Hvad er et basisstof?
Et aktivstof kan godkendes som basisstof, hvis det er godkendt til brug i anden sammenhæng end plantebeskyttelse i EU, og hvis en ekspertvurdering i henhold til Plantebeskyttelsesforordningen viser, at stoffet har effekt i plantebeskyttelsessammenhæng samtidig med, at stoffet hverken har umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet.
Specifikt nævnes, at et basisstof er et aktivstof, som:
a) ikke giver anledning til bekymring, og
b) ikke i sig selv kan forårsage hormonforstyrrende, neurotoksiske, eller immunotoksiske virkninger, og
c) ikke primært anvendes til plantebeskyttelse, men alligevel er brugbart til plantebeskyttelse, enten direkte eller i et produkt bestående af stoffet og et usammensat opløsningsmiddel, og
d) ikke er markedsført som plantebeskyttelsesmiddel.
Et godkendt basisstof må altså ikke markedsføres som et sprøjtemiddel eller omformuleres til dette formål og har således heller ikke databeskyttelse, men må bruges i hele EU som sprøjtemiddel uden yderligere godkendelse eller tidsbegrænsning.
Begrænsninger
Det er vigtigt at bemærke, at godkendelserne gives på en række vilkår fx i forhold til krav til renhed af basisstoffet, og at vurderingen er foretaget på basis af en veldefineret brug (fx doseringer, afgrøder og skadegørere). Disse vilkår er nævnt i optagelsesforordningerne og i review rapporterne for de enkelte basisstoffer. Det er derfor vigtigt, at man, som bruger, læser de respektive dokumenter grundigt, inden godkendte basisstoffer benyttes til plantebeskyttelse. Som information til brugerne har Miljøstyrelsen forfattet en brugsanvisning på dansk på basis af godkendelsesdokumenterne.
Ansvar
Det er derudover vigtigt at bemærke, at eftersom basisstoffer ikke markedsføres som sprøjtemidler, er der ikke produktansvar knyttet til denne brug. Det er derfor brugerens eget ansvar, hvis der fx kommer skader på afgrøden som følge af behandlingen med et basisstof. Det anbefales derfor, at basisstoffet afprøves på få planter, før hele afgrøden behandles.
Godkendte basisstoffer pr. 9. maj 2019:
Se det samlede ark over alle godkendte basisstoffers anvendelser her: Basisstoffer samlet anvendelsesskema
Nedenstående tabel giver et overblik over de godkendte basisstoffer, samt links til EU Pesticiddatabasen, dansk brugsanvisning og vurderingsrapport.
Klik på det engelske navn for nyeste information fra EU Pesticiddatabasen.
Find mere information om de godkendte anvendelser i de enkelte review reports (RR)
Klik på Dansk brugsanvisning under det valgte basisstof for at åbne den danske brugsanvisning (åbner som PDF-fil i nyt vindue).
Basisstof | Afgrøde | Skadevolder | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
Agerpadderok (ekstrakt/tørret) Dansk brugsanvisning for Agerpadderok (Ver. 2.0) Review report 2017 for Agerpadderok
Vigtigt: Må ikke forveksles | Frugttræer, Æbler, Ferskner (Friland) | Bladsvampe som skurv (Venturia inaequalis) Meldug (Podosphaera leucotricha) Ferskenblæresyge (Taphrina deformans) | Filtreret udtræk af agerpadderok (20 g/L) sprøjtes på bladene.
Se dansk brugsanvisning for fremstilling af udtræk. |
Vindruer (Friland) | Vinskimmel (Plasmopara viticola), meldug (Erysiphe necator) | ||
Agurker (Væksthus) | Meldug (Podosphaera xanthii), rodsygdomme som (Fusarium spp., Pythium spp.) | Filtreret udtræk af agerpadderok (20 g/L) sprøjtes på bladene. Se dansk brugsanvisning for fremstilling af udtræk.
Eller
De overjordiske dele af agerpadderokplanten (90 g) opblandes i jorddækningsmateriale (1 L). | |
Tomater (Friland) | Kartoffelbladplet (Alternaria solani), Septoria-bladplet (Septoria lycopersici) | ||
Jordbær, Hindbær (Frilandog væksthus) | Gråskimmel/Ædelråd (Botrytis , Botrytis cinerea), meldug (Podosphaera aphanis), | Filtreret udtræk af agerpadderok (22,5 g/L) sprøjtes på bladene.
