Dispensationer - Artikel 53

Her kan du som ansøger læse om mulighederne for at søge om dispensation til et pesticidmiddel.

Der kan gives dispensation til et ikke godkendt pesticidmiddel i indtil 120 dage, hvis der foreligger en fare, der truer en afgrøde i det pågældende erhverv, og som ikke kan bekæmpes på anden måde. Dvs., at der ikke er godkendte midler til den specifikke fare. Miljøstyrelsen vurderer individuelt fra sag til sag, om der kan gives en dispensation. 

Dispensationer er en undtagelse fra reglerne. En dispensation kan kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt. Dispensationer gives kun til pesticidmidler, der kan anvendes sikkert i forhold til mennesker, miljø og grundvand.

Reglerne om dispensation er fastlagt i artikel 53 i Forordning 1107/2009 og yderligere beskrevet i EU-Kommissionens guidance dokument

Læs Miljøstyrelsens retningslinjer for vurdering af dispensationsansøgninger

Hvis der ønskes en dispensation – fordi der ikke findes midler på det danske marked, som kan bekæmpe en skadevolder, der udgør et alvorligt problem – skal følgende krav være opfyldt:

  • Pesticidmidlet skal kunne anvendes sikkert.
  • Det må ikke udgøre en uacceptabel risiko for grundvand, miljø og sundhed.
  • Der må ikke findes andre egnede metoder eller midler på det danske marked, som kan bekæmpe den pågældende skadevolder - og den udgør et alvorligt problem.

Miljøstyrelsen vurderer hver enkelt ansøgning ud fra den konkrete anvendelse og på baggrund af den eksisterende viden. Der foretages en vurdering af en lang række forhold, fx værnemidler, anvendelsestidspunkt, doseringer, mulige alternativer og mulig risiko for miljø og sundhed.

Praksisændring vedrørende dispensation efter art. 53 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen

EU-Kommissionen har i januar 2021 udstedt et nyt guidance dokument vedrørende art. 53. 

Læs guidance dokumentet fra EU kommissionen 

Miljøstyrelsen ændrer i forbindelse hermed den administrative praksis ift. hvilke krav, der skal opfyldes for, at Miljøstyrelsen kan give en dispensation efter art. 53.

Den nuværende praksis har været, at styrelsen ved vurdering af alternativer har lagt afgørende vægt på, at den samlede miljøbelastning af alternativerne vil være væsentligt større. Ved vurderingen af alternativer er der endvidere lagt vægt på, om der for godkendte alternativer er tale om risiko for udvikling af resistens. Miljøstyrelsen har hidtil ikke lagt stor vægt på, om der er tale om en gentagen dispensation for et ikke-godkendt aktivstof, da der for alle dispensationer skal være vist sikker anvendelse for mennesker, sundhed og miljø.

Praksisændringen betyder følgende:

  • Ved vurderingen af alternativer lægges der vægt på, om der for godkendte alternativer er konstateret begyndende resistens.
  • Ved vurderingen af alternativer kan den samlede miljøbelastning af alternativerne kun bruges som et sekundært argument.
  • Ved dispensationer til ikke-godkendte aktivstoffer tillægges det særlig vægt, at der er tale om en gentagen dispensation, og ansøger skal i så fald dokumentere:
    • Ansøger skal dokumentere, at der ikke eksisterer andre anvendelige muligheder, og at det socio-agronomiske system ikke har kunnet ændres inden for den tid, der er gået, siden den første dispensation blev givet, og at det er nødvendigt midlertidigt at fortsætte anvendelsen af det ikke-godkendte aktivstof for at undgå uacceptable skader på planteproduktion eller økosystemer.
    • Ansøger skal angive, hvordan anvendelse kan begrænses mest muligt (fx dosering og antal behandlinger), og hvordan kombineret anvendelse af andre eksisterende delvist effektive tiltag bedst muligt kan fremmes.
    • Ansøgerne skal iværksætte og dokumentere igangværende og fremtidige aktiviteter med henblik på at finde langsigtede løsninger for at fjerne behovet for gentagne ansøgninger om dispensationer i fremtiden.
    • Ansøger skal overveje forskningsprojekter, der søger efter alternative acceptable løsninger, herunder helhedsbaserede tilgange. Tilgængelige rapporter skal indsendes, herunder nærmere oplysninger om formål, en konkret tidsplan samt oplysninger om planlagte og udførte indsatser.

