Ferskvandsdambrug kan også foregå i mere moderne eller højteknologiske anlæg kaldet RAS anlæg, forkortelse for ’Recirculating Aquaculture System’. Det betyder, at vandet der ledes ind i anlægget løbende bliver renset ved brug af flere vandrensningsprocesser herunder mekaniske, kemiske og biologiske, for så at blive genanvendt. Den danske landbaserede sektor er førerende i anvendelse af recirkulerende teknologier, som har bidraget til at nedsætte vandforbruget og udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale pr. produceret ton fisk. Det reducerede vandindtag samt fjernelse af opstemninger i vandløbene har desuden bidraget til genopretning af vandløbsfauna og vandløbets naturlige forløb.
Miljøpåvirkning
Dambrugs væsentligste miljøpåvirkning består i udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale. Disse udledninger kan både have effekt nær dambruget i det vandløb der udledes til, men også nedstrøms i
sammenspil med andre forureningskilder i de kystvande hvor vandløbene har udløb.
Dambrugets udledning af spildevand er reguleret, så der kun må udledes en maksimal mængde næringsstoffer eller maksimalt forbruges en bestemt mængde foder. Udledningen af rester af medicin og hjælpestoffer er også reguleret, med henblik på at sikre, at vandløbets vandkvalitetskrav kan overholdes. Det er godkendelsesmyndighedens opgave at sætte rammerne i virksomhedernes miljøgodkendelser for anvendelse og udledning af disse stoffer.
Derudover er der ved en række dambrug en fysisk påvirkning af vandløbet som følge af opstemning til vandindtag, regulering af den oprindelige vandløbsprofil, vandløbsvedligeholdelse m.m. Der er ved nogle dambrugsopstemninger etableret passage i form fisketrapper og omløbsstryg, som kan være til hjælp for at vilde fisk og andet dyreliv kan passere.
Vandindvinding
Ældre og mindre anlæg vil typisk anvende mere vand per kilo produceret fisk end større anlæg, der har mulighed for at recirkulere deres vand. I de mest moderne anlæg recirkuleres over 90 procent af det anvendte vand, hvilket har betydet en væsentlig reduktion i anlæggenes vandforbrug sammenlignet med traditionelle anlæg, som ingen recirkulation har.
Ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen
Ferskvandsdambrug er listevirksomheder (forurenende virksomhed) og skal miljøgodkendes, før de kan etableres, ændres eller udvides, jf. § 33 i miljøbeskyttelsesloven og § 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen indeholder regler om godkendelsesordningen for ferskvandsdambrug. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om samtidig sagsbehandling i sager om godkendelse af ferskvandsdambrug og meddelelse af tilladelse til vandindvinding efter lov om vandforsyning, om en evt. dispensation fra § 3 i lov om naturbeskyttelse og om godkendelse af etablering eller påbud om ændring eller nedlæggelse af opstemningsanlæg efter lov om vandløb.
Den gældende dambrugsbekendtgørelse kan ses her.
På Høringsportalen, kan du læse høringsnotat og høringssvar i forbindelse med dambrugsbekendtgørelsen.
Til en tidligere bekendtgørelse er udarbejdet vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug.
Ferskvandsdambrug - Egenkontrol
I den videnskabelige rapport ’Ny kontrolmetode for udledninger fra ferskvandsdambrug’ kan man finde grundlaget for egenkontrol i ferskvandsdambrug beskrevet samt en vurdering og sammenligning af fire metoder til kontrol af udledninger fra ferskvandsdambrug.
Plangrundlaget - Landzonetilladelse
Et ferskvandsdambrug skal have en landzonetilladelse efter planloven fra kommunen før etablering. Større byggeri og anlæg til dambrug, som halbyggeri til overdækning af bassiner, lysmaster, støjende renseforanstaltninger, høje fodersiloer og nødiltbeholdere, kræver også en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen.