PFAS Indkøbsvejledning

Et samlet Folketing har i 2024 indgået aftale om en national PFAS-handlingsplan. En af indsatserne er en indkøbsvejledning til professionelle indkøbere med guidelines til at reducere og potentielt udfase indkøb af produkter der indeholder PFAS.

Miljøstyrelsen har udgivet en PFAS indkøbsvejledning, der kan hjælpe både private og offentlige indkøbere med at identificere produkter, der kan indeholde PFAS - og vælge alternativer, når nye produkter 
skal indkøbes.  

PFAS er problematiske, fordi stofferne nedbrydes meget langsomt eller kan nedbrydes til andre svært nedbrydelige stoffer. Det betyder, at stofferne ophobes i så store mængder, at de kan være skadelige for miljø og mennesker.  

Formålet med indkøbsvejledningen er at understøtte indkøbere, der ønsker at udfase PFAS i indkøbte produkter.

Vejledningen indeholder blandt andet værktøjer og inspiration til: 

  • Kortlægning af indkøbsområder og produktgrupper, hvor PFAS kan forekomme
  • Dialog med leverandører om produkter uden PFAS
  • Udformning af retningslinjer og krav til indkøb og udbud
  • Opfølgning og kontrol