Lovgivning og uddannelse
Der er i dag en omfattende regulering af brugen af kølemidler. Det sker ud fra et ønske om at reducere klimaeffekterne fra kølemidler, samtidig med at man vil tilgodese markedets behov for køling til alle relevante formål. I forbindelse med lovningen er der også krav til uddannelser til både virksomheder og teknikere.
Der bliver i disse år arbejdet på et forslag om at begrænse alle anvendelser af PFAS under REACH (EU's kemikalielovgivning), som også omfatter mange fluorholdige kølemidler. Forslaget bliver i øjeblikket vurderet i EU og man forventer tidligst, at regulering træder i kraft i 2026, med visse overgangsperioder afhængig af anvendelsen.
Her er links til den gældende lovgivning og til de vigtigste uddannelser, herunder lidt om forventninger til fremtidig PFAS-relateret regulering af kølemidler.
Ønsker du en kortere gennemgang af reglerne, kan du læse vores faktaark om industrielle drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer.
Faktaark: Industrielle drivhusgasser
Faktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer
Lovgivning, internationale konventioner og standarder
Fremtidig PFAS-relateret regulering af kølemidler forventes tidligst at træde i kraft i 2026. Reguleringen bliver næppe indført i form af danske bekendtgørelser, men i form af EU-regulering. Alle danske bekendtgørelser findes tilgængelige på www.retsinformation.dk
Relevante gældende bekendtgørelser i forhold til kølemidler i køleanlæg og varmepumper:
Bekendtgørelse nr. 498 af 24/05 2024: ”Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Bilag 7 for Køleanlæg og varmepumpeanlæg” Beskæftigelsesministeriet
Kort fortalt: Bilag 7 i bekendtgørelsen omtales i daglig omtale ofte som ”kølebekendtgørelsen”. Bilaget rummer lovkravene til opstilling, maskinrum, eftersyn og vedligehold, samt kvalifikationskrav til montører og kølefirmaer. Anlæg med mere end 1 kg kølemiddelfyldning skal efterses mindst 1 gang årligt, og anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel skal udføres af certificeret montør fra en sagkyndig kølevirksomhed.
Bekendtgørelse nr. 1013 af 13/05/2021 “Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser” Miljøministeriet
Kort fortalt: I henhold til bekendtgørelsen om regulering af visse industrielle drivhusgasser er det blevet tilladt at importere, anvende og sælge rene HFO-kølemidler. Det er forbudt at have fyldninger med HFC over fem tons C02-ækvivalenter. Fabriksssamlede køleanlæg og varmepumper må dog have op til 50 kg HFC-fyldning. HFO’er har et globalt opvarmningspotentiale (GWP), der ligger på niveau med eller under GWP for de naturlige kølemidler.
Bekendtgørelse nr. 573 af 22/05/2024: ”Affaldsbekendtgørelsen” + senere ændringer, som fremgår af Retsinformation. Miljøministeriet
Kort fortalt: Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, og klassificering af affald, planlægning om affald, regulativer om affald, ordninger for affald, data om affald, gebyrer for affald, brug af affaldssystemer, mærkning af affald, anvisning af affald, anmeldelse af affald, benchmarking af affaldsbehandlingsanlæg m.v. (Kølebranchens MiljøOrdning KMO varetager et frivilligt retursystemet for syntetiske kølemidler i Danmark).
Bekendtgørelse nr. 1386 af 25/11/2015 ”Bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer”. Miljøministeriet
Kort fortalt: Bekendtgørelsen informerer om, at det er den til enhver tid gældende EU-forordning, der fastlægger minimumsniveauet for reguleringen af kontrollerede stoffer. Bekendtgørelsen regulerer alle CFC-er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner) og alle HCFC-er (hydrochlorfluorcarboner), herunder anlæg, der indeholder stofferne, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer. Erhvervsmæssig anvendelse af CFC eller HCFC (R22), der ikke er genindvundet, er forbudt. Dette gælder også mht. at påfylde eller at lade påfylde stofferne på anlæg.
Den danske bekendtgørelse giver mulighed for, at du i ganske særlige tilfælde kan få en dispensation for reglerne.
Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis du opfylder en af følgende kriterier:
- Der findes ingen alternativer
- Alternativerne kan ikke anvendes
- Der er urimelige omkostninger forbundet ved at bruge alternativerne
- Brugen af alternativerne fører til større udledning af drivhusgasser
- Andre særligt gode grunde
Ovenstående er dog ikke en udtømmende angivelse af, hvad der kan begrunde en dispensation. Der er i alle tilfælde tale om en konkret afvejning af hensyn fra sag til sag.
Det er Miljøstyrelsen der administrerer reglerne om dispensations adgang. og styrelsen har udarbejdet en vejledning, som kan bruges af alle, der ønsker at søge om tilladelse til at dispensere for reglerne.
Fremtidig PFAS-relateret regulering af kølemidler forventes tidligst at træde i kraft i løbet af 2026. Den bliver formodentlig indført i form af nye EU-forordninger eller EU-direktiver.
Alle syntetiske fluorerede kølemidler er kategoriset som PFAS undtagen HFC-23, HFC-32, HFC-41, HFC-134, HFC-143, HFC-152, HFC-152a, HFC-161, HFC-1132 og HFC-1132a. Det er p.t. uvist hvor omfattende fremtidige forbud eller anden regulering bliver.
Alle EU-forordninger eller EU-direktiver findes tilgængelige på https://eur-lex.europa.eu
Relevante gældende EU-forordninger i forhold til kølemidler i køleanlæg og varmepumper:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014
Kort fortalt
Formålet med forordningen er at beskytte miljøet ved at reducere emissionerne af fluorholdige drivhusgasser.
Forordning fastsætter bestemmelser for indeslutning, anvendelse, genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af fluorholdige drivhusgasser samt for tilknyttede hjælpeforanstaltninger i tilknytning hertil såsom autorisation og uddannelse, der omfatter sikker håndtering af fluorholdige drivhusgasser og alternative stoffer, der ikke er fluorholdige.
Forordningen indfører betingelser for produktion, import, eksport, markedsføring, efterfølgende levering og anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og af specifikke produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser
Forordningen indfører betingelser for specifikke anvendelser af fluorholdige drivhusgasser, samt fastsætter kvantitative begrænsninger for markedsføring af hydrofluorcarboner.
Operatører eller fabrikanter af anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 5 ton CO2-ækvivalenter eller derover skal sikre at anlægget eller udstyret kontrolleres for lækage (grænsen er 10 ton CO2-ækvivalenter for hermetisk lukkede anlæg eller hermetisk lukket u-styr).
Forordningen indeholder bl.a. afsnit om lækagekontrol, lækagedetektionssystemer, registrering, genvinding og destruktion, autorisation og uddannelse, begrænsning af markedsføring og salg, begrænsning af anvendelse, reduktion af mængden af hydrofluorcarboner der markedsføres, betingelser for registrering og tildeling af kvoter.
Det er forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2.500 eller derover til vedligeholdelse eller servicering af køleanlæg eller -udstyr med en fyldnings-størrelse på 40 ton CO2-ækvivalenter eller derover. Fra 1. januar 2025 er det forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2.500 eller derover til servicering eller vedligeholdelse af alle former for køleanlæg eller -udstyr.
I forordningens bilag IV findes specifikke datoer for forbud mod markedsføring for forskellige typer af produkter og anlæg eller udstyr, heriblandt flg.:
Forbud fra 1. januar 2025: Selvstændige køleanlæg eller selvstændigt køleudstyr, bortset fra chillere, som indeholder fluorholdige drivhusgasser med et GWP på 150 eller derover, undtagen hvis det er påkrævet for at opfylde sikkerhedskrav på anvendelsesstedet
Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1516/2007 af 19 december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækage-kontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasse
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, som er i drift og midlertidigt ude af drift, og som indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller mere (grænsen er 6 kg fluorholdige drivhusgasser for hermetisk lukkede systemer).
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2065 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af formatet til meddelelse om medlemsstaternes uddannelses- og autorisationsprogrammer
Kort fortalt: Forordningen beskriver hvilke formater der skal anvendes til indberetninger
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter mindstekrav til autorisation af fysiske personer, der udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation og nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg samt betingelser for gensidig anerkendelse af autorisationer udstedt i overensstemmelse med disse krav.
