Medierne bringer ind imellem historier om urenset spildevand, der udledes til vandmiljøet. Historierne vækker ofte undren og forargelse mange steder. Men overløb og andre udledninger af spildevand er ikke kun enkeltstående begivenheder, men også en tilbagevendende - og nogle gange nødvendig - praksis i håndteringen af spildevandet. Miljøstyrelsen giver her svar på, hvad overløb er, hvad konsekvenserne er, og hvad man kan gøre for at begrænse udledningerne.
Hvad er overløb af spildevand?
Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor rensningsanlæggene og kloakkerne får tilført så meget vand på én gang, at de ikke kan følge med. Til sådanne situationer er der lavet en slags nødventiler, kaldet overløbsbygværker, som leder spildevandet forbi rensningsanlægget og ud i vandløb eller i havet. Der sker dog en enkel rensning gennem et mekanisk filter, hvor de største dele som fx toiletpapir fjernes. Spildevandet er desuden fortyndet med regnvand. Formålet med overløbet er at forhindre, at spildevandet stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og veje og at skåne rensningsanlægget for en overbelastning.
Hvor meget spildevand ender som overløb?
Renseanlæggene renser for det meste spildevand som planlagt. Det fremgår af tabellen nedenfor, at i alt 96 procent af udledningerne i 2021 på landsplan bestod af færdigrenset spildevand og regnvand fra tage og veje. Kun fire procent var overløb med en blanding af regnvand og spildevand:
Udledninger fra renseanlæg og RBU 2021 | Udledte mængder, m3 | % af total |
Renset spildevand | 646.059.000 | 67% |
Regnvand fra tage og overflader (separatkloakeret) | 279.152.000 | 29% |
Overløb fra fælleskloakerede anlæg | 34.444.000 | 4% |
I alt | 959.655.000 | 100% |
Kilde: Punktkilder 2021
Hvor mange steder er der overløb?
Der findes i dag cirka 4.300 overløbsbygværker placeret enten på selve renseanlæggene eller på kloakledningerne, der leder spildevandet til et af Danmarks i alt 675 renseanlæg. Antallet af overløbsbygværker har været svagt faldende i de seneste år.
Antallet af overløb og hvor meget spildevand, der udledes, afhænger af, hvor meget det regner det pågældende år, og særligt antallet af store regnskyl og skybrud.
Kommunerne er forpligtede til hvert år at indberette data for overløb til den fællesoffentlige punktkilde database "PULS".
Baseret på disse oplysninger udgiver Miljøstyrelsen hvert år en punktkilderapport, som samler og sammenfatter de indberettede tal. Rapport fra 2021 er her
Hvad betyder spildevand for miljøet?
Spildevand og overløb indeholder næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og havets øvrige natur. Næringsstofferne får algerne til at vokse, og efterfølgende kan der komme iltsvind, når algerne bliver nedbrudt. Indholdet af organisk stof i spildevandet lægger sig som slam på bunden og kan give et iltforbrug, når det nedbrydes. Problemet er størst om sommeren, hvor algerne på grund af ideelle temperatur- og lysforhold vokser mest, og hvor der normalt er for få næringsstoffer til, at algerne kan vokse.
Miljøstyrelsen overvåger miljøtilstanden i de marine vandområder. Det er særligt udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, som er årsagen til, at målsætningen om god økologisk tilstand ikke er opfyldt.
Der er behov for at nedbringe næringsstofbelastningen til langt hovedparten af de danske marine vandområder fra kilder i oplandet for at opfylde målet om god økologisk tilstand.
Kan overløb undgås?
Det vigtigste middel til at undgå overløb er, at kloakker og renseanlæg er dimensioneret til at kunne klare de kraftige regnskyl, eller at regnvandet adskilles fra spildevandet gennem såkaldt separatkloakering (se nedenfor: Hvad er forskellen på fælleskloakering og separatkloakering?)
Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn. Befolkningen vokser i byerne, og byudvikling gør byerne tættere. Dermed stiger risikoen for overløb.
