Oplysninger til ansøgning
Ved ansøgning om klassificering af et skib skal Energistyrelsen have følgende oplysninger via selvbetjeningen:
Skibets nuværende placering
Ejerforhold
Oprindelse
Tilstand inkl. aktuelle billeder af skibet
Tekniske oplysninger - herunder IHM, såfremt skibet er omfattet af skibsophugningsforordningen (EU Forordning 1257/2013)
Oversigt over skibets materialesammensætning
Påtænkt anvendelse og destination – herunder også hvis det skal eksporteres
Hvis skibet ikke påtænkes eksporteret, så meddelelse om påtænkt modtageranlæg i Danmark.
Energistyrelsen kan efter behov efterspørge yderlige informationer. Når vi vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst, er tidsfristen for en afgørelse 8 arbejdsdage (affaldsbekendtgørelsen § 10, stk. 1).
Behandling og inspektion
Hvis skibet klassificeres som affald, skal ejeren af skibet oplyse Energistyrelsen om, hvilken godkendt affaldsbehandler der skal stå for behandlingen.
Det er kommunalbestyrelsen, der foretager inspektion af skibet med henblik på vurdering af stand og dokumenter jf. § 8.