Der skal stadig være vist sikker anvendelse for mennesker, sundhed og miljø.

Praksisændringen gælder for ansøgninger, som er modtaget efter 1. marts 2021.

Ansøgninger om dispensation kan sendes til Obfuscated Email. Ansøgningen skal motiveres i et følgebrev og vedhæftes et udfyldt notifikationsskema samt udfyldt ansøgningsskema.

Hent Notifikationsskema til ansøgninger om dispensation

Hent ansøgningsskema til ansøgninger om dispensation

Spørgsmål til ansøgningsprocessen kan rettes til Obfuscated Email

Miljøstyrelsen kan give dispensation til et ikke godkendt pesticidmiddel i indtil 120 dage, hvis der foreligger en fare, der truer en afgrøde, som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde.

Dispensationer er en undtagelse fra reglerne. En dispensation kan kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og kontrolleret anvendelse. I Danmark gives dispensationer kun til pesticidmidler, der kan anvendes sikkert i forhold til mennesker, miljø og grundvand.

Reglerne om dispensation er fastlagt i artikel 53 i Forordning 1107/2009 og yderligere beskrevet i EU-Kommissionens guidance dokument.

Miljøstyrelsen forvalter reglerne inden for de juridiske rammer, der følger af pesticidforordningen og gældende vejledninger, herunder kravet om, at der i Danmark skal være påvist sikker anvendelse for miljø og sundhed. Miljøstyrelsen meddeler kun dispensation når følgende krav er opfyldt:

  • Pesticidmidlet skal kunne anvendes sikkert ift. arbejdsmiljø
  • Det må ikke udgøre en uacceptabel risiko for grundvand, miljø og sundhed
  • Der må ikke findes andre egnede metoder eller midler (alternativer) på det danske marked, som kan bekæmpe den pågældende skadevolder
  • Skadevolderen skal udgøre et alvorligt problem for afgrøden

Miljøstyrelsen vurderer derfor hver enkelt ansøgning ud fra den konkrete anvendelse og på baggrund af den eksisterende viden. Der foretages en vurdering af en lang række forhold, fx anvendelse af værnemidler, anvendelsestidspunkt, doseringer, mulige alternativer og mulig risiko for miljø og sundhed.

Vurderingen af hvorvidt der findes rimelige alternativer foretages af Institut for Agroøkologi (AGRO) på Aarhus Universitet. Vurderingerne udført af AGRO indgår i de samlede overvejelser, der ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt der bliver givet dispensation.

Som led i vurderingen af, hvorvidt der findes rimelige alternativer følger det af EU Kommissionens vejledning, at der bl.a. kan lægges vægt på, hvad konsekvenserne (økonomisk og samfundsmæssigt) vil være ved ikke at give en dispensation. Det drejer sig fx om økonomiske skadevirkninger, f.eks. tab af udbytte, ved ikke at have et pesticid til rådighed. Det fremgår endvidere at det kan være nødvendigt midlertidigt at fortsætte anvendelsen, af det ikke-godkendte aktivstof, hvis det socio-agronomiske system ikke kunne ændres inden for den tid, der er gået, siden den første dispensation blev givet.

Dispensation til Reglone med aktivstoffet diquat

I 2022 har Miljøstyrelsen bl.a. givet dispensation til brug af midlet Reglone i 120 dage til nedvisning af kartofler. Dispensationen bygger på en omfattende faglig vurdering, hvor Miljøstyrelsen følger de gældende retningslinjer på området.

