Regulering af kemikalier

Kemikalier forekommer overalt i det moderne samfund. Men desværre kan nogle af dem give en uønsket risiko for skader på sundhed og miljø. Derfor er mange af de farligste allerede reguleret – for eksempel ved forbud eller krav om mærkning. Kemikalier skal bruges med omtanke - og det kan bl.a. opnås ved at regulere på forskellige måder.

Det skønnes, at der er ca. 30.000-50.000 kemiske stoffer på markedet i EU. Til sammenligning er der ca. 20.000 kemiske stoffer på det danske marked. Desuden skønnes det, at der i Danmark er ca. 100.000 kemiske produkter og ca. 200.000 varer.

Regulering

Regulering af kemikalier skal forebygge skader på sundhed og miljø. Samtidig skal anvendelsen af bedre alternativer fremmes.
I Danmark er hovedinstrumenterne til regulering af kemikalieområdet:

  • Regler såsom forordninger og bekendtgørelser,
  • Internationale aftaler
  • Handlingsplaner
  • Økonomiske instrumenter såsom skatter, afgifter og tilskud
  • Information

Regler

De danske kemikalieregler er i høj grad knyttet til EU-reglerne.

EU’s kemikalielovgivning REACH omfatter bl.a. registrering af kemikalier, både for kemiske stoffer, kemiske produkter og kemikalier i artikler (varer). REACH indeholder også en række forbud mod udvalgte kemikalier i forskellige produkter og krav om videregivelse af information og sikker håndtering af kemiske stoffer. REACH har medført, at der det industrien, der har ansvar for at bevise, at brugen af kemikalier er sikker.

EU-reglerne er ofte er totalharmoniseret, det vil sige, at EU-lande ikke må fastsætte andre regler – hverken strengere eller lempeligere – end dem, der er fastsat i EU. Landene har dog mulighed for at anvende den såkaldte ”sikkerhedsklausul”, som tillader de enkelte medlemsstater at anvende foreløbige regler, der er strengere end EU-regler.

På områder, hvor der ikke er EU-regulering, har Danmark på en række områder udstedt nationale regler. Det gælder for områder som f.eks. bly.
Faktaark om kemikaliereglerne

Internationale aftaler

En øget international handel med kemiske stoffer og produkter på tværs af landegrænser betyder, at der er behov for en samlet international indsats. Danmark deltaget i det globale miljøarbejde, og har været med til at indgå en række internationale aftaler, som alle sigter på at reducere risikoen for skader på mennesker og miljø overalt i verdenen.

Nogle af de vigtigste aftaler er Stockholm Konventionen om POP-stoffer, Rotterdam Konventionen om PIC-forordningen, Montreal protokollen om ozonlagsnedbrydende stoffer, Kyoto protokollen og Antibegroningskonventionen om skadelige bundmalinger til skibe.
Internationalt samarbejde

Handlingsplaner

For at sikre en målrettet indsats udarbejder regeringen eller Miljøstyrelsen handlingsplaner på kemikalieområdet. Særligt væsentlig er kemikaliehandlingsplanen, der er vedtaget af et enigt folketing.
Kemikaliehandlingsplanen 2010-2013 har fokus på flg.:

Tværgående initiativer:

  • Stort fokus på REACH (EU's kemikalielovgivning)
  • Indsatsen på forbrugerområdet fortsættes og udvikles
  • Styrket international indsat
  • Mere kontrol og tilsyn
  • Prioritering af udvikling af computermodeller og substitution.

Fokus på særlige stoffer og grupper:

  • Hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter
  • Allergi
  • Duft- og kemikalieoverfølsomhed
  • Problematiske biocider
  • Nano-området.

Læs handlingsplanerne

Økonomiske instrumenter

Der er i Danmark indført afgifter på flere kemiske stoffer og produkter så som visse drivhusgasser, PVC og ftalater, nitrogen i gødning og plantebeskyttelsesmidler. Afgifterne skal bidrage til en adfærdsændring, således at det bliver mere økonomisk attraktivt at købe alternativer til de miljøbelastende stoffer eller produkter.

Information

Dialog og information er et vigtigt indsatsområde på kemikalieområdet.

Miljøstyrelsen arrangerer dialogmøder, workshops, konferencer mv. og arbejder løbende på at give målrettet information via hjemmesiden om de seneste ændringer om kemikaliereglerne.

Derudover laver Miljøstyrelsen informationskampagner til borgerne, med fokus på risikokommunikation, handlingsanvisende råd, som skal øge borgernes viden og mulighed for at træffe gode valg på kemikalieområdet.

Miljømærker

Miljømærkning er et andet instrument til at fremme renere produkter. Der eksisterer i dag to officielt anerkendte miljømærker i Danmark – det nordiske Svanemærke og EU-blomsten. Eksempelvis er det ikke tilladt at anvende stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende i miljømærkede produkter.

Særlige indsatser

Kortlægning af Listen over uønskede stoffer
Alle stofferne på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer gennemgås i perioden 2012-2015, med henblik på - stof for stof - at kunne vurdere behovet for yderligere regulering, mærkning, information eller udfasning, f.eks. gennem EU.
LOUS kortlægning

Bedre styr på nanomaterialer og deres sikkerhed
I perioden 2012-2015 skal der skabes øget klarhed over konsekvenserne for forbrugere og miljø ved anvendelse af nanomaterialer. Den styrkede indsats på nanoområdet omfatter blandt andet udvikling af en nanoproduktdatabase i samarbejde med andre lande.