Ansøgningsguide til forskning

Forskning med genetisk modificerede organismer (GMO'er) skal foregå under særlige indeslutningsforanstaltninger. Både faciliteter og forskningsprojekter skal godkendes og der er særskilte ansøgningskrav.

Forskning med GMO’er skal, før forskningen påbegyndes, godkendes af Arbejdstilsynet. Godkendelse af forskning med GMO’er er delt i to. Den ene del vedrører klassifikation af de faciliteter, som forskningen skal foregå i, eller hvor GMO’en opbevares. Den anden del vedrører selve forskningsprojektet, det vil sige de aktiviteter, der skal foregå i de godkendte faciliteter. Der er særskilte ansøgningskrav og -blanketter til de to dele.

Godkendelse af faciliteter og forskningsprojekter er ikke gebyrbelagt. 

Arbejdstilsynet hører Miljøstyrelsen ved klassifikationer og forskningsprojekter hvori dyr eller planter er involveret eller hvis der foreligger en særlig miljømæssig risiko. Endvidere høres Miljøstyrelsen ved klassifikation af storskalaanlæg i alle risikoklasser, storskalaforsøg i klasse 2 eller højere, eller hvis forskningen foregår under særlige forhold.

Klassifikation

Godkendelse af forskning med GMO’er er todelt. Den indledende del vedrører de faciliteter, som forskningen skal foregå i, eller hvor GMO’en opbevares. Det vil sige laboratorier, dyrestalde, drivhuse, storskalaanlæg, fryser m.v.

Krav til ansøgning findes i Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø.

Ansøgningsblanket findes på Virk.dk:

Blanket til ansøgning om klassifikation af faciliteter til genteknologisk arbejde 

Forskningsprojekt

Den opfølgende del vedrører selve forskningsprojektet, det vil sige de aktiviteter, der skal foregå i de godkendte faciliteter.

Krav til ansøgning findes i Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø.

Ansøgningsblanket findes på Virk.dk:

Blanket til ansøgning om godkendelse af arbejde med genteknologi

Tilsyn

Miljøstyrelsen fører tilsyn med klassifikationer, for at sikre, der ikke er risiko for, at GMO’erne kan undslippe til det ydre miljø.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med faciliteter på virksomheder og forskningsinstitutioner, hvor Miljøstyrelsen har været inddraget i godkendelsen. Der kan udføres både uanmeldte og varslede tilsynsbesøg.

Tilsyn med klassifikationer er ikke gebyrbelagt.