Se om du har mus

Mus, især husmus, tilsviner fødevarer med urin og ekskrementer. De ødelægger tekstiler som de bruger til redemateriale. De kan overbide ledninger og gnave huller i byggemateriale. De larmer og lugter. Så har du mus er du ikke i tvivl.

Typiske tegn på mus

Kradselyde

Mus larmer meget. Specielt i væggene eller på loftet.

Lugt

Mus efterlader et spor som lugter af ammoniak. Lugten er specielt stærk på aflukkede steder.

Ekskrementer

Det er et sikkert tegn på mus, hvis du finder små ekskrementer på ekskrementer på ca. 3-6 mm, som er sort-grå og aflange med spids i enden. Især langs vægge eller på steder, hvor musene er meget aktive. Forurening af fødevarer med ekskrementer og urin kan desuden indebære smittefare.

Reder

Mus bygger reder med f.eks. avispapir eller stof. Musens reder findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud, under gulve, i hulmure, på lofter og i kældre.

Husmusens reder kan være mere eller mindre kunstfærdigt udformet som en kugle med vægge af græs eller strå eller blot en åben, rund hob af materialer bestående af papir- og plaststrimler, tøjrester, græs eller andre materialer.

Halsbåndsmusens reder er kugleformede, oftest dannet af tørt græs. Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud, under gulve, i hulmure, på lofter og i kældre.

Hvis reden er bygget i et tag eller oppe i en mur kan udhængende redemateriale, som f.eks. isolering, ofte afsløre, hvor reden befinder sig.

Skader

Mus ødelægger tekstiler, som de bruger til redemateriale. De kan bide ledninger over og gnave huller i byggemateriale m.v. I sommerhuse kan det gå hårdt ud over f.eks. sengetøj, gardiner, møbler og træværk, som musene gnaver i stykker og benytter som redemateriale. Begynder musene at gnave i elektriske installationer kan det medføre kortslutning og brand.

Test om du har mus

Hvis du vil teste om du har mus, så læg en bakke langs væggen med korn, havregryn eller rosiner og holde øje med om der sker svind i løbet af natten. Se også efter om der er efterladenskaber i nærheden. Du kan også drysse et fint lag af flor-melis eller mel ud langs vægge og fodringspladser og se efter spor af musenes fødder og haler.