Danmarks Havområder
Nordsøen har siden tidernes morgen haft stor betydning for Danmark. Fiskeriet i Nordsøen er intenst, hvor der især fiskes sild, makrel, torsk og rødspætte. Danmark står for næsten halvdelen af Nordsøfangsten, mens 80% af det danske fiskeri finder sted i Nordsøen og Skagerrak. Dertil kommer udvindingen af olie og naturgas. Intensivt fiskeri samt olie og gasudvinding er blot nogle af de faktorer, der kan true Nordsøens økosystem. Yderligere forekommer der tæt skibstrafik, hvilket bidrager til risiko for miljømæssige påvirkninger såsom afledte effekter fra ballastvand og begroning. Vadehavet er en del af Nordsøen og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vadehavet, og dermed Nordsøen, er værdifuldt, da det understøtter et rigt dyreliv. Især fugle er afhængige af Vadehavet. Her yngler de bl.a., mens at trækfugle stopper her for at fylde fedtdepoterne op.
Som indgangen til de indre danske farvande forekommer der tæt skibstrafik i Skagerrak. Intensivt fiskeri er også en betydelig faktor ift. påvirkninger af Skagerraks økosystem. Skagerrak er hjem for vidtstrakte koldvandskoralrev. I Danmark findes der yderligere en sjælden type af rev, boblerev. Boblerev er undersøiske sandstensformationer, der ligger over underjordiske, metanholdige luftlommer. Navnet kommer heraf, da metangassen ”bobler” op. Boblerev understøtter masser af liv, alt fra havsvampe til søstjerner og torsk.
Kattegat oplever, ligesom Skagerrak, en tung skibstrafik og er ligeledes vigtigt for fiskeriet. Boblerev kan også findes i Kattegat. Øresund, Storebælt og Lillebælt udgør forbindelserne mellem brakvand og saltvand i henholdsvis Østersøen og Kattegat. Dette skaber usædvanlige og skiftende vandforhold, hvilket kan have en indflydelse på bl.a. havdyrenes adfærd. Menneskelige aktiviteter har også omfattende indflydelse. Broforbindelserne samt skibstrafikken er nævneværdige her. Fladfisk, torsk og sild kan bl.a. findes i de tre havområder. Lillebælt er desuden hjem for Danmarks største bestand af marsvin.
Østersøen udgør som et af verdens største brakvandsområder et unikt økosystem, hvor samspillet mellem marine arter og ferskvandsarter har skabt et helt særligt fødenet. Den primære grund til dette er netop brakvandet. Brakvand udgør i sig selv en udfordring for levende organismer, da det er en mellemting mellem ferskvand og saltvand. De fleste vandlevende organismer er tilpasset enten ferskvand eller saltvand. Kun få er decideret tilpasset til brakvand, hvorfor artsdiversiteten i Østersøen overordnet set er lav. Der tilføres saltvand fra Nordsøen, mens der tilføres ferskvand fra oplandet fra de mange flodudmundinger. Saliniteten (saltholdigheden) varierer derfor lokalt, hvilket betyder, at artssammensætningen kan være meget forskellig i forskellige områder af Østersøen. Nær en flodudmunding kan man eksempelvis forvente at finde flere ferskvandsarter end saltvandsarter.
Østersøens smalle forbindelse til Nordsøen begrænser vandudvekslingen, hvilket kan resultere i at tilførte næringsstoffer fra oplandet ophobes og forårsager eutrofiering (overgødskning af havområder med plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat). Iltsvind opstår typisk også under disse forhold. Lav artsdiversitet og begrænset vandudveksling gør Østersøen særligt sårbar overfor menneskelige påvirkninger.
Alle havområder omkring Danmark er i flere sammenhænge udpeget som "særlige områder" for at give vores havmiljø de bedst mulige betingelser. Arbejdet er både lokalt, men i høj grad også internationalt. Danmark er derfor bl.a. omfattet af OSPAR og HELCOM for netop at have et effektivt internationalt samarbejde.