Fra den 1. juli 2020 har Danmark indført et forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast i en koncentration på 0,01% eller derover (Mikroplastbekendtgørelsen, BEK nr. 655 af 19/05/2020). Formålet med forbuddet er at forhindre udledning af unedbrydeligt mikroplast til miljøet.
På baggrund af bekymringen om mikroplast betydning for vandmiljøet har den europæiske kosmetikbranche ifølge brancheforeningen Kosmetik- og hygiejnebranchen fokus på at udfase brugen af mikroplast i deres produkter.
Hvad er mikroplast?
Mikroplast er i bekendtgørelsens § 1 defineret som:
Plastik i fast form, som er mindre end eller lig med 5 mm i alle dimensioner, og som er uopløselig i vand.
Forbuddet gælder for alle kosmetiske produkter til afrensning, der indeholder mikroplast i fast form, som ikke er vandopløseligt (jf. ovenstående definition). Dette er uanset med hvilket formål mikroplasten er tilsat. Forbuddet er derfor ikke begrænset til mikroplast, som for eksempel bruges til at give en eksfolierende eller skrubbende effekt. Hvis mikroplasten derimod ikke er i fast form eller er vandopløselig, så vil den ikke være omfattet af forbuddet.
Hvor ender mikroplasten henne?
Mikroplast findes i stor udstrækning i vandmiljøet og i organismer på alle niveauer af de marine fødekæder. I Nordsøen og i Storebælt har man fundet mikroplast i maven, indvoldene og vævet af bl.a. sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger. Den mikroplast, der findes i havet, kan enten stamme fra landbaserede kilder, hvor enten primær eller sekundær mikroplast via afløb, renseanlæg og vandløb, ledes ud i havet, eller den kan være skabt i havmiljøet gennem nedslidning af større stykker plastaffald (plastposer, dunke, flasker mm.), som er dumpet direkte i havet, eller skyllet ud i havet som resultat af mangelfuld affaldshåndtering på land.
Hvor kommer mikroplast fra?
Miljøstyrelsen udgav i november 2015 den første danske undersøgelse af mikroplast. Rapporten pegede på, at rigtig meget mikroplast stammer fra menneskelig aktivitet som slid af bildæk, skosåler og partikler fra maling, og at en del af mikroplasten når ud til miljøet via vores rensningsanlæg. Rapporten viste, at mikroplast fra kosmetiske produkter sandsynligvis kun udgør omkring 0,1 % af det samlede udslip af mikroplast fra landjorden til miljøet, og at omkring 99 % stammer fra slid på bildæk, skosåler, tøj osv. Der er ikke noget i rapporten, der peger på, at almindeligt plastaffald udledt direkte til havmiljøet under danske forhold udgør nogen væsentlig kilde til den mikroplast, der findes i havmiljøet på globalt plan.
Læs mere
Læs Miljøstyrelsens rapport om mikroplast , hvor man har undersøgt, hvad mikroplast er, hvor det kommer fra, hvilke effekter det har, og hvor man kan finde mikroplast.