Forordningen indeholder mindstekrav til færdigheder og viden
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215 af 6. september 2024 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af mindstekrav for udstedelse af autorisationer til fysiske og juridiske personer og betingelser for gensidig anerkendelse af sådanne autorisationer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, Rankinekredsprocesser med organisk medium og køleenheder på kølelastbiler, kølepåhængskøretøjer, lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller alternativer hertil, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter mindstekrav til autorisation af fysiske personer og autorisation af virksomheder, der udfører visse aktiviteter i forbindelse med stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, Rankinekredsprocesser med organisk medium og køleenheder på kølelastbiler, kølepåhængskøretøjer, lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller alternativer (naturlige kølemidler). Denne forordning gælder for fysiske personer og virksomheder, som udfører følgende aktiviteter: installering, lækagekontrol, reparation, vedligeholdelse, servicering, eller nedlukning af udstyr/anlæg samt genvinding. Forordningen fastsætter mindstekrav til færdigheder og kvalifikationer for Kategorierne A1+A2, B, C, D og E
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2068 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mærkernes udformning hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter udformningen af de mærker, der skal gælde for visse typer af produkter og udstyr, samt for fluorholdige drivhusgasser, der er omhandlet forordning (EU) nr. 517/2014. Vægten af de fluorholdige drivhusgasser skal angives i kilogram og CO2-ækvivalenten skal angives i ton.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/590 af 7. februar 2024 om stoffer der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009.
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter regler om produktion, import, eksport, markedsføring, anvendelse, genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af stoffer, der nedbryder ozonlaget, om indberetning af data vedrørende disse stoffer og om import, eksport, markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer.
Denne forordning gælder for kontrollerede stoffer, nye stoffer og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer.
Import og eksport af CFC eller af produkter og udstyr, bortset fra personlige ejendele, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, er forbudt
Drivhusgasserne er omfattet af Kyotoprotokollen, der er en international aftale om reduktion af udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser. Aftalen blev indgået i den japanske by Kyoto i 1997 og trådte i kraft i 2005. Aftalen fastlagde oprindeligt mål for reduktion af udledningen af industrielle drivhusgasser frem til 2012. Ved Klimakonferencen COP 15 i København i 2009 lykkedes det ikke at indgå en ny klimaaftale, men ved COP 18 i Doha i Qatar i 2012 blev Kyotoprotokollen forlænget til 2020 med yderligere målsætninger landene imellem, dog ingen af juridisk karakter.
På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Under Parisaftalen er medlemslandene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag, det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt et samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.
Derudover er HFC-stoffer omfattet af Kigaliændringen fra 2016 til Montrealprotokollen. Kigaliændringen er medio 2024 ratificeret af 158 lande, herunder Danmark, og trådte i kraft 1. januar 2019.
Du kan finde mere information om Kigaliændringen (FN's hjemmeside)
Du kan få overblik over reduktionsforpligtelserne (FN's hjemmeside)
Ved siden af de internationale aftaler er kølemidler nærmere reguleret både på EU- og nationalt plan. Kølemidler er eksempelvis omfattet af REACH.
Der findes en række standarder på køleområder, som det er lovpligtigt at følge i Danmark, fordi henvisninger til dem er skrevet ind i lovgrundlaget.
DS/EN 378-1 +A2:2012 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 1: Generelle krav, definitioner, klassifikation og udvælgelseskriterier.
DS/EN 378-1:2016+A1:2020 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-2:2016 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 2: Udformning, konstruktion, prøvning, mærkning og dokumentation
DS/EN 378-2:2016 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-3:2016+A1:2020 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 3: Installationssted og personbeskyttelse
DS/EN 378-3:2016+A1:2020 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-4:2016+A1:2019 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 4: Drift, vedligeholdelse, reparation og genvinding
DS/EN 378-4:2016+A1:2019 - Webshop Dansk Standard
DS 1150:2019 Varmepumper med eldrevne kompressorer – Udførelse af varmepumpeinstallationer med en varmeeffekt til og med 25 kW
https://webshop.ds.dk/standard/M329061/ds-1150-2019
Krav til uddannelse
Arbejde med kølemiddelfyldninger over 2,5 kg
Du skal være certificeret kølemontør, i henhold til Arbejdstilsynets regler om køle- og varmepumpeanlæg, samt være tilknyttet en sagkyndig virksomhed: Virksomhed, som har et certificeret kvalitetssystem opbyg-get efter DS/EN ISO 9001:2015 »Kvalitetsstyringssystemer - Systemkrav« for den pågældende beskrevne aktivitet.