Det skal være sikkert for både sundhed og miljø, herunder grundvand, at anvende pesticidmidlet for, at der kan gives dispensation. For Reglone har Miljøstyrelsen vurderet, at der er sikker anvendelse ved brug af en lav dosis på 2 x 0,8 L/ha af Reglone i kartofler og Fødevarestyrelsen har vurderet, at der ikke forekommer rester over den tilladte grænseværdi i kartofler. Miljøstyrelsens miljø- og sundhedsvurderinger har i 2021 været til eksternt kvalitetstjek hos konsulentfirmaet Dansk Hydraulisk Institut (DHI). DHI har vurderet, at det er sikkert at anvende Reglone i en lav dosis på 2 x 0,8 L/ha – både ift. sundhed og miljø, herunder grundvand

Vurderingerne er foretaget iht. de i EU fastsatte retningslinjer og eventuelle skærpede danske krav, som er fastsat i de danske vurderingsprincipper. Det aktive stof i Reglone, diquat, er ikke længere godkendt i EU. Den beslutning bygger på en vurdering, hvor diquat anvendes i en langt højere dosis end den anvendelse, der er givet dispensation til i Danmark.

Vurderingen af hvorvidt der findes rimelige alternativer er foretages af Institut for Agroøkologi (AGRO) på Aarhus Universitet. AGRO vurderer, at TopGun Finalsan Koncentrat reelt ikke er et alternativ da prisen er så høj og de store mængder giver en række logistiske udfordringer for erhvervet. AGRO konkluderer, at der ikke er rimelige alternativer til Reglone til nedvisning af kartofler, der skal ligge på lager.

Dispensationen til nedvisning af kartofler er givet med følgende vilkår og risikobegrænsende foranstaltninger:

  • Reglone må kun anvendes til nedvisning af kartofler til lagring i BBCH 48-89 (kartofler som har nået den ønskede størrelse, men som stadig er i grøn vækst) med en maksimal dosering på 2 x 0,8 L/ha.
  • Ved sprøjtning i kartofler må der maksimalt anvendes 90 L vand/ha.
  • Brugere skal anvende handsker, arbejdstøj og ansigtsbeskyttelse/visir ved blanding og påfyldning. Ved udsprøjtning skal brugerne anvende handsker, arbejdstøj og sidde i lukket førerkabine med kulfilter.
  • Ved håndtering af behandlede planter efter sprøjtning skal der anvendes arbejdstøj. 
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende. Samtidig skal afdriftsreducerende udstyr med minimum 50 % afdriftsreduktion anvendes ved udbringning.
  • Må ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand.
  • Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3 områder for at beskytte leddyr og terrestriske planter.
  • Brugerne har pligt til at føre særskilt journal, som viser at vilkårene er overholdt.

Baggrund for dispensationen til Reglone

Formålet med at nedvisne topvæksten i kartofler er at sikre kvaliteten af kartofler, som skal lagres i op til 8-12 måneder. Kartoflerne har ved nedvisning mulighed for at blive ensartet skindfaste ved optagning. Hvis planten skyder igen med nye stængler (genvækst), afmodner planten og dermed knoldene med forskellige hastighed. Genvæksten og de umodne knolde er mere modtagelige for skader, svampe-, virus- og bakteriesygdomme. Knoldene har derved svært ved at kunne lagres i køleanlæg og vil føre til råd og lavere kvalitet i de forarbejdede kartoffelprodukter samt et lavere udbytte og en dårligere kvalitet i den efterfølgende vækstsæson, når kartoflerne anvendes som læggekartofler.

En række EU-lande har ligeledes givet dispensation til nedvisning med Reglone i 2022, herunder Østrig, Estland, Letland, Slovenien, Ungarn og Finland

  • Andre lande har godkendt andre midler, som vi ikke godkender herhjemme pga. risiko for grundvandet. F.eks. Spotlight med aktivstoffet carfentrazon-ethyl.
  • Danmarks er restriktiv i forholde til andre lande, fordi vi har særlige hensyn til at beskyttelse af grundvandet – diquat udgør ikke nogen risiko for udvaskning.