Overblik over regler og opmærksomhedspunkter ifm. optagning af spøgelsesnet

Tusindvis af efterladte eller mistede fiskeredskaber eller dele heraf findes på den danske havbund. Når et fiskeredskab ikke længere er i nogens varetægt, kaldes det spøgelsesnet. Spøgelsesnet er affald og hører ikke hjemme i naturen. Her på siden finder du et overblik over gældende regler og anbefalinger til optagning af spøgelsesnet, herunder i hvilke konkrete tilfælde det er nødvendigt med en tilladelse, hvilke myndigheder, der kan være relevante at kontakte, og hvad man i øvrigt bør være opmærksom på.