Se også
Bekendtgørelse nr. 498 af 24/05 2024: ”Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Bilag 7 for Køleanlæg og varmepumpeanlæg” (Retsinformations hjemmeside)
Arbejde med kølemiddelfyldninger mellem 0 og 2,5 kg
Installering, genvinding og vedligeholdelse/servicering af anlæg med mindre end 2,5 kg kølemiddel kræver, at du mindst har en kategori II-uddannelse og er autoriseret. Reglerne findes i forordning 2015/2067, som opstiller særlige kvalifikationskrav for arbejde med kølemiddelfyldninger under 3 kg. I praksis er grænsen dog 2,5 kg, da Arbejdstilsynets regler kræver, at man er kølemontør, når der er tale om fyldninger over 2,5 kg.
I september 2024 blev 2015/2067 erstattet af 2024/2215, hvor eksempelvis kategorierne I og II erstattes af kategorierne A1 og A2. Det er dog en overgangsperiode i 2025 mellem de gamle og nye regler
Den præcise definition af installering, genvinding og vedligeholdelse/servicering findes i forordningen. De korte forklaringer er:
- Installering: montering og samling af kølekredsløbet
- Vedligeholdelse/servicering: alle aktiviteter der indebærer et indgreb i kølekredsløbet
- Genvinding: opsamling og opbevaring af kølemiddel
Du kan henvende dig til en relevant uddannelsesinstitution for at høre nærmere om, hvilke kurser du skal have for at blive kvalificeret til kategori II-autorisation. Et kategori II-kursus har en varighed på ca. 3 uger.
Efter uddannelsen skal du sørge for at blive autoriseret hos KMO.
Se gennemførelsesforordning 2015/2067 af 17. november 2015
Se gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215 af 6. september 2024.
KMO, Kølebranchens Miljøordning – autorisationsorgan
KMO, Kølebranchens Miljøordning, er udpeget af Miljøstyrelsen til at varetage autorisation af virksomheder og personale, der skal arbejde i kategori I-IV.
KMO skal også lave registreringer for kategori I-IV, som gør det muligt at kontrollere en autoriseret persons eller virksomheds status, og som viser, at autorisationsprocessen er foregået korrekt.
Læs videre på KMO's hjemmeside
Det kræver særlige kvalifikationer og færdigheder at arbejde med AC-udstyr i biler. Alle, der arbejder med AC-udstyr i biler skal have gennemgået en særlig uddannelse og have sin uddannelse godkendt. Uddannelsen skal sikre at kølemidlerne i AC-anlæggene behandles miljømæssigt forsvarligt.
Reglerne er beskrevet i forordning (EF) nr. 307/2008. Forordningen stiller mindstekrav til de færdigheder og den viden man skal have:
- Kendskab til betjening af luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer
- Kendskab til brug af fluorholdige drivhusgasser, deres egenskaber og miljøpåvirkning (deres bidrag til drivhuseffekten)
- Grundlæggende kendskab til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014.
- Kendskab til almindelige procedurer for genvinding af fluorholdige drivhusgasser
- Kendskab til håndtering af kølemiddelbeholdere
- Viden om tilslutning, betjening og afbrydelse af genvindingsenhed
Der udbydes kurser, der opfylder forordningens krav på en række skoler over hele landet. Det kan enten være som AMU-efteruddannelse for automekanikere eller kurser, der afholdes af importører eller forhandlere.
Forordningen kræver at uddannelsesbeviserne udstedes af et særligt uddannelsesorgan. Miljøstyrelsen har valgt at udpege KMO (Kølebranchens Miljøordning) som autorisationsorgan. Det er også KMO, der udsteder autorisationer i henhold til en anden EU forordning om uddannelseskrav (forordning 2015/2067 og 2024/2215). Her kan du også se en liste over de uddannelsessteder som KMO kender til, der udbyder uddannelser, som opfylder forordningens krav.