Onkel rydder op i garagen
HANNAS HUS - FIND DE SKJULTE FARER
Spørgsmål
Hannas onkel rydder op i garagen, Han har fundet noget fyrværkeri i en kasse. Kassen står ved siden af slibemaskinen på bordet. Han tager Hannas gamle solbriller på og flytter kassen hen til et mørkt og koldt sted.
Men hvorfor har Hannas onkel solbriller på, mens han flytter fyrværkeriet?
A. Han er bange for, at fyrværkeriet skal eksplodere?
B. Han prøver at se fjollet ud for at få Hanna til at grine?
C. Solen skinner ham lige i øjnene?
Se om du har svaret rigtigt lige under boksen.
Mere om faresymbolet "Eksplosiv"
I har sikkert ikke nogle produkter derhjemme med faresymbolet ”Eksplosiv” på etiketten. De fleste af den slags produkter bruges typisk på værksteder, laboratorier og fabrikker. Du kan dog muligvis finde nogle få eksplosive produkter derhjemme som f.eks. fyrværkeri, nødblus eller patroner til skydevåben.
Eksplosive produkter skal holde langt væk fra varme, gnister og åben ild.
Fyrværkeri skal have et ”Eksplosiv” faresymbol på etiketten. Hvis I har fyrværkeri derhjemme, så skal det opbevares et koldt og mørkt sted. I Danmark er det kun tilladt at bruge fyrværkeri i dagene omkring nytårsaften.