Vejledende udtalelser om affald
Af bilag 1 i affald til jord-bekendtgørelsen fremgår de typer af affald, der kan anvendes til jordbrugsformål uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
På listens pkt. A2 står der: ”Uforurenede produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer”, men det fremgår ikke yderligere, hvad der konkret menes med betegnelsen ”uforurenede”. Derfor har Miljøstyrelsen skrevet følgende vejledende udtalelse om uforurenede produktrester:
Vejledende udtalelse om uforurenede produktrester i affald til jord-bekendtgørelse
Formålet med denne vejledende udtalelse er at præcisere, hvordan gipsaffald bør håndteres.
Formålet med denne vejledende udtalelse er at præcisere, forståelse af bagatelgrænsen på 10m2
Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens fortolkning:
- At de 10 m2, der anvendes i kap. 13 i affaldsbekendtgørelsen - som en bagatelgrænse for hvornår der skal foretages screening/evt. kortlægning samt skriftligt anmeldelse til kommunen inden byggearbejdet påbegyndes - skal forstås som det horisontale fladeareal, der berøres af byggearbejdet.
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om fortolkningen af bagatelgrænsen på 10 m2
Formålet med denne vejledende udtalelse er at præcisere, lovligheden af kommuners salg af genstande som afleveres af borgere på genbrugspladser.
Definition af affaldsproducent – vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private.
Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har i fællesskab udarbejdet denne vejledende udtalelse om, hvad du kan gøre med et dødt selskabsdyr. Selskabsdyr er f.eks. hunde, katte, gnavere, krybdyr, stuefugle og andre dyr, som ikke indgår i landbrugsdrift.
Der er efterhånden ved at blive etableret en række biogasanlæg i Danmark, og dermed bliver det stadig mere relevant med information om hvilke regler, der gælder for at udsortere det organiske affald og sende det til behandling på disse anlæg.
Vejledende udtalelse vedrørende udsortering af organisk affald
Miljøstyrelsen har den 16. maj 2011 vejledende udtalt til statsforvaltningen, at en kommune - efter Miljøstyrelsens vurdering - var berettiget til, ifm. behandling af ansøgning om fritagelse efter affaldsbekendtgørelsens § 62, stk. 4, at stille krav om, at virksomhedens aftale med en vognmandsvirksomhed omfattede genanvendeligt affald, som er kildesorteret.
Denne vejledende udtalelse præciserer forskellige aspekter af håndtering af kasserede træpaller. Sammenfatningen er, at træpaller, der kasseres, er som udgangspunkt affald, og skal genanvendes eller forbrændes på et godkendt forbrændingsanlæg efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Træpaller må derfor ikke forbrændes i brændeovne.
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om håndtering af kasserede træpaller.
Denne vejledende udtalelse retter sig mod både godkendelses- og tilsynsmyndigheden for anlæg, hvorpå der deponeres affald samt mod dem, der er ansvarlig for driften af sådanne anlæg.
Formålet med denne vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald er, at præcisere, hvordan håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald affald efter Miljøstyrelsens vurdering bør ske.
Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011.
Miljøstyrelsen er kommet med en vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald, da der har været behov for en præcisering af, hvordan håndtering af sådanne affald, efter Miljøstyrelsens vurdering, bør ske.
Behovet for en præcisering er nødvendiggjort af, at de EU-regler, som regulerer håndteringen af PCB-holdigt affald, er uklare og i visse tilfælde indbyrdes modstridende.
Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POP-forordning og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om acceptkriterier). EU’s deponeringsregler er i dansk ret hovedsageligt gennemført i deponeringsbekendtgørelsen.
Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald
Miljøstyrelsen er blevet spurgt om, hvilke udgifter producenterne, importørerne og de kollektive ordninger kan pålægge kommunalbestyrelsen, såfremt kommunalbestyrelsen vælger selv at rengøre ”en stinker”.
