Hvad er henna?
Henna, lawsonia inermis, er en plante, som vokser som en høj busk eller et lille træ med en højde på 2-6m i et varmt og tørt klima. Den er hjemmehørende i tropiske og subtropiske egne i Nordafrika, Mellemøsten og Sydasien. I Ægypten er der fundet beviser på, at henna regelmæssigt blev benyttet til hårfarvning 5 tusinde år tilbage i tiden. Kvinder i disse områder brugte henna igennem flere årtusinder til kosmetisk brug.
Hennaplantens blade producerer et rød-orange farvemolekyle, lawsone (hennotannic syre eller 2-hydroxy-1,4-napthoquinon). Lawsone er hovedsageligt koncentreret i hennaplantens blade. Den røde farve kan ses i unge blade i den centrale åre. Hennablade indeholder 1 % -4 % lawsone, afhængigt af klima- og jordforhold. Molekylet har affinitet til at forbinde sig med protein.
Hennas hovedanvendelser
Hennabladene høstes, tørres og pulveriseres. Når pulveret blandes med sure væsker, kan det bruges til at farve hud, hår og fingernegle. Der opstår en kemisk reaktion mellem lawsone og keratin og der dannes en orange-brun farve. Farven bruges til at farve hud, hår, fingernegle, læder, silke og uld. Henna har været brugt i århundreder til kosmetisk brug, til hårfarvning og til udsmykning af huden – "body art" (kropskunst).
I de egne hvor hennaplanten gror, er den i årtusinder blevet brugt til at farve hår. Denne skik kom senere til Europa og Amerika, men er aldrig blevet brugt i vid udstrækning. Henna var en af de varer der blev handlet mellem Nordafrika, Mellemøsten og Europa. Indtil for nyligt blev hovedparten af henna eksporteret til den vestlige verden som hårfarve dyrket i Ægypten. I starten af 1900-tallet blev det introduceret til Amerika som en sjælden og eksotisk importvare. I dag dyrkes henna til kommercielle formål i Vestindien, Pakistan, Marokko, Yemen, Iran, Somalia, Sudan og Libyen. Pali-distriktet i delstaten Rajasthan er nu det mest dyrkede hennaområde i Indien, med over 100 henna producenter i Sojat City.
Henna findes oprindeligt kun i én farve. Det er tilsætningen af syntetiske farver, metalliske salte og andre plantefarver, der skaber de mange forskellige farver. Sommetider tilsættes disse stoffer for at maskere henna af ringe kvalitet. De kommercielt tilgængelige hennafarver som findes i "farver" som sort, brunette, kastanje, blond osv. er sammensatte hennafarver. Producenter bruger henna af ringe kvalitet og tilsætter metalsalte, kemiske farvestoffer og andre ingredienser for at skabe en lang række forskellige farver. De tilsatte ingredienser er ofte ikke angivet, da mange af landende i den tredje verden, hvor hennaen oprindeligt stammer fra, ikke kræver varedeklarationer på kosmetiske produkter. Op igennem 1920erne og 1930erne dominerede henna, hennablandinger, indigo, cassia og andre kemikalier (kaldet rød henna, sort henna og neutral henna) hårfarvemarkedet. Sundhedsfarerne ved "hemmelige" hårfarverecepter førte til reguleringer på området. Henna er stadig en populær hårfarve i Nordafrika, Den Arabiske Halvø, Levanten og Sydasien.
I århundreder blev henna også brugt til udsmykning af kroppen i de egne hvor hennaplanten gror. Denne form for body art anses for at være smuk og lykkebringende. Anvendelsen af henna som en midlertidig form for udsmykning af huden har også en kulturel og religiøs karakter i disse egne. Den benyttes som regel ved specielle lejligheder som festivaler og mærkedage – især bryllupper. Henna males oftest på hænder og fødder hvor farven bliver mørkest, fordi huden indeholder et højere niveau af keratin. Denne form for body art kom også til Europa.
I løbet af det seneste årti er hennatatoveringer blevet utroligt populære i Europa. Det har medført en nyere renæssance af henna i body art i form af midlertidige tatoveringer. Som med hårfarverne blev der også tilsat ukendte ingredienser i henna til midlertidige tatoveringer.
Hvad er sort henna?
Sort henna er henna der er blevet tilsat ingredienser for at farve den sort. Ingredienserne kan være af naturlig oprindelse som indigo, eller syntetiske farver og mineraler. Paraphenylendiamin (PPD) er et velkendt tilsætningsstof som blandes i henna for at opnå en mørkere hårfarve eller en hurtigere og mørkere (sort) effekt på huden. Der er også fundet andre farvestoffer som karmin (eller azo-forbindelser af picramic syre), toluen 2,5-diamin, toluen-2,5-diaminsulfat og pyrogallol. Sølvnitrat og krom er ligeledes fundet i sort henna. Mange af disse tilsætningsstoffer har vist sig at forårsage allergiske reaktioner, kroniske betændelsesreaktioner, eller forsinkede allergiske reaktioner. PPD er tilladt til anvendelse i kosmetiske produkter, men kun til hårfarver i en koncentration på 6 % eller derunder. PPD er dog ikke tilladt i produkter til maling på huden.