Se dansk brugsanvisning for fremstilling af udtræk. | |
Kartofler (Friland og væksthus) | Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffelbladplet | ||
Prydtræer(tilhørende slægten Prunus), Roser (Rosa spp) (Friland og væksthus) | Svampe-sygdomme f.eks. Rosenstråleplet, Marsonia spp., rosenrust, Phragmidium | De overjordiske dele af agerpadderokplanten (90 g) opblandes i jorddækningsmateriale (1 L). | |
Brintoverilte (H2O2) Dansk brugsanvisning for Brintoverilte Review report 2017 for Brintoverilte
| Til desinfektion af beskæringsredskaber (Væksthus) | Jordbakterier Kartoffelbrun-bakteriose og tomatvisnesyge (Ralstonia solanacerum) Gråskimmel (Botrytis) Ædelråd (Botrytis cinerea) | Påfør opløsning før hver brug af redskab for at desinficere. Vent 30 sekunder efter vask.
Maks. 5 % opløsning (klar-til-brug) |
Salat (Friland og væksthus) | Bladpletter forårsaget af Brunbakteriose (Xanthomonas campestris pv. Vitians) | Bejdsning af frø (dækkes af opløsning 5-15 min.) før såning
Maks. 5 % opløsning (klar-til-brug)
| |
Haveblomster f.eks. frøkenhat (Friland og væksthus) | Svampesygdomme, Alternaria zinnia, Alternaria alternata, Fusarium spp. | ||
Chitosan | Oliventræer | Patogene svampe og bakterier | |
| Vindruer | Patogene svampe og bakterier | ||
| Græsser (Græsmarker, sportspladser og golfbaner) | Patogene svampe og bakterier | ||
Prydplanter | Patogene svampe og bakterier | ||
| Frugt med ikke-spiselig skræl (fx banan, kiwi, mango og avocado) | Patogene svampe og bakterier | ||
| Frugt og bær | Patogene svampe og bakterier | ||
| Grønsager, krydderier og foderafgrøder | Patogene svampe og bakterier | ||
| Korn | Patogene svampe og bakterier | ||
| Kartofler (frøbehandling) | Patogene svampe og bakterier | Se opskrift for frøbehandling i Appendix I (følg Link til Review Report 2022 engelsk) | |
| Sukkerroer (frøbehandling) | Patogene svampe og bakterier | ||
| Korn (frøbehandling) | Patogene svampe og bakterier | ||
Chitosan-hydrochlorid | Frugter, bær, grøntsager, korn, krydderier og (Friland og væksthus) | Patogene svampe og bakterier | Opløsning til biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer mod svampe- og bakterieangreb |
Bejdsning af korn, kartofler og sukkerroer (Friland og væksthus) | Patogene svampe og bakterier | Bejdsning til biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer mod svampe- og bakterieangreb | |
Diammoniumphosphat | Frugtplantager inkl. citrustræer (Citrus spp.) Kirsebærtræer (Friland) | Middelhavsfrugtflue
Kirsebærflue
| Diammonium-phosphat afgives i dampform fra egnede fluefælder. Fluerne fanges i dertil egnede fælder. 1 fælde pr. træ, maks. 100 fælder pr. ha. Brugerne skal respektere vilkårene for brug samt sikkerhedsangivelserne, der står i produktets sikkerhedsdatablad, |
Oliventræer (Friland) | Olivenflue | ||
Eddike f.eks. Husholdningseddike Klar (Vinegar) | Hvede (alm. hvede), Durumhvede, Spelt (Friland) | Svampesygdomme som hvedestinkbrand (Tilletia caries, T. foetida) | Bejdsning af frø lige før såning. Maks. 10 % eddikesyre. |
Byg (Friland) | Svampesygdomme som bygstribesyge (Pyrenophora graminea) | ||
Grøntsager f.eks. gulerødder, tomater, peberfrugter (Friland) | Svampesygdomme som Alternaria (Alternaria spp.) | ||
Grøntsager f.eks. tomater, peberfrugter, kål (Friland og væksthus) | Clavibacter michiganensis Clavibacter michiganensis pv michiganensis Pseudomonas syringae pv. Tomato Xanthomonas campestris pv. Vesicatoria Botrytis aclada | ||
Til desinfektion af beskæringsredskaber (Friland) Se brugsanvisning eller anvendelsesskema | Jordbakterier Svampesygdomme | Desinfektion af beskærings-redskaber. Vent 30 sekunder før brug efter desinfektion
Maks. 5 % opløsning (klar-til-brug) | |
Medicinske urter, aromatiske urter og urter (Friland og væksthus) | Ukrudt | Fytotoksisk for planter, kan dræbe unge planter. Behandling skal udskydes 24-48 timer eller mere efter regn | |
Fruktose (β-D-fructofuranose) (Fructose) | Æbler (Friland)