Der er tale om de situationer, hvor producenten, importøren eller den kollektive ordning først efter tilbagetagning af kølemøblerne bliver klar over, at de har indsamlet en stinker, som skal retur til kommunalbestyrelsen til rengøring.
Hertil har Miljøstyrelsen som en vejledende udtalelse svaret, at elektronikaffaldsbekendtgørelsens afsnit 2.2. i bilag 7 regulerer fejlsortering på indsamlingsstederne. Det fremgår bl.a., at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der sker korrekt sortering af det modtagne affald. Desuden fremgår det af bekendtgørelsen, at det elektriske eller elektroniske affald ikke må indeholde andet affald end det, der ligger inden for de i rammerne i § 24, stk. 1, definerede affaldsfraktioner, ligesom kølemøbler og komfurer m.v. ikke må indeholde mad o.l.
Da producenten eller importøren kan sende udstyret tilbage til tømning hos kommunalbestyrelsen, hvis det afhentede udstyr indeholder mad eller lignende, eller producenten eller importøren ifølge bilag 7 kan sende krav til kommunalbestyrelsen om dækning af dokumenterede udgifter for tømning, ligger der heri, at kommunalbestyrelsen skal dække alle de ekstra udgifter, der påløber i forbindelse med rengøring af en stinker.
Det fremgår direkte af bilag 7, at producenterne kan sende krav om dokumenterede udgifter til tømning. Det fremgår ikke, at der ligeledes kan fremsendes krav om dokumenterede udgifter til ekstra transport, administration, omrokering m.v. af kølemøblerne i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen selv vælger at tømme. Konsekvensen af dette er ifølge Miljøstyrelsens fortolkning, at producenterne ikke kan fremsende en regning for transport, administration m.v. i det tilfælde, hvor Kommunalbestyrelsen har valgt selv at tømme for madrester.
Miljøstyrelsen er desuden af den opfattelse, at der ikke er en pligt for producenterne til at sende et krav til kommunalbestyrelsen. Hvis producenterne i nogle tilfælde undlader at fremsende krav for tømning, er det ligeledes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
Til anvendelse af affald, der ikke er optaget på listen i slambekendtgørelsens bilag 1, til jordbrugsformål, jf. slambekendtgørelsens § 29.
Formålet med denne vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen er at give kommunerne et redskab, som sikrer, at borgere og virksomheder, uanset kommune, oplever en ensartet praksis i vurderingen af, om et stof eller en genstand bliver klassificeret som affald eller ikke-affald (biprodukt). I denne vejledende udtalelse er betingelserne i Affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 gennemgået.
Klassificering af stoffer mv. fra industrien som affald eller ikke-affald (biprodukt)
Er husdyrgødning til forbrænding affald?
Formålet med denne vejledende udtalelse er at præcisere, hvordan imprægneret træaffald kan håndteres, særligt med fokus på fortolkningen af affaldsbekendtgørelsens § 34, stk. 2 og § 45. Formålet er således at vejlede kommunerne i forbindelse med indsamlingsordninger og anvisninger for håndtering af imprægneret træ.
Læs den vejledende skrivelse om håndtering af imprægneret træ.
I henhold til affaldsbekendtgørelsens § 4 skal kommunalbestyrelsen afgøre, om et stof eller en genstand er affald og endvidere afgøre, om affaldet er farligt eller ikke-farligt affald, og om det er egnet til materialenyttiggørelse, er forbrændingsegnet eller deponeringsegnet affald.
Formålet med denne vejledende udtalelse er udelukkende at vejlede kommunerne omkring klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald.
En vejledende udtalelse er udtryk for Miljøstyrelsens fortolkning af det pågældende regelsæt. Indholdet er alene vejledende. I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne, træffes den endelige afgørelse af domstolene.
I henhold til affaldsbekendtgørelsen1 § 4, stk. 1 og 2 er det kommunalbestyrelsen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald og endvidere afgør, om affaldet er farligt eller ikke-farligt, samt om det er egnet til materialenyttiggørelse, er forbrændingsegnet eller deponeringsegnet affald.