Sort hennatatovering
Den sorte hennatatovering eller såkaldte midlertidige tatovering er ikke en rigtig tatovering. Det er faktisk en maling som påføres huden. En rigtig tatovering indsprøjtes under huden og er permanent. Sorte hennatatoveringer er midlertidige tatoveringer. Den sorte hennatatovering falmer og forsvinder helt efter nogle uger. For at opnå tatoveringens sorte farve og for at få den til at holde længere, tilsættes en høj koncentration af farvestoffer i hennaen.
Effekten af sorte hennatatoveringer
Farvestofferne som tilsættes hennaen kan forårsage alvorlige allergiske reaktioner. Symptomerne viser sig efter få dage. Følgende allergiske reaktioner kan opstå: kløe, rødmen, udslet (knopper), blærer, permanente misfarvninger i huden samt ardannelse. Man kan blive permanent følsom overfor disse stoffer og udvikle allergisk kontakt dermatitis. Reaktionerne i disse tilfælde af eksem kan være så voldsomme, at der undertiden kræves akut lægehjælp eller endog hospitalsindlæggelse. Reaktionerne kan være begrænsede til området hvor selve tatoveringen sidder, området omkring tatoveringen, eller sprede sig til hele kroppen. Sådanne reaktioner kan også føre til overfølsomhed overfor mange andre stoffer (poly-sensitivity). Det gælder især overfor gummityper, tøj og sko eller hårfarve, hvori disse farvestoffer også bruges, men også overfor produkter der indeholder sammenlignelige stoffer, såsom solbeskyttelsesprodukter og visse typer medicin. Denne sensibilisering kan nedsætte arbejdsevnen i visse fag, såsom frisørfaget. Sådan en sensibilisering er grund til stigende bekymring, da det hovedsagligt er børn eller unge der påvirkes og som højst sandsynligt også vil blive påvirket i deres daglige og/eller professionelle liv. Endelig bør det bemærkes at sensibilisering er en irreversibel proces (permanent) og dermed livslang. Hvis man oplever kløe, svien eller danner blærer efter at have fået en sort hennatatovering, bør man søge lægehjælp og oplyse at man har fået påført en sort hennatatovering på huden.
Den sorte hennatatoverings oprindelse
I 1990erne begyndte hennakunstnere i Afrika, Indien, Den Arabiske Halvø og den vestlige verden at eksperimentere med sort henna tilsat farvestoffer. Man påførte farven som en tyk pasta, på samme måde som man påførte henna, i forsøget på at finde et produkt, der hurtigt ville danne kulsorte midlertidige kropsudsmykninger. Den høje fortjeneste på sorte hennatatoveringer tilskynder yderligere brugen af hennapastablandinger indeholdende meget lidt henna eller ingen henna overhovedet.
Sorte hennatatoveringer i Europa
Sorte hennatatoveringer er populære om sommeren i Europa. Omrejsende hennakunstnere besøger udendørs arrangementer såsom tivolier, festivaler, markeder, basarer og andre turistområder. Midlertidige sorte tatoveringer tilbydes oftest til turister og feriegæster på strande, feriesteder eller på markeder, og er utroligt populære, da folk foretrækker den sorte farve frem for hennas naturlige farve. Denne form for midlertidig tatovering der efterligner "stammetatoveringer" er særlig populær hos unge mennesker. Midlertidige tatoveringer er en populær souvenir.
Da blærerne først viser sig 3-12 dage efter påføring, er de fleste turister rejst hjem eller videre, og vender ikke tilbage for at vise hvor meget skade kunstneren har påført. Herved kan kunstnerne fortsætte med at gøre skade på andre, uvidende om, at de forårsager alvorlige skader. Den høje fortjeneste på henna får desuden kunstnerne til at ignorere skadevirkningerne.
Hvordan genkender man sort henna?
Naturlig hennapasta har en grøn-brun farve eller en meget mørk brun-grøn farve. Hvis kunstnerens/malerens pasta har en mørkere farve, er der højst sandsynligt tilsat farvestoffer i pastaen og man bør derfor undgå at få en tatovering.
Som regel kan eller vil kunstneren/maleren ikke give tilstrækkelige oplysninger om hvor hennaen de bruger stammer fra. Men det er selvfølgelig muligt at spørge efter en liste over ingredienser/instrukser for at få fastslået hennaens tilstand.
Hvis det oplyses at pastaen, når den er påført, kan fjernes efter blot 1 time, er det helt sikkert sort henna, fordi naturlig henna skal være i kontakt med huden i så lang tid som muligt for at opnå en god, rødlig kastanjefarvet kropsudsmykning.
Advarslen "undgå al kontakt med huden" giver mening for sorte hennatatoveringer.