Der er udarbejdet en analyse af udgifter og omkostninger ved danskernes vandforsyning og spildevand
Som et vigtigt fundament for de kommende vandområdeplaner, der skal gælde i perioden 2021 til 2027, skal forskere fra Københavns Universitet sammen med Miljøstyrelsen analysere og beskrive, hvordan vandmiljøet i Danmark har det i dag. Det bliver gjort i forbindelse med en såkaldt basisanalyse (læs mere om, hvad en basisanalyse er under Relevante links).
Det er et krav fra EU at basisanalysen også indeholder en økonomisk analyse af vandanvendelsen i Danmark.
Projektet omfatter en forskningsbaseret økonomisk gennemgang af de forskellige vandanvendelser i Danmark, primært vandforsyning og spildevandsbehandling.Formålet er at beskrive indtægter og omkostninger i forbindelse med bl.a. vandforsyning og spildevandsbehandling samt beskrive den langsigtede prognose for udbud og efterspørgsel efter vand i Danmark. Der gives også en generel beskrivelse af vandindvindingen og vandudnyttelse i Danmark samt de fremtidige påvirkninger af vandforbruget.
Den økonomiske analyse er udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet.
Fakta
Påbegyndt: Primo 2018
Afsluttet: Oktober 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Københavns Universitet, Institut for Fødevare – og Ressourceøkonomi (IFRO)
Officiel projekttitel: Vandplanlægning - Økonomisk analysegrundlag for vandområdeplaner
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Rapport: Økonomisk analyse af vandanvendelsen i Danmark (IFRO, KU, udredning nr. 2019/24)
Hvilke data gemmer sig bag basisanalyse og vandområdeplaner? Find dem på vandplandata.dk
De kommende vandområdeplaner 2021-2027 beskriver blandt andet den aktuelle miljøtilstand i grundvandet og de danske vandløb, søer og kystvande samt hvilke tiltag, der skal til for, at de kan opnå god tilstand.
Samtidig med offentliggørelsen af udkast til vandområdeplanerne har Miljøstyrelsen opdateret vandplandata.dk, som giver et indblik i de mange data, der ligger til grund for tilstandsvurderingerne i vandområdeplanerne. I forvejen ligger der data for basisanalysen 2019.
Formålet med databasen er således at skabe større gennemsigtighed i hvilke data, der ligger til grund for Miljøstyrelsens vurderinger.
Fakta
Påbegyndt: Oktober 2017
Afsluttes: Offentliggjort december 2021
Forskningsinstitution/konsulent: COWI A/S
Officiel projekttitel: Resultatdatabasen for vandplanlægningen
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Opdatering af grundlaget for de økonomiske modeller, der skal beregne de økonomiske konsekvenser ved vandområdeplanerne 2021-2027
Der skal i henhold til vandrammedirektivet opnås god tilstand i overflade – og grundvand i 2027. Med projektet udføres der analyser af de økonomiske konsekvenser som følge af indsatsen til reduktion af næringsstoftilførslen frem til 2027. Projektet er en dokumentation af udviklingen og opdateringen af tre forskellige økonomiske modeller, der er egnet til at undersøge, hvordan forskellige valg på f.eks. geografisk skala påvirker omkostningerne. De tre økonomiske modeller, der opdateres og dokumenteres, er TargetEconN (AU-DCE), SMART (KU-IFRO) og Norsminde-modellen (KU-IFRO/AU-AGRO). De tre modeller adskiller sig ved at analysere på forskellig geografisk skala (mark, bedrift, opland), dog med et fælles mål om at optimere valg af virkemidler på kystvandoplandsniveau.
Projektet involverer forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Fakta
Påbegyndt: Primo 2018
Afsluttet: Oktober 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Københavns Universitet, Institut for Fødevare – og Ressourceøkonomi (IFRO)
Officiel projekttitel: Vandplanlægning - Økonomisk analysegrundlag for vandområdeplaner
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Økonomisk analysegrundlag for vandområdeplaner - teknisk rapport fra DCE nr. 155, 2019
Prissættelse af gevinsten ved at nå miljømål i kystvandoplandene
Der er i forbindelse med tredje vandplanperiode (2021-2027) iværksat et analysearbejde, der dels skal vurdere de samlede erhvervsmæssige omkostninger ved indsatsbehovet i vandområdeplanerne 2021-2027, og dels skal vurdere værdien af at opnå målene i vandrammedirektivet i 2027.
Dette projekt undersøger den økonomiske værdi af gevinsterne ved at opnå målet i vandområdeplanerne 2015-2021 ved at analysere på reduktionen af indsatsbehov på kvælstof til kyst, og blev igangsat af Miljøstyrelsen i 2019 hos Aarhus Universitet, DCE og Københavns Universitet, IFRO i 2019. Projektet tager udgangspunkt i eksisterende værdisætningsstudier, og i første del af projektet blev der udviklet en værdifunktion, som kan estimere den økonomiske værdi af en ændring i vandkvalitet for de enkelte kystvandoplande. I 2020 og 2021 blev værdifunktionen videreudviklet, så den inkluderer flere faktorer – herunder de værdisatte områders geografiske udstrækning og arealanvendelse, så der kan gives et mere præcist estimat af gevinsterne og deres variation mellem kystvande.