For at følge med er spildevandsselskaberne nødt til at udbygge kloakledninger og renseanlæggene og/eller sørge for forebyggende foranstaltninger, som kan forhindre store regnmængder i at nå frem til at belaste kloaksystemerne. Regnvand fra hustage kan opsamles og nedsives i jorden, eller det kan bruges i fx grønne områder og byhaver. En række kommuner har eller er ved at indføre separatkloakering.
Miljøstyrelsens evaluering af den kommunale klimatilpasning fra 2017 viste, at projekter, der håndterer regnvandet på overfladen, er knap fire gange billigere end udbygning af kloakker og andre projekter, der håndterer regnvandet under jorden.
Hvad betyder overløb for badevandet?
Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml vand, hvilket er langt over det tilrådelige for badevand. 90 procent af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter et overløb, før badevandet er i orden igen. Korttidsforureninger i form af overløb håndteres af den pågældende kommune ved en fast procedure for tidlig varsling af hændelsen og prøvetagning for at bekræfte at forureningen er ophørt.
Badevandskvaliteten ved danske strande er generelt rigtig god. Badevandet lever op til EU's krav ved 1028 af Danmarks 1.039 strande. Det viser den seneste badevandsrapport fra EU, der sammenfatter resultatet af mere en 9.000 vandprøver fra 1039 strande i badesæsonen i 2022. Kun 3 strande havde dårlig vandkvalitet. De resterende 8 strande opnåede ikke en klassifikation i sæsonen 2022.
Læs badevandsrapporten for 2022
Badevandsrapporten er baseret på vandprøver taget af kommunerne fra slutningen af maj til 1. september, nogle steder til 15. september. Vandprøverne analyseres for bakterier af typen E. coli og enterokokker, der er tegn på fx overløb.
Skilte på stranden informerer om den generelle badevandskvalitet på strandene.
Kommunen er forpligtet til at informere borgerne, hvis der sker forurening af badevandet og forureningen ikke straks kan fjernes. Det sker på kommunens hjemmeside og direkte på stranden med skilte, der fraråder eller forbyder badning.
Hvordan har udledningen udviklet sig?
De første danske rensningsanlæg blev bygget i perioden 1900-1915. Før det blev alt spildevand ledt direkte ud i vandløbene og derfra videre ud i havet. Den positive udvikling hen i mod bedre håndtering af spildevandet blev indledt, da man i midten af 1800-tallet begyndte at anlægge kloakker i de større byer.
Udledningen fra rensningsanlæg og andre punktkilder er i perioden 1989 til midt i 1990’erne reduceret væsentligt især på grund af udbygningen med flere og bedre renseanlæg, der med nye teknikker fjerner flere næringsstoffer. Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989-2021 reduceret med hhv. ca. 80%, 90% og 90%. Der er sket et tilsvarende fald i udledningen af kvælstof fra landbruget på knap 50 procent siden 1990’erne.
Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilder har de seneste 20 år været faldende til trods for, at befolkningstilvæksten i perioden er på ca. en halv million mennesker. Dette skyldes bl.a. centralisering af spildevandsrensningen på større, mere avancerede renseanlæg med mere effektiv næringsstoffjernelse, bedre forrensning af spildevandet fra mange virksomheder, færre husstande med direkte udledning samt vandplanernes øgede krav til renseforanstaltninger for spredt bebyggelse, og reduktion af fosforindholdet i vaskemidler.
Udviklingen fremgår af figuren nedenfor.
Hvem udleder mest: Rensningsanlæg eller landbrug?
Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer fra overløb af urenset spildevand. Landbruget står for ca. 70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden (20%) og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse (10%).
Overløb førte i 2021 til en udledning på 458 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1 procent af alle kvælstofudledningerne. Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt mere end syv gange så meget kvælstof, i alt 3.327 tons kvælstof.
Cirka en tredjedel af det fosfor, der belaster vandmiljøet kommer fra udledninger af spildevand, herunder overløb.
Figuren nedenfor viser med gult, hvordan udledningen af kvælstof har udviklet på landsplan sig fra 1990 til 2021. Den grønne del af hver søjle er udledning af kvælstof fra de såkaldte punktkilder, i denne sammenhæng især renseanlæg. Den gule del af søjlen er udledning fra såkaldte diffuse kilder, hvor hovedparten stammer fra landbrug.
