Står der PFAS på din ønskeliste?

Helt sikkert ikke, men faktisk er der stor sandsynlighed for, at det ender under juletræet alligevel.

PFAS er gaven, der bliver ved med at give...
Måske har du hørt om PFAS før og ved, at det er kemiske stoffer, der er næsten umulige at nedbryde i miljøet.

De findes i mange hverdagsprodukter, f.eks. i udendørstøj, vandrestøvler, gulvtæpper og køkkenudstyr, og bruges typisk for deres vand- og smudsafvisende egenskaber. Men de forurener jord, vand og i sidste ende den mad, vi spiser, hvilket kan påvirke vores sundhed - og det er der ingen, der ønsker sig.

PFAS er allerede i miljøet, men både myndigheder, virksomheder og borgere kan sætte ind over for den fortsatte spredning af stofferne. Du kan bl.a. være med til at gøre en forskel ved at undgå PFAS i de nye produkter, du køber og bruger i hverdagen.

“At mindske sit personlige PFAS-aftryk handler ikke om at skifte alt ud, men om at bruge det, man har, til det er slidt op, skille sig af med det på korrekt vis, og tænke over, hvad man vælger næste gang. Miljømærker som Svanemærket og EU-Ecolabel er her gode pejlemærker.”

Grete Lottrup Lotus

Miljøstyrelsen

Minimer PFAS i hverdagen

Godt at vide om PFAS