Formålet med denne vejledende udtalelse er, at vejlede de aktører, der beskæftiger sig med bygge- og anlægsaffald (kommuner, bygherrer, nedrivningsfirmaer, entreprenører m.v.) om klassificering og håndtering af metalemner, der er malet med maling indeholdende miljøproblematiske stoffer.
Udtalelsen differentierer mellem to kategorier af miljøproblematiske stoffer, henholdsvis tungmetaller og POP-stoffer (persistente organiske miljøgifte).
Vejledende udtalelse vedr. klassificering af malet metalaffald
Miljøstyrelsen har konstateret at blegejord klassificeres forskelligt i kommunerne. Der ses således eksempler på, at blegejord klassificeres både som henholdsvis affald og som biprodukt. Miljøstyrelsen vil i det følgende beskrive regelgrundlaget for klassificeringen af blegejord som affald eller som biprodukt, og dermed give kommunerne et værktøj til udmøntning af reglerne, så borgere og virksomheder oplever en ensartet praksis i vurderingen af, om blegejord bliver klassificeret som affald eller som et biprodukt.
Miljøstyrelsen er blevet orienteret om, at der er opstået flere spørgsmål i forbindelse med håndteringen af produktionsudstyr fra minkfarme i Danmark, som minkfarmene vælger at skille sig af med.
Miljøstyrelsen har i den forbindelse udarbejdet et notat, der beskriver håndteringen af affald, når det genereres på minkfarmen.
Læs notatet: Information om håndtering af produktionsudstyr fra minkfarme
Miljøministeriet har i affaldsbekendtgørelsen indsat en dispensationsmulighed fra implementeringsfristen for henteordningerne for madaffald, papiraffald, papaffald, glasaffald, metalaffald, plastaffald, mad- og drikkekartoner samt farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens §§ 20-27.
Den nye § 28 i affaldsbekendtgørelsen giver Miljøstyrelsen hjemmel til, under særlige omstændigheder og i begrænset omfang, at kunne dispensere fra implementeringsfristen for de nævnte henteordninger.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse, der beskriver Miljøstyrelsens umiddelbare fremgangsmåde ved vurderingen af, om kommunen efter ansøgning skal have dispensation fra implementeringsfristen.
Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen hvilke muligheder, der er for at afvige fra kravet om særskilt indsamling af husholdningsaffald. Herudover gives der i § 43 mulighed for, at kommunalbestyrelser kan anmode Miljøstyrelsen om yderligere undtagelsesmuligheder fra særskilt indsamling.
Denne vejledende udtalelse er en opdateret version af den vejledende udtalelse, som Miljøstyrelsen udgav den 15. marts 2021. Opdateringen er begrundet i ændrede forpligtelser i forhold til, hvad Miljøstyrelsen skal vurdere i sagen, og hvad Miljøministeriets departement skal vurdere. Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer som f.eks., at ordet ”genanvendelse” nu er erstattet med ”materialenyttiggørelse”.
Nærværende vejledende udtalelse beskriver, hvem der kan anmode om en undtagelsesmulighed samt de krav, som Miljøstyrelsen lægger vægt på i sin faglige vurdering. Processen med overlevering af sagen til Miljøministeriet fremgår også af denne udtalelse. Den endelige beslutning om evt. at inkorporere en undtagelse fra særskilt indsamling i bekendtgørelsen, skal træffes af miljøministeren.
Vejledende udtalelse om affaldsbekendtgørelsen § 43 (undtagelse fra særskilt indsamling)
Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at der er en uklarhed om, hvordan affald fra COVID-19-podeklinikker, mobile og stationære testcentre klassificeres, og hvorvidt der er tale om klinisk risikoaffald, dvs. farligt affald. Herudover er der også behov for klarhed om håndtering af affald fra COVID-19-vaccinecentre.
