Køb, opbevaring og bortskaffelse
Det er kun tilladt at købe og bruge sprøjtemidler, der er godkendt til brug i Danmark, og som har en dansk etiket.
Det er kun tilladt at købe sprøjtemidler, der er godkendt til brug i Danmark, og som har en dansk etiket. Er etiketten ikke på dansk, er midlet ulovligt importeret, og det er strafbart at sælge, købe, bruge eller være i besiddelse af det. På etiketten kan du læse, om sprøjtemidlet er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er muligt, at godkendelsen er bortfaldet, hvilket betyder, at produktet måske er ulovligt at anvende og besidde. Du kan altid orientere dig i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase, hvor afviklingsfrister for alle tidligere godkendte sprøjtemidler fremgår.