| Frugtviklere som æblevikler (Cydia pomonella) | Fruktosepulveret opløses i koldt vand lige inden brug. |
Allium cepa (Kepaløg) ekstrakt | Kartofler (Friland) Tomater, Agurk (Friland og væksthus) | Kartoffelbladplet (Alternaria solani), Phytophthora infestans, Botrytis cinerea | |
| Komælk | Druer, Sojabønner (Friland) Græskar, Gerbera, Agurk og Squash (Væksthus) Handskefinger knive (væksthuse og indendørs) | Meldug og vira. | Må ikke bruge af tilstedeværelsen af frugttræer. |
| L-cysteine | Alle afgrøder og skovbrug i tropiske egne (Friland) | Bladskæremyrer | Bruges mod myrer. Applikation på myrebo. Applikationen kan fornyes, hvis nødvendigt op til 3 gange. Minimum/maximum antal bo per ha: 10-120 |
Lecithiner Dansk brugsanvisning for Lecithiner Review report 2018 for Lecithiner
| Frugttræer, Æble, Ferskner (Friland) | Meldug (Podosphaera leucotricha) Ferskenblæresyge (Taphrina deformans) | Se dansk brugsanvisning for dosis. |
Stikkelsbær (Friland)
| Meldug (Microsphaera grossulariae) | ||
Agurker (Friland og væksthus)
| Meldug (Podosphaera xanthii) | ||
Salat (Friland og væksthus) | Kurvblomst-meldug (Erysiphe cichoracearum) | ||
Vårsalat (Friland og væksthus) | Kurvblomst-meldug (Erysiphe polyphaga) | ||
Tomater (Friland og væksthus) | Tomatskimmel (Phytophthora infestans) | ||
Julesalat/endive (Friland og væksthus) | Alternaria cichorii | ||
Prydplanter, især roser (Friland og væksthus) | Meldug og andre svampesygdomme | ||
Vindruer (Friland) | Vinskimmel (Plasmopara viticola) Meldug (Erysiphe necator) | ||
Jordbær, Hindbær (Friland og væksthus) | Meldug og andre svampesygdomme, f.eks. Podosphaera aphanis og | ||
Kartoffel (Friland og væksthus) | Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) | ||
Leret trækul | Vindruer (Friland) | ESCA, forårsaget af en sammensætning af svampe inkl. Phaeoacremonium | Ikke-støvende granulat af aktiveret kul / kønrøg / bentonit graves ned i jord maks. 1 gang hvert 3. år |
Læsket kalk | Kernefrugter (Friland) | Nectria galligena (frugttrækræft) | Fordeling med spreder |
Kerne- og stenfrugter (Friland) | Nectria galligena (frugttrækræft) og andre svampesygdomme | Fordeles med sprøjte eller med pensel direkte på beskæringssår eller gamle sår på stammen | |
Løgolie | Skærmblomstrede afgrøder (gulerødder, (Friland) | Gulerodsflue (Psila rosae) | Kun til professionelle
Lugten af afgrøderne bliver skjult af løgolien, der fordamper fra dispenserne.
Se dansk brugsanvisning eller reviewreport for information om de to typer af dispensere. |
Natron (NaHCO3) | Grøntsager, Bær, Prydplanter (Friland og væksthus) | Meldug (Sphaerotheca spp., Oidium spp.) | Natron i vandig opløsning. Forskellige afgrøder har forskellig sensitivitet. Afprøv koncentration på mindre
Se dosis i brugsanvisning. |
Vindruer (Friland) | Vinmeldug (Uncinula necator) | Natron opløst i vand. Volumen og dosering varierer alt efter plantestørrelse. | |
Æbler (Friland) | Æbleskurv (Venturia inaequalis) | ||
Appelsiner, kirsebær, (Friland og indendørs opbevaring) | Opbevaringssygdomme såsom blå-skimmel (Penicillium italicum) | Natron opløst i vand til bekæmpelse af svampesygdomme, der kan forekomme ved indendørs opbevaring af frugt. Doseringer på 1-4 % er testet | |
Potteplanter (Væksthus) | Grønt løv samt frugtlegemer af levermosser som alm. månemos (Lunularia cruciata) | Natron-pulver anvendes efter fremkomst af skadevolder. Fytotoksicitet for denne brug er ikke testet; det anbefales at teste det på et lille antal planter inden omfattende anvendelse. | |
Nælde (ekstrakt) Urtica dioica Urtica urens Dansk brugsanvisning for Nælde
| Frugttræer, Æbler, Ribs, Valnødder, Kirsebær (Friland) | Ferskenbladlus, rosenbladlus, blodlus, ribsbladlus, Callaphis juglandis, kirsebærbladlus | Nælde-ekstrakt sprøjtes direkte på blade, skud eller bladlus. Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. |
Bønner, f.eks. haricot vert (Friland) | Bedebladlus | ||
