EU-partnerskab for vurdering af risici fra kemikalier (PARC)

PARC er et europæisk partnerskab, der udvikler næste generation af risikovurdering af kemikalier. Målet er at give virksomheder og myndigheder bedre viden og værktøjer til at håndtere fremtidens udfordringer og sikre en mere bæredygtig kemikaliehåndtering  

Partnerskab for vurdering af risici fra kemikalier (PARC) samler næsten 200 partnere fra 28 lande i et syvårigt samarbejde frem til 2029.

Formålet er at styrke EU’s kapacitet inden for forskning og innovation, så myndigheder og virksomheder får adgang til bedre data, metoder og værktøjer til at vurdere kemikalier. 

PARC bidrager til EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed og Den Grønne Pagts mål om nul forurening, og bringer Europa et skridt tættere på en mere bæredygtig kemikaliehåndtering.

PARC-arbejdet fokuserer på tre delmål:
a) Udvikle videnskabelige færdigheder til at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer inden for kemikaliesikkerhed.
b) Tilvejebringe nye data, metoder og innovative værktøjer til myndigheder og beslutningstager.
c) Styrke netværk på tværs af Europa, der samler eksperter fra relevante videnskabelige områder, og som bidrager til risikovurdering.

Internationalt samarbejde

PARC er et multinationalt partnerskab, der involverer næsten 200 institutioner.

  • Koordinator: Det franske agentur for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø (ANSES).
  • Tre EU-myndigheder: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
  • Partnere: Europæiske og nationale risikovurderingsagenturer, styrelser, universiteter og offentlige forskningsorganisationer.
  • EU-Kommissionen: Fem generaldirektorater (Forskning og Innovation (DG-RTD), Det Indre Marked, Industri, Entreprenørskab og SMV'e (DG-GROW), Miljø (DG-ENV), Sundhed og Fødevaresikkerhed (DG-SANTE) og Det Fælles Forskningscenter (JRC)) samt de involverede landes ministerier bidrager til styring og overvågning af aktiviteterne.

Se den fulde deltagerliste på PARCs hjemmeside:

PARC i Danmark

I Danmark deltager

  • Miljøstyrelsen: Enhed for Kemikalier & Biocider.
  • Aarhus Universitet :Nationalt Center for Miljø og Energi, Folkesundhed og Institut for Miljøvidenskab.
  • Danmarks Tekniske Universitet: Fødevareinstituttet og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.
  • Københavns Universitet: Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Institut for Immunologi og Mikrobiologi.
  • Region Hovedstaden: Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion (Center for Hormonforstyrrende Stoffer) og Gentofte Hospital (Videncenter for Allergi).
  • Syddansk Universitet:  Biologisk Institut.

Miljøstyrelsens roller i PARC
Miljøstyrelsen har nøglefunktioner i partnerskabets ledelse og koordinering og leder den danske følgegruppe (National Hub).

Danske forskningsinstitutioners arbejde i PARC
De danske forskningsinstitutioner deltager i partnerskabets konkrete projekter inden for følgende temaer:
Monitering og eksponering, farevurdering og innovation i regulatorisk risikovurdering, koncepter og værktøjskasser samt opbygning af infrastrukturelle og menneskelige kapaciteter.

For et fuldt overblik over PARC projekter, herunder dansk deltagelse, besøg Partnerskabets hjemmeside: 

Vil du vide merePARC-hjemmeside: Lær mere, besøg PARCs fælles-europæiske hjemmeside:

PACC-hjemmeside
Læs mere på PARC´s fælles-europæiske hjemmeside

 PARCopedia – PARCs videndelingsplatform
Er du involveret i risikovurdering af kemikalier? Har du en generel forståelse af processen med risikovurdering af stoffer? Hold dig orienteret og deltag i debatten på PARCs videndelingsplatform, åben for alle, der arbejder med risikovurdering af kemikalier
Deltag

Følg med i PARC-arbejdet
Hold dig løbende opdateret om arbejdet i PARC ved at abonnere på PARC Samler & Science Digest.
Newsletters | Parc