Figur fra Vandløb 2021, Novana (side 55)
Hvor mange næringsstoffer udleder punktkilderne?
Den samlede udledning til vandmiljøet fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og akvakultur i 2021 er opgjort til ca. 5.800 ton kvælstof, ca. 610 ton fosfor, og ca. 9.000 ton organisk stof målt som BI5.
Til sammenligning udgør den samlede udledning af kvælstof ca. 55.000 tons kvælstof om året, når man korrigerer for varierende nedbør. Cirka 90 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end renseanlæg og overløb. Den samlede udledning af fosfor har udgjort ca. 1600 tons i 2021.
Renseanlæg er den største af punktkilderne, når det kommer til udledning af kvælstof og fosfor til det marine miljø. Cirka halvdelen af udledningen af næringsstoffer fra punktkilder kommer fra renseanlæg.
Udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og kloaksystem sker i form af renset spildevand, overløb og tag og overfladevand. I 2021 så de samlede indberettede udledninger således ud:
Udledninger af næringsstoffer fra renseanlæg og regnvand 2021 | Kvælstof,ton | % af total | Fosfor, ton | % af total | Org. Stof BI5, ton | % af total |
Renset spildevand | 3.327 | 77% | 306 | 68% | 2299 | 43% |
Regnvand fra tage og overflader (separatkloakeret) | 513 | 12% | 69 | 15% | 1510 | 28% |
Overløb fra fælleskloakerede anlæg | 458 | 11% | 79 | 17% | 1532 | 29% |
| 4.298 | 100% | 454 | 100% | 5.341 | 100% |
Hvor stor er usikkerheden på beregningerne?
Udledningerne fra overløb beregnes på baggrund af modelberegninger, målinger og enhedstal. Udledningen fra det enkelte udløb bygger oftest på en beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed.
I forbindelse med indberetningen af data for 2020 og 2021 er usikkerheden på de indberettede udledte mængder indberettet. I 2021 var 44 % af den samlede udledte vandmængde opgjort med en usikkerhed på 55 % eller derunder. Til sammenligning var kun 39 % af den samlede vandmængde opgjort med samme usikkerhed i 2020.
Der kan både ske en under- og overestimering på det enkelte overløb. Usikkerheden ændrer ikke på, at den samlede udledning på landsplan via overløb vurderes at være nogle få procent af den samlede udledning af kvælstof.
Hvad er forskellen på fælleskloakering og separatkloakering?
Fra gammel tid har man haft fælleskloakering i Danmark, og cirka en tredjedel af det danske kloaksystem er stadig fælleskloakeret. I fælleskloakerede områder blandes regnvand fra tage og veje i kloakkerne med spildevand fra husholdninger. Fælleskloakering er stadig det mest udbredte system i de større byer.
Alle fælleskloakker har indbyggede overløbsbygværker, hvor fortyndet spildevand kan løbe ud, når det regner meget.
På cirka 55 procent af de fælleskloakerede arealer er overløbsbygværkerne forsynet med bassiner, der opsamler en del af det fortyndede spildevand og leder til det til rensningsanlægget, når det er holdt op med at regne.
Et mere moderne alternativ til fælleskloakering kaldes separatkloakering. Her løber spildevand i en ledning, mens regnvandet løber i en anden ledning. Regnvand fra separatkloakerede områder er således ikke forurenet med spildevand fra husholdningerne, og det ledes normalt direkte til vandløb og søer, eventuelt efter rensning i bassiner. Cirka 2/3 af det danske spildevandssystem er separatkloakeret.
Hvilke havområder modtager mest spildevand?
Havområder nær de store byer modtager mest spildevand fra overløb. Summen af de indberettede data for overløbsvandmængder for Københavns Kommune for de fem år 2017 til 2021 er 15,6 mio. m3, svarende til ca. 9 procent af totalen for alle kommuner på landsplan for de samme fem år. Indholdet var 1.600 tons organisk stof (BI5), 57 tons fosfor og 367 tons kvælstof.
