Støjgrænser

Der findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening.

Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. Nederste på siden er det muligt, at læse mere om grænseværdierne for bestemte typer af støj

Forskellige typer af støj

Fordi de forskellige typer af støj ikke er lige generende må man undersøge dem hver for sig. Herved finder man sammenhænge som vist nedenfor på kurverne for trafikstøj (gengivet efter Miedema, H.M.E.: "Annoyance from transportation noise: relationship with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals", Environmental Health Perspectives 109 (6) 2001 p. 409 - 416).

Vejledende støjgrænser

De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som Miljøstyrelsen vurderer er miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring 10 - 15 % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter.

Grænseværdierne – grundlaget for vurdering af støjforurening

Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. Grænseværdierne er vejledende, og myndighederne kan lempe eller skærpe dem i konkrete afgørelser, hvis særlige forhold taler for det. Der er ikke tale om at grænseværdierne er en rettighed for virksomheder til at støje, eller om at de automatisk udgør en rettighed om at naboer til et trafikanlæg eller en virksomhed får det stille.

Brug af vejledende grænseværdier til fysisk planlægning

I forbindelse med fysisk planlægning (f.eks. i kommuneplanerne) udlægger planmyndighederne det støjkonsekvensområde omkring veje, jernbaner, virksomheder og andre støjkilder, hvor støjen er højere end de vejledende støjgrænser. I støjkonsekvensområdet må der ikke bygges eller indrettes boliger eller andre støjfølsomme anvendelser, med mindre der træffes særlige forholdsregler imod støjen (f.eks. støjafskærmning).

Brug af vejledende grænseværdier til miljøgodkendelse

Ved miljøgodkendelse af virksomheder bruger miljømyndighederne de vejledende støjgrænser sammen med en redegørelse for hvilken støjforurening der kan opnås med den bedste tilgængelige teknologi som grundlag for virksomhedens støjvilkår . Støjvilkårene angiver for den enkelte virksomhed hvor højt et støjniveau, den må belaste omgivelserne med, og de er bindende.

Brug af vejledende grænseværdier til at give påbud

Når der er klager over støj fra en virksomhed eller et anlæg, der ikke er miljøgodkendt, bruger miljømyndighederne på samme måde de vejledende støjgrænser og en redegørelse for de muligheder, der er for at dæmpe støjen, som grundlaget for at give et eventuelt påbud om at dæmpe støjen. I påbuddet er der støjvilkår som skal overholdes indenfor en frist, der også fastsættes i påbuddet.

Brug af vejledende grænseværdier til strategisk støjarbejde o.lign.

De vejledende støjgrænser benyttes også i forbindelse med det strategiske støjarbejde, f.eks. når antallet af støjbelastede boliger og beboere opgøres for hele landet eller f.eks. benyttes i forbindelse med en kommunal støjhandlingsplan.

For de forskellige typer af støj giver lovgivningen forskellige muligheder for at gribe ind. Derfor er anvendelsesområdet for de forskellige vejledende støjgrænser ikke helt det samme. Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi der skal overholdes alle steder, men om et sæt af grænseværdier som afhænger af den generelle anvendelse af det pågældende område.