Værdisætning kan være nødvendig, fordi ikke alle miljømæssige gevinster og omkostninger er prissat på et marked. Når der ikke er nogen markedsbestemte priser, må det på anden vis undersøges, hvilken værdi gevinsterne har for samfundet. Eksempler på gevinster ved forbedret vandkvalitet er bedre badevand, bedre forhold for kyst- og lystfiskeri og befolkningens viden om at vandet er i god tilstand.
Projektet og rapporten omfatter foruden værdifunktionen også en diskussion af de forskellige værdisætningsmetoder og anvendelsen af dem i forhold til at sætte værdi på gevinsterne ved god vandkvalitet.
Fakta
Påbegyndt: Maj 2019
Afsluttes: December 2021
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, DCE og Københavns Universitet, IFRO
Officiel projekttitel: Værdisætning af gevinster for opfyldelse af vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i 2027
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Scenarier for økonomiske konsekvensberegninger ved implementering af vandrammedirektivet i 2027
I henhold til vandrammedirektivet skal der opnås god tilstand i overfladevand og grundvand, senest i 2027. Disse rapporter indeholder scenarier for økonomiske konsekvensberegninger ved implementering af vandrammedirektivet i 2027 og adresserer den omkostningseffektive implementering af indsatser til opnåelse af det beregnede indsatsbehov for kvælstof (N) til kystvande i tredje planperiode (2021-2027).
Ved at udføre beregningerne med to forskellige økonomiske modeller, SMART og TargetEconN, illustreres hvad forskelle i modelgrundlag, potentialer og data betyder for de beregnede omkostninger. Der foreligger i alt tre rapporter, en for hver økonomisk model og en sammenligning af de to modellers resultater.
Projektet involverer forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Fakta
Påbegyndt: 2020
Afsluttet: September 2022
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Officielle projekttitler:
Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i 2027 Scenarier for fuld implementering af VP3 indsatskrav for kystvandoplande 2021-2027
Økonomiske konsekvensberegninger af scenarier for vandområdeplaner 2021-2027 med brug af SMART-modellen
Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i 2027 Sammenligning af resultater fra de økonomiske modeller SMART og TargetEconN
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
AU har udviklet et modelværktøj til at beregne omkostningseffektive valg, doseringer og placering af virkemidler til reduktioner af fosfortab til vandmiljøet
Der er i vandområdeplanerne for tredje planperiode et indsatsbehov for reduktion af fosfortab til søer. Størstedelen af indsatsen er ikke planlagt endnu. For at sikre, at det resterende indsatsbehov håndteres så omkostningseffektivt som muligt, er der frem mod 2024 igangsat initiativer, som skal danne grundlaget for tilrettelæggelse af en omkostningseffektiv fosforindsats.
Formålet med dette projekt har været at videreudvikle på den økonomiske model TargetEconN (og nu _P) så modellen kan beregne omkostningseffektive indsatser til opfyldelse af fosforindsatsbehov til søer. I projektet er der indarbejdet kortlag over arealer med risiko for fosfortab fra forskellige tabsveje i landskabet. For hver tabsvej er der knyttet specifikke fosforvirkemidler. Effekterne af virkemidlerne beregnes med anvendelse af fosforrisikokortlægningen, så der kun indgår arealer med risiko for fosfortab.
Den økonomiske model TargetEconN_P minimerer omkostningerne ved indsatskrav for kvælstof og fosfor til kystoplande og/eller søoplande, ved at placere virkemidler på markniveauet. Den optimale sammensætning af virkemidler bestemmes af omkostningerne ved virkemidlet, potentialet og effekten lokalt for det enkelte virkemiddel samt indsatsbehovet til den målsatte sø og de nedstrøms liggende søer, Modellen optimerer den omkostningseffektive løsning per kystvandopland og per søopland. Ud over virkemidler på markfladen, indgår også et virkemiddel, der reducerer tabene fra brinker til vandløb samt fosfor-ådale. Omkostningerne består af de tabte indtægter fra landbrugsproduktionen på markerne, opgjort som dækningsbidrag II, og af etablerings- og driftsomkostningerne.
Foruden at kunne beregne omkostningseffektiv placering af fosforvirkemidler til søerne kan modellen nu også anvendes til sideeffektsberegninger for kvælstofindsats til kysterne, dvs. hvor meget reducerer kvælstofvirkemidlerne fosfortabet til kystvande og søer.
Det er første gang, at fosfor indarbejdes i denne type landsdækkende økonomiske model i Danmark, og indarbejdelsen har derfor været et større udviklingsarbejde, især ved koblingen af risikokortet med virkemidlerne og modelleringen af, at en effekt opstrøms også får en effekt til nedstrøms søer (en såkaldt søkæde-retentionseffekt). Ydermere kan der nu i modellen beregnes omkostningseffektivitet på reduktion af både fosfor og kvælstof hver for sig og samtidig.
Fakta
Påbegyndt: September 2020
Afsluttet: Maj 2023
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Officiel projekttitel: Omkostningseffektiv placering af fosforvirkemidler i forhold til søer
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links