Sådan overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde

Fra skibe sender Miljøstyrelsen sonder med sensorer ned i hele vandets dybde og måler profiler af saltholdighed, temperatur, ilt og lys. Målingerne sker på vanddybder fra under 0,5 meter i fjorde ned til ca. 90 meter i åbne, dybe farvandsområder.

Sonderne bruges også til at tage vandprøver i forskellige dybder. Vandprøverne bliver analyseret for deres indhold af blandt andet nitrat, ammonium, fosfor og klorofyl.

Der bliver også indsamlet sedimentprøver til at bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i havbunden.

På målestationer i havet sænker Miljøstyrelsen net ned i vandet og tager vandprøver for at opsamle plante- og dyreplankton. Størrelsen af plankton kan være ned til en tusindedel millimeter og op til et par millimeter. Planktonets arter, antal og kulstofbiomasse bliver bestemt.

Mængden af planteplankton bliver målt som klorofylindhold i vandprøver. Og væksten af planteplankton måles ved inkubering i laboratoriet med radioaktivt mærket kulstof, ¹⁴ C.

Om sommeren måler Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvor ålegræs og andre marine blomsterplanter og tang er udbredt, hvor dybt de vokser, og eventuelt hvor store områder de dækker.

Målingerne bliver foretaget af dykkere eller med videoslæder, der trækkes gennem planternes vokseområder. I Vadehavet bliver ålegræssets udbredelse målt med fotografering fra fly.

Både tang og anden vegetation i havet bliver målt langs 50 meter til 1 kilometer lange linjer ud fra kysten.

I forårsmånederne undersøges dyrene, der lever i havbunden - orme, muslinger og krebsdyr. Hvilke arter er der, hvor mange er der af hver art, og hvad er deres biomasse?

Miljøstyrelsen undersøger sjældne og truede havnaturtyper som stenrev, boblerev - hvor der bobler metangas op - og sandbanker. Undersøgelserne består i at registrere det plante- og dyreliv, der er specifikt for disse naturtyper.

Hvor udbredte de enkelte arter er, og hvor mange der er af hver art, giver et billede af tilstanden i området. Undersøgelserne bliver foretaget af dykkere og ved indsamling af bundprøver.

Miljøstyrelsen overvåger havpattedyr som gråsæl, spættet sæl og marsvin. Tællinger bliver foretaget fra fly eller ved akustiske undersøgelser, hvor marsvinelyde optages i vandet. For visse arter overvåges også unger og dyrenes spæklag.

Miljøstyrelsen registrerer ikke-hjemmehørende arter som stillehavsøsters, sargassotang og arter af børsteorm. Med en ny metode, eDNA, måler man rester af DNA i vandet, hvor arterne har været. Dermed kan man afsløre sådanne arter. Metoden kan bruges i små vandprøver.