Miljøstyrelsen skal indledningsvist pointere, at der her er tale om en vejledende udtalelse, hvorfor udtalelsen i sig selv ikke har nogen retsvirkning. Det er, i henhold til affaldsbekendtgørelsens1 § 4, stk.
1 og 2, kommunen, der afgør, hvorvidt der er tale om affald, og hvorvidt der er tale om farligt affald.
Denne vejledende udtalelse har til formål, at give kommunerne et værktøj til udmøntning af reglerne, såborgere oplever en ensartet praksis.
Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at der er uklarhed i fastsættelse af en grænseværdi for dioxiner og furaner i blegejord. Miljøstyrelsen har i det følgende udarbejdet en ny vejledende grænseværdi for dioxiner og furaner i blegejord. Der er i bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål ikke sat en grænseværdi for dioxiner og furaner. Grænseværdien tager udgangspunkt i et litteraturstudie og nabotjek af grænseværdier.
Miljøstyrelsen er blevet orienteret om, at der kan herske usikkerhed i forhold til hvilke skraldespande/-beholdere, som erhvervsdrivende skal påføre piktogrammerne fra affaldsbekendtgørelsens bilag 6.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse om, hvilke skraldespande/-beholdere, som erhvervsdrivende skal påføre piktogrammer.
I forbindelse med revision af affaldsbekendtgørelsen1 pr. 1. januar 2021, har Miljøstyrelsen oplevet efterspørgsel på en vejledende udtalelse, der belyser kravet om høj reel genanvendelse og dokumentationskravet for den reelle genanvendelse.
For kommunerne følger det af affaldsbekendtgørelsens kapitel 6, at kommunen har pligt til at sikre, at mest muligt af det indsamlede affald forberedes til genbrug eller genanvendes, og at der sikres en høj reel genanvendelse af affaldet. Den ene vejledende udtalelse belyser kommunernes ansvar for håndteringen af borgernes og kommunens eget affald, og retter sig mod kommunerne, som skal afsætte deres affald, og de virksomheder, som skal håndtere affaldet for kommunen. Den vejledende udtalelse falder i to dele. 1. del belyser dokumentationskravet for høj reel genanvendelse. 2. del belyser opgørelsen af høj reel genanvendelse.
For virksomheder gælder det, at de nu er forpligtet til at sørge for, at der sker en høj reel genanvendelse af affaldet. Den anden vejledende udtalelse retter sig mod alle virksomheder, som skal af med affald (affaldsproducerende virksomheder), og mod virksomheder (affaldsindsamlingsvirksomheder eller affaldsbehandlingsanlæg), som afhenter eller modtager affald fra virksomheder. Herudover belyser vejledningen aktørernes ansvar for håndteringen af affaldet og pligten til at sikre høj reel genanvendelse. Den vejledende udtalelse falder i to dele. 1. del belyser dokumentationskravet for reel genanvendelse, og 2. del belyser opgørelse af høj reel genanvendelse.
Læs den vejledende udtalelse om kommunernes opgørelse og dokumentation for reel genanvendelse her.
Læs den vejledende udtalelse om virksomheders opgørelse og dokumentation for reel genanvendelse her.
Miljøstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der kan forekomme uklarhed ved forståelse af begrebet hygiejnisering i forhold til behandling inden udbringning på landbrugsjord. Dette kan have betydning for, hvornår affaldet overholder de hygiejniske anvendelsesrestriktioner i affald til jord-bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende udtalelse om fortolkning af begrebet hygiejnisering i henhold til affald til jord-bekendtgørelsen.
Du kan læse den vejledende udtalelse her.
Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at den kommunale affaldshåndtering skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet således at affaldsfraktioner behandles så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Derfor har Miljøstyrelsen, i forbindelse med initiativ 115, i Handlingsplan for cirkulær økonomi fra juli 2021, undersøgt, hvorvidt kompositmaterialer, baseret på karbonfibre (kulfibre) og glasfibre, kan nyttiggøres i stedet for at blive deponeret.
Læs den vejledende udtalelse her.