Spøgelsesnet er et begreb, der anvendes om fiskeredskaber, der juridisk ikke længere er i nogens varetægt, herunder efterladte eller tabte fiskeredskaber. Sådanne redskaber kan både være mærkede og ikke mærkede. Et net, der tydeligvis er tabt, efterladt eller bortkommet og ikke er opsat til fiskeri (lovligt eller ulovligt) vil som udgangspunkt blive betragtet som et spøgelsesnet. I langt de fleste tilfælde er der ikke tvivl om, hvorvidt et spøgelsesnet er i nogens varetægt eller ej, idet de oftest er umærkede, urøgtede med døde fisk, sammenfiltrede, sidder fast i havbunden, er fyldt med mudder og lignende. Spøgelsesnet er derfor ofte redskaber, der ikke længere er fiskedygtige. Hvis et fiskeredskab ikke er mærket, men stadig er opsat til fiskeri, er der tale om et ulovligt fiskeri. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et ulovligt fiskeriredskab ikke nødvendigvis kan betragtes som et spøgelsesnet. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et ulovligt fiskeri, kan man skrive til Fiskerikontrollen i Miljøstyrelsen og anmelde et ulovligt fiskeredskab.
Når fiskeredskaber og net ikke er i nogens besiddelse, betegnes det som henkastet affald. Det er ulovligt at henkaste affald, og politiet kan, jf. naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelseslovene, udstede bøder for at henkaste affald. Derudover kan borgere anmelde henkastet affald til politiet.
Man skal desuden være opmærksom på, at man ved indsamling af marint affald, kan være erstatningspligtig for skader, der forvoldes på lovligt udsatte fiskeredskaber.
Borgere, fritidsklubber, foreninger mv. kan indsamle henkastet affald som fx spøgelsesnet langs de danske strande eller i havet. Det kræver ikke en tilladelse at indsamle spøgelsesnet. Dog kan der være visse aktiviteter, der udføres ifm. indsamlingen, der kræver en tilladelse. Dette kan du læse mere om i punkterne nedenfor om bl.a. sikkerhed, miljø, dykkerarbejde og vrag. Herudover gennemgås en række overvejelser, man bør gøre sig og have styr på, inden man kan begynde at optage og indsamle spøgelsesnet.
Særligt som fritidsdykker skal du være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for sikkerheden. Optagning af spøgelsesnet kan være forbundet med en sikkerhedsrisiko. Derfor anbefales det, at du aldrig dykker alene, og at du dykker inden for, hvad dit niveau tilsiger.
I de situationer, hvor optagningen af spøgelsesnet er forbundet med en sikkerhedsrisiko, kan man overlade optagningen til professionelle erhvervsdykkere. Det kan fx være dykning ved vrag, hvor der er ingen eller dårligt sigte, og på dybere eller mere strømfuldt farvand.
Der er ingen generelle krav om indhentning af tilladelse til optagning af spøgelsesnet. Men der er krav om indhentning af tilladelser til optagning af spøgelsesnet fra erhvervsfiskefartøjer og til at foretage dykkerarbejde, som udføres af professionelle erhvervsdykkere. Hvis du som forening har ansvar for optagning af spøgelsesnet og hyrer erhvervsdykkere til at bistå med opgaven, skal du være opmærksom på, at der gælder regler ifm. dykkerarbejde (se punkt om tilladelse til dykkerarbejde ved Søfartsstyrelsen). Disse regler hører under Søfartsstyrelsen.
Når du vil optage spøgelsesnet er det vigtigt at være opmærksom på gældende regler om sejladssikkerhed, som kan findes i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Reglerne regulerer bl.a., hvornår du skal søge om tilladelse til at opholde dig i specifikke områder i vandet samt i hvilke områder fritidsdykning, svømning, badning og lignende bør undgås.
Ligeledes indeholder bekendtgørelsen regler om vurdering af risiko, inden en aktivitet (f.eks. ifm. dykkerarbejde) kan gennemføres, samt om dokumentation og krav i den forbindelse.