Tabellen nedenfor viser antal overløbsbygværker og udløb af separat regnvand for hvert hovedvandopland delt op på separatkloak, hvor regnvand og spildevand holdes adskilt og fælleskloak, hvor spildevand og regnvand blandes.
Udtræk fra PULS 2021 data for normalår (ca. 650 mm regn)
I fjordene og de kystnære farvande er det de danske bidrag med næringssalte, der er afgørende for tilstanden i vandmiljøet. De udenlandske bidrag af kvælstof fylder mere i de åbne farvande.
Hvem skal give tilladelse til udledninger af spildevand?
Det er kommunernes teknik og miljøforvaltninger, der giver forsyningsselskaberne tilladelse til at udlede spildevand herunder til overløb. Kommunen fastsætter en grænse for, hvor meget hver enkelt spildevandsanlæg må udlede hvert år i form af en spildevandsudledningstilladelse. Der skal være udledningstilladelser for alle overløbsbygværker, og alle overløb skal fremgå af kommunens spildevandsplan med oplysninger om bl.a. beregnede overløbsmængder.
Udledningstilladelser skal gives under hensyntagen til vandmiljøet. Der må ikke gives en udledningstilladelse, som hindrer opfyldelse af et vandområdes miljømål. Opfyldelse kan sikres ved at stille en række vilkår i udledningstilladelsen.
Kommunerne er forpligtede til årligt at indberette tal for de udledninger, der finder sted, i en fællesoffentlig database - PULS. I samme database skal kommunerne indlægge de vilkår og betingelser, som de har angivet i de udledningstilladelser, der er givet.
Ud fra de indberettede data fører Miljøstyrelsen tilsyn med at udledningerne fra spildevandsselskabernes spildevandsanlæg, herunder overløbsanlæggene, ikke overskrider de tilladelser, der er givet og indrapporteret i PULS af kommunerne.
Hvad hvis renseanlægget overskrider udledningstilladelsen?
Kommunerne skal hvert år indberette udledte mængder spildevand, regnvand og overløb til den fællesoffentlige database PULS.
Miljøstyrelsen bruger disse indberetninger i sit tilsyn med, om spildevandsforsyningsselskabernes udledninger af spildevand, regnvand og overløb lever op til de udledningstilladelser, som er udstedt af kommunerne.
Hvis udledningerne ikke efterlever de vilkår kommunen har angivet i udledningstilladelsen, herunder vilkår ift. kvælstof, fosfor og organisk stof, skal Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed sørge for, at der sker en lovliggørelse.
Miljøstyrelsen kan bl.a. indskærpe over for forsyningsselskabet, at de skal sikre, at udledningen fremover lever op til vilkårene. Oftest følges indskærpelsen op med indhentning af redegørelse og handlingsplan fra forsyningen. Påbud, forbud eller politianmeldelse kan også komme på tale afhængig af karakteren af det ulovlige forhold.
Hvad gør man ved overløb i vandplanlægningen?
I de nugældende vandområdeplaner er der fastlagt indsatser over for overløb af hensyn til flere vandløb og søer, mens der i tidligere planperioder har været fastlagt indsatser over for overløb af hensyn til vandløb. Vandløbene er primært følsomme over for tilførslen af iltforbrugende organisk stof og søerne er primært følsomme over for tilførslen af fosfor. I forbindelse med kommende indsatsprogrammer vil der igen blive set på, om der er behov for yderligere indsats mod overløb for at kunne opnå god økologisk tilstand i vandområderne.
For kystvande vurderes det primært at være tilførslen af kvælstof, der er afgørende for at kunne opnå god økologisk tilstand. I forhold til kystvande udgør overløb generelt set kun cirka 2 procent af de samlede landbaserede tilførsler af kvælstof. Her er det landbrugets dyrkningsbidrag, der er langt den største del af belastningen. Der vil derudover i kommende indsatsprogrammer blive set på betydningen af fosfortilførsler til kystvandene i forhold til muligheden for at kunne opfylde målet om god økologisk tilstand.