Kartoffel (Friland) | Ferskenbladlus | Nælde-ekstrakt sprøjtes direkte på blade, skud eller bladlus. Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. | |
Bladgrøntsager (salat, kål) (Friland) | Bladlus, fx kålbladlus, salatbladlus | ||
Hyldetræ (Friland) | Aphis sambud | ||
Roser (Friland) | Stor rosenbladlus | ||
Spiræa (Friland) | Mørk spiræabladlus | ||
Korsblomstrede afgrøder (Friland) | Stor gulstribet jordloppe Kålmøl | Nælde-ekstrakt sprøjtes på bladene. Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. | |
Æbler, Pærer (Friland) | Æblevikler | ||
Bønner, f.eks. haricot vert (Friland) | Væksthusspindemide | ||
Vindruer (Friland) | Væksthusspindemide Rødt spind | ||
Korsblomstrede afgrøder (sennepsfamilien, radiser) (Friland) | Alternaria sp. (svampesygdomme) | ||
Græskarfamilien (agurk) (Friland) | Meldug (Sphaerotheca fuliginea, Alternaria alternata f. sp. cucurbitae) | ||
Frugttræer (æbler, (Friland) | Bladpletsyge (Alternaria alternata), Grå monilia, ædelråd, løbenål | Nælde-ekstrakt sprøjtes på blade og frugter. Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. | |
Vindrue (Friland) | Vinskimmel (Plasmopara viticola) | Nælde-ekstrakt sprøjtes på bladene. Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. | |
Kartoffel (Friland) | Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) | ||
Pilebark (ekstrakt) | Frugttræer, Fersken (Friland) | Bladsvampe som ferksenblæresyge (Taphrina deformans) | Ekstrakt af pilebark; skal senest anvendes 24 timer efter fremstilling. Kan ikke anvendes
Se dansk brugsanvisning for fremstilling og dosering af ekstrakt. |
Æbler (Friland) | Bladsvampe som skurv (Venturia inaequalis) Meldug (Podosphaera leucotricha) | ||
Vindruer (Friland) | Bladskimmel (Plasmopara viticola) Meldug (Erysiphe necator) | ||
Salt (natriumchlorid) | Vindruer (Friland) | Meldug (Erysiphe necator) Vinvikler (Lobesia botrana) | Bladsprøjtning. Det anbefales at sprøjte ved lav volumen for at undgå spild, og Maks. 6 kg salt pr. ha pr. år. |
Svampe, f.eks. champignoner (Væksthus) | Sygdomme på svampe, f.eks. Cladobotryum sp., Lecanicillium, Mycogone perniciosa | Spredning af salt med hånd eller håndskovl ved berørte afgrøder, tidligst 16 dage efter væksten er begyndt | |
Sennepsfrøpulver Pulver af gul sennepsfrø Dansk brugsanvisning for Sennepsfrøpulver Review report 2017 for Sennepsfrøpulver Må ikke forveksles med sennepspulver | Hvede (Triticum vulgare, T. aestivum), (Friland) | Svampesygdomme som hvedestinkbrand (Tilletia caries, T. foetida) | Bejdsning af frø inden såning.
Se brugsanvisning for fremstilling af opslemning. |
Solsikkeolie | Tomater (Friland) | Tomatmeldug (Oidium neolycopersici) | Bladsprøjtning
Bør ikke anvendes i blomstrende afgrøder. |
Sukrose (sukkervand) (Sucrose) | Æbler (Friland) | Borende insekter, f.eks. æblevikler | Til biostimulering af afgrødens egne forsvarsmekanismer. Bladsprøjtning tidlig morgen inden kl. 9. Opløsning laves med koldt vand lige inden brug. Se dansk brugsanvisning. |
Sukkermajs (Friland) | Majsborer/majshalvmøl | ||
Talkum E553b | Frugttræer, f.eks. æbler, pærer, oliven (Friland) | Insekter og spindemider, f.eks. Pærebladlopper | Bladsprøjtning. Opløsning laves i vand lige inden brug. Skal omrøres. Virker som fysisk barriere og afskrækkende for insekter. |
Frugttræer, f.eks. æbler (Friland) | Mod bladsvampe, f.eks. æbleskurv (Venturia inaequalis) meldug (Erysiphe necator) | Bladsprøjtning. Opløsning laves i vand lige inden brug. Skal omrøres.
| |
Vindruer (Friland) | |||
Valle (Whey) | Agurker, Courgetter (væksthus) | Meldug | Valle bør anvendes hurtigt efter opsamling og bør ikke opbevares i metalbeholdere. Må ikke anvendes hvis der er planter i væksthuset i et vækststadium over BBCH 49, dvs. før blomstring. |
Øl (Beer) | Alle spiselige og ikke-spiselige afgrøder (Friland) | Snegle med og uden hus | Øl bruges ufortyndet som lokkemiddel i særlige tildækkede sneglefælder. Maks. 1 fælde pr. m2. |