Ved optagning af spøgelsesnet fra havbunden er det vigtigt at sørge for at minimere evt. skade på havnaturen, havbunden og de arter, som lever der. Det kan være vanskeligt at fjerne spøgelsesnet uden at beskadige havbunden, da spøgelsesnet med tiden bliver tilgroet af muslinger, alger og planter. Ved særligt sårbare naturtyper som boblerev og stenrev anbefales det derfor at overlade optagning af spøgelsesnet til professionelle erhvervsdykkere.
Det er ikke tilladt forsætligt at forstyrre beskyttede arter eller at beskadige eller ødelægge deres yngle- og rasteområde. I havet gælder dette for en række fuglearter og for marsvin og andre hvaler. Se desuden Miljøstyrelsens anbefalinger til adfærd omkring havpattedyr.
Generelle anbefalinger til optagning af spøgelsesnet:
Du må ikke forstyrre marsvin og hvaler.
Du må ikke skade eller ødelægge beskyttede arters yngle- eller rasteområder. Dette gælder både marsvin og alle havfugle.
Spøgelsesnet skal fjernes så skånsomt som muligt, og levende dyr, fisk, muslinger og andre skaldyr mm. fanget i spøgelsesnet skal sættes fri på stedet, hvor de er opsamlet, så de får mulighed for at overleve.
Ved konkrete tilladelser og afgørelser, som myndigheder træffer ifm. aktiviteter inden for Natura 2000-områder, skal den myndighed, der træffer afgørelsen, foretage en miljøvurdering. Det kan f.eks. være hvis en myndighed indgår en kontrakt med en erhvervsdykkervirksomhed om optagning af spøgelsesnet.
Vil du benytte erhvervsdykkere til arbejdet, har du som forening pligt til at sikre, at de pågældende personer er i besiddelse af de til arbejdet krævede beviser (se i den forbindelse punktet om ”Tilladelse til dykkerarbejde ved Søfartsstyrelsen”).
Herudover har du pligt til at vurdere sejladssikkerheden ifm. arbejdet, som du kan læse mere om under ”Hvad skal du være opmærksom på ift. sejladssikkerhed?”.
Hvis du som erhvervsfisker vil anvende dit erhvervsfiskerfartøj til optagning af spøgelsesnet, kræver det en tilladelse fra Miljøstyrelsen. Fartøjer, som anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal være registreret i Miljøstyrelsens fartøjsregister. Det er blandt andet en betingelse for opretholdelse af registrering i fartøjsregisteret, at fartøjet ikke anvendes til anden aktivitet end erhvervsmæssigt fiskeri, medmindre Miljøstyrelsen giver en særlig tilladelse.
Det er i mange tilfælde hensigtsmæssigt at overlade optagningen af spøgelsesnet til erhvervsdykkere, som har den fornødne uddannelse og sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at håndtere optagningen af spøgelsesnet. Eksempelvis i situationer, hvor der er behov for at bruge redskaber til at få nettene fri eller ved optagning ved vrag, dybere vand eller ved særligt sårbare naturtyper som boblerev og stenrev.
Regler om dykkerarbejde, dykkermateriel og tilladelser i den forbindelse, herunder til organisationer, der ønsker at anvende erhvervsdykkere til at opsamle spøgelsesnet, mv. hører under Søfartsstyrelsen. Læs mere herom.
Vær opmærksom på at Søfartsstyrelsen har en liste for godkendte inshore dykkervirksomheder.
Generelt skal du kontakte Slots- og Kulturstyrelsen, hvis du ønsker at optage spøgelsesnet på vrag. Styrelsen kan i den forbindelse vejlede om, hvorvidt vraget er beskyttet i medfør af museumsloven, og om eventuelle muligheder for dispensation.
