På baggrund af den risiko, som mikroplast kan udgøre for miljøet, har man i EU i 2023 indført en begrænsning for bevidst tilsat mikroplast i en række produkter, herunder kosmetik. Denne såkaldte ”mikroplastrestriktion” er implementeret via EU’s overordnede kemikalielovgivning, REACH-forordningen (nr. 1907/2006, indgang 78).
Endvidere har vi i Danmark et nationalt forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast, i en koncentration på 0,01% eller derover (Mikroplastbekendtgørelsen, BEK nr. 655 af 19/05/2020).
Hvad er mikroplast?
De forskellige regelsæt kan have forskellige definitioner af mikroplast. I mikroplastbekendtgørelsen defineres mikroplast på følgende måde:
”Plastik i fast form, som er mindre end eller lig med 5 mm i alle dimensioner, og som er uopløseligt i vand.”
Under mikroplastrestriktionen beskrives mikroplast som ”syntetiske polymermikropartikler”. I henhold til denne definition er der tale om mikroplast, hvis polymererne er syntetiske, faste (dvs. ikke gas eller væske), ikke nedbrydelige, uopløselige og organiske (indeholder kulstofatomer), og hvis de opfylder følgende betingelser:
a) Er indeholdt i partikler og udgør mindst 1 vægtprocent af disse partikler eller bygger en kontinuerlig overfladebelægning på partikler.
b) Mindst 1 vægtprocent af disse partikler opfylder én af følgende betingelser:
• Alle partiklernes dimensioner er ≤ 5 mm.
• Partiklernes længde er ≤ 15 mm, og forholdet mellem længde og diameter er større end 3 (fiberlignende partikler).
Hvor ender mikroplasten henne?
Mikroplast findes i stor udstrækning i vandmiljøet og i organismer på alle niveauer af de marine fødekæder. I Nordsøen og i Storebælt har man fundet mikroplast i maven, indvoldene og vævet af bl.a. sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger.
Den mikroplast, der findes i havet, kan stamme fra landbaserede kilder, hvor enten primær eller sekundær mikroplast via afløb, renseanlæg og vandløb ledes ud i havet. Mikroplasten kan også være skabt i havmiljøet gennem nedslidning af større stykker plastaffald (plastposer, dunke, flasker mm.), som er dumpet direkte i havet, eller skyllet ud i havet som resultat af mangelfuld affaldshåndtering på land.
Hvor kommer mikroplast fra?
Miljøstyrelsen udgav i november 2015 den første danske undersøgelse af mikroplast. Rapporten pegede på, at meget mikroplast stammer fra menneskelig aktivitet såsom slid af bildæk, skosåler og partikler fra maling, og at en del af mikroplasten når ud til miljøet via vores rensningsanlæg. Rapporten viste, at mikroplast fra kosmetiske produkter sandsynligvis kun udgør omkring 0,1 % af det samlede udslip af mikroplast fra landjorden til miljøet, og at omkring 99 % stammer fra slid på bildæk, skosåler, tøj osv. Der er ikke noget i rapporten, der indikerer, at almindeligt plastaffald udledt direkte til havmiljøet under danske forhold udgør nogen væsentlig kilde til den mikroplast, der findes i havmiljøet på globalt plan.