Tøj er i berøring med huden. Det giver en særlig mulighed for, at man udsættes for nogle af de kemikalier, der er i tøjet. F.eks. kan farvestoffer være allergifremkaldende.
Plasttryk (pvc-tryk) på tøjet kan indeholde problematiske stoffer. PVC-tryk bruges især på t-shirts, sweatshirts, børnetøj og arbejdstøj. Det kaldes også plastisoltryk eller gummitryk. Nogle gange føles det tykt på stoffet med forhøjede konturer, men det kan også være et tyndt lag, der minder om maling på tøjet.
Tøj, der er antibakterielt behandlet, er inden for de seneste år blevet mere almindeligt – specielt inden for idræt. Det kan f.eks. være trusser, cykelshorts og skiunderbukser. Ved antibakteriel behandling er tøjet behandlet med bakteriedræbende kemikalier.
Midlerne – f.eks triclosan, tilsættes for at mindske svedlugten. Sørger man for almindelig vask af sit tøj, er det helt unødvendigt at bruge tøj med antibakterielle midler, der kan være skadelige for miljøet.
Nyt tøj kan indeholde kemikalier, som optages igennem huden. Men hvis du vasker det inden brug, forsvinder de fleste.
Tips om tøj
Vask tøjet inden du bruger det, så eventuelle kemikalierester forsvinder
Køb og efterspørg miljømærket tøj. Se efter den nordiske Svane eller den europæiske blomst. Alternativt kan tøj med det private ØKO-Tex-mærke vælges. Her der først og fremmest forbud mod kemikalier, der kan skade forbrugerens sundhed.
Lugt til tøjet, inden du køber det, og undgå tøj, der lugter af kemikalier
Undgå at købe tøj med bakteriedræbende midler
Sørg for god udluftning, når renset tøj bringes hjem
Undgå at købe tøj med plasttryk af PVC. Du kan ikke se om et plasttryk er lavet af PVC, så spørg i forretningen.
Smid ikke brugte tekstiler ud. Giv f.eks. børnetøj videre, eller aflever det i genbrugscontainere eller genbrugsbutikker. Så kan andre også få gavn af det.