I museumsloven gælder en anmeldelsespligt for fund af skibsvrag og skibsladninger, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Der må herudover ikke foretages ændringer i tilstanden af vrag af skibe eller skibsladninger, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, hvis de befinder sig i territorialfarvandet, på kontinentalsoklen – dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles, i vandløb eller i søer. Slots- og Kulturstyrelsen kan bestemme, at vrag af skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af beskyttelsen. Ligeledes kan styrelsen i særlige tilfælde udstede dispensationer fra beskyttelsen.
Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
Vær derudover opmærksom på, at man ved optagning af spøgelsesnet ved et vrag alene må optage selve spøgelsesnettet. Ønsker man at optage andre genstande fra et vrag, kræver det en skriftlig souvenirtilladelse fra Beredskabsstyrelsen. Se i øvrigt Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Affald er enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. affaldsbekendtgørelsen. Som hovedregel vil spøgelsenettene være henkastet affald, fordi nettene er blevet tabt, efterladt eller smidt overbord. Med spøgelsesnet er det derfor ofte vanskeligt at identificere, hvem der er indehaver af affaldet og dermed, hvem der har ansvaret for at rydde nettene op. Ligesom med cigaretskodder og pantløse dåser i naturen er der derfor flere private aktører, som samler affaldet ind og sikrer, at det kommer i de rette affaldsspande. Hvis man som borger, fritidsklub eller forening er i tvivl, om et net er affald eller ej, kan man henvende sig til Energistyrelsen.
Hvis man i forbindelse med opsamling af spøgelsesnet finder redskaber, der er mærket, kan dette meldes til Fiskerikontrollen i Miljøstyrelsen. Fiskerikontrollen kan herefter sanktionere ikke-indmeldte mistede redskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er tilladt at fjerne ulovlige fiskeredskaber – disse skal i stedet meldes til Fiskerikontrollen.
Som privatperson
Når man som privatperson eller rekreativ dykker indsamler spøgelsesnet (henkastet affald) og bringer det i land, bliver man selv den juridiske indehaver af affaldet. Det bliver derfor ens eget ansvar at bortskaffe spøgelsesnettene korrekt ved enten at køre det til genbrugsstationen, smide det i affaldsspanden derhjemme eller i særlige affaldsbeholdere f.eks. til strandingsaffald, som er opstillet på mange strande. Du skal også være opmærksom på, at du kan aflevere dine egne udtjente fiskeredskaber som fx et knækket krabbenet eller hobbyruser tilbage til en relevant forhandler, som er forpligtet til at indsamle de udtjente redskaber og sikre, at de kommer til affaldsbehandling.
Som forening
Ønsker man som forening at indsamler spøgelsesnet, skal man være opmærksom på, at foreningen og dem, der bringer fiskenettene i land, juridisk bliver til indehaveren af affaldet. Det bliver derfor foreningens ansvar at bortskaffe spøgelsesnettene korrekt ved enten at bortskaffe det på genbrugsstationen eller smide det i foreningens egne affaldsspande.
Som erhvervsfisker
Enhver fysisk eller juridisk person, der i Danmark markedsfører fiskeredskaber, er underlagt producentansvar på fiskeredskaber. Med den danske model for producentansvar kan erhvervsfiskere aflevere udtjente fiskeredskaber såsom spøgelsesnet på havnene. Producenterne (vodbinderne) og havnene aftaler de praktiske forhold for, hvordan nettene videre affaldshåndteres. Regningen for affaldshåndteringen af spøgelsenettene skal ikke betales af fiskerne via havneafgiften, men af producenterne jf. deres producentansvar.
Benyttes fartøjer registreret til erhvervsmæssigt fiskeri midlertidigt til togter med formål om at opsamle spøgelsesnet, skal Miljøstyrelsen meddele tilladelse til at fartøjet må benyttes til ikke-fiskerimæssig aktivitet, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.
Alle større optagninger af spøgelsesnet må gerne indmeldes til Miljøstyrelsen med information om lokationer for optagning, mængder mv. på mst@mst.dk. Men det er ikke er krav.