Det traditionelle saltvandsdambrug foregår ved at der pumpes vand fra havet ind til bassiner, hvor fiskene befinder sig. Når vandet har været igennem fiskedammene pumpes det tilbage til havet. Her indgår få eller ingen renseforanstaltninger.
Saltvandsdambrug kan også foregå i moderne, højteknologiske anlæg kaldet RAS anlæg (forkortelse for ’Recirculating Aquaculture System’). Det betyder, at vandet der pumpes ind i anlægget løbende bliver renset ved brug af flere vandrensningsprocesser herunder mekaniske, kemiske og biologiske, for så at blive genanvendt. Den danske landbaserede sektor er førerende i anvendelse af recirkulerende teknologier, som har bidraget til at nedsætte vandforbruget og udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale pr. produceret ton fisk.
Miljøpåvirkning
Saltvandsdambrugs væsentligste miljøpåvirkning består i udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale i de kystvande hvor dambrugene har udløb. Udledningen er reguleret, så der kun må udledes en
maksimal mængde næringsstoffer. Udledningen af rester af medicin og hjælpestoffer er også reguleret, med henblik på at sikre, at vandkvalitetskrav kan overholdes i vandområdet, der modtager udløbsvandet.
Regulering og egenkontrol
Saltvandsdambrug er listevirksomheder (forurenende virksomhed) og skal miljøgodkendes, før de kan etableres, ændres eller udvides, jf. § 33 i miljøbeskyttelsesloven og § 3 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Der findes Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt og til denne ændringsvejledningen.
Yderligere findes bekendtgørelsen om anvendelse af fodertyper ved saltvandsbaseret fiskeopdræt.
Plangrundlaget - Landzonetilladelse
Et saltvandsdambrug skal have en landzonetilladelse efter planloven fra kommunen før etablering. Større byggeri og anlæg til dambrug, som halbyggeri til overdækning af bassiner, lysmaster, støjende
renseforanstaltninger, høje fodersiloer og nødiltbeholdere, kræver også en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen.