En blandingszone kan udpeges omkring et udledningspunkt, når koncentrationen af et eller flere stoffer i udledningen er højere end de relevante miljøkvalitetskrav, således at disse krav ikke kan overholdes i umiddelbar nærhed af udledningspunktet. Det forudsættes, at udledningen af forurenende stoffer forinden er nedbragt mest muligt gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, jf. bekendtgørelsen nr. 1433, § 5.
Du kan finde flere oplysninger om udledning af miljøfarlige forenende stoffer og udlægning af blandingszoner i den vejledning som Miljøstyrelsen har udarbejdet.
Læs mere om miljøfarlige forurenende stoffer
Det følger af § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at den miljømyndighed, der udpeger en blandingszone, skal underrette Miljøstyrelsen om udpegningen.
Underretningen skal ske på mailadressen mst@mst.dk og det skal af mailens titel tydeligt fremgå, at mailen indeholder en underretning om udpegning af en eller flere blandingszoner. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:
• Oplysninger om blandingszonernes lokalisering og udstrækning
• Oplysninger om de fremgangsmåder og metoder, der er anvendt til af fastlægge blandingszonerne
• Oplysninger om hvilke foranstaltninger, der er truffet med henblik på at mindske blandingszonernes udstrækning.
Hvis blandingszoner ændres, herunder mindskes eller bortfalder, fx ved en revision af en tilladelse eller godkendelse, skal miljømyndigheden underrette Miljøstyrelsen om ændringerne.
Af følgende tabel fremgår alle de blandingszoner som Miljøstyrelsen pr. 21. februar 2025 er underrettet om.