Står der PFAS på din ønskeliste?

Det bedste, du kan gøre for at mindske dit PFAS-aftryk, er at undgå at købe nye produkter med PFAS.

Når færre PFAS-holdige produkter bliver købt og brugt, reduceres udledningen til miljøet  og dermed risikoen for, at PFAS ender i vores fødevarer og drikkevand.

Se efter miljømærker som Svanemærket, EU Ecolabel, OEKOTEX og GOTS, eller vælg produkter markeret som PFAS-fri, PFC-fri, fluorfri, Fri for fluorstoffer eller Fluorcarbon fri.

Det er især vigtigt , når du køber produkter, der er vand-, fedt- eller smudsafvisende, da disse egenskaber ofte opnås ved hjælp af PFAS.

Den største udledning af PFAS sker i produktionsfasen. Men affaldsbehandling kan også bidrage til PFAS udledning til miljøet, så ud over at være opmærksom, når du køber nyt, er det vigtigt, at du ikke smider produkter, der kan indeholde PFAS ud, før de er slidt op.

Når du sorterer dit affald, så vær opmærksom på, at imprægnerede eller vandafvisende produkter, som regnjakker, sko, flyverdragter og overtræksbukser, ikke skal sorteres som tekstilaffald. Korrekt affaldssortering mindsker risikoen for at PFAS spredes videre i miljøet.

Rigtig mange ting i hjemmet, f.eks. tøj, elektronik, møbler og legetøj, afgiver kemiske stoffer. Derfor er det en god ide at gøre rent jævnligt, så det PFAS der er kommet ind i dit hjem kommer ud igen. Støvsugeren er særligt effektiv, fordi PFAS binder sig til støv. Hvis du samtidig lufter ud regelmæssigt, slipper du af med en række andre kemiske stoffer i dit hjem.

PFAS som miljøforurening i fødevarer kan være afgrænset til et lokalt forurenet område. Man mindsker risikoen for et samlet højt indtag af PFAS fra fødevarer ved at spise mange forskellige fødevarer, som er produceret forskellige steder.

Læs flere råd på Fødevarestyrelsens hjemmeside om PFAS i fødevarer og produkter, der er i kontakt med fødevarer. 

En enkel måde er styre udenom PFAS i kosmetik er at gå efter produkter med miljømærkerne Svanemærket eller EU-Ecolabel, som stiller skrappe krav og ikke tillader, at der tilsættes PFAS. 

Vælger du produkter uden miljømærker, kan du stadig minimere PFAS i købet ved at tjekke ingredienslisten og undgå betegnelser som “PTFE”, “perfluoro” eller “polyfluoro”.

Undersøgelser viser, at visse typer kosmetik oftere indeholder PFAS end andre.. Vær derfor særligt opmærksom på, powder, foundation, øjenskygge, concealer, bronzer og pen til øjenbryn, eyeliner og lipliner, da omkring 4% af produkterne i disse kategorier kan indeholde PFAS.

Kig efter mærker som GOTS eller OEKO-TEX. Disse mærker stiller krav til brugen af PFAS. Du kan desuden se efter produkter markeret som ”PFAS-fri”, ”PFC-fri”, ”Fluorfri”, ”Fri for fluorstoffer” eller ”Fluorcarbon fri”.

Det kan du både gøre i butikken og på nettet, hvor anprisningen ofte står under beskrivelsen af produktet. En god tommelfingerregel er, at hvis dit vand-, fedt-, og smudsafvisende udendørstøj og udstyr ikke er mærket fluorfri, så kan det være behandlet med PFAS.

Tekstiler, herunder outdoortøj, mærket med miljømærkerne Svanemærket eller EU-Ecolabel må ikke være imprægneret med PFAS. 

På det danske marked kan du i øjeblikket finde gummistøvler, der er miljømærket med EU-Ecolabel samt outdoor- og sportstøj med Svanemærket, men stadig kun i begrænset udvalg. 

Nyt forbud
Danmark har vedtaget et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. Fra 1. juli 2026 må nye produkter med PFAS derfor ikke længere sælges. Butikkerne må dog sælge ud af deres eksisterende lager frem til 1. januar 2027. Det betyder, at du stadig kan møde f.eks. outdoorudstyr med PFAS, når du handler ind. 

Gå efter produkter markeret med  "PFAS-fri”, ”PFC-fri”, ”Fluorfri”, ”Fri for fluorstoffer” eller "Fluorcarbon fri". Det kan du gøre både i butikken og på nettet, hvor det ofte står under beskrivelsen af produktet.

Bruger producenten disse betegnelser, erklærer de, at der ikke er brugt PFAS i produktet.

Imprægneringsmidler kan du få som pumpespray eller spraydåse, også kaldet aerosolspray. Men der er forskel på, i hvor høj grad du indånder indholdsstofferne fra de to forskellige typer sprays. Så hvis du imprægnerer, så anbefaler Miljøstyrelsen at vælge en pumpespray frem for spraydåse, så du kan begrænse unødig udsættelse PFAS og andre kemiske stoffer, når du imprægnerer dit tøj, sko og møbler.

Nye regler
Danmark har vedtaget et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. Fra 1. juli 2026 må nye produkter med PFAS derfor ikke længere sælges. Butikkerne må dog sælge ud af deres eksisterende lager frem til 1. januar 2027.

Det betyder, at du stadig kan møde imprægneringsmidler med PFAS når du handler ind. 

PFAS har været brugt bredt gennem mange år, og derfor findes stofferne næsten overalt i miljøet. Det er derfor også svært at sige, at et produkt er fuldstændigt fri for PFAS, men flere mærker gør en indsats for at begrænse indholdet ved at stille krav der sikrer, at PFAS ikke tilsættes med vilje til produkterne og at indholdet af PFAS dermed er under et bestemt niveau.  

For at mindske PFAS i din hverdag og udledning til miljøet kan du derfor kigge efter mærker og anprisninger på produkterne. 

Svanemærket:
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. Mærket tillader for eksempel ikke at der tilsættes PFAS i kosmetik, produkter af tekstil, skind og læder eller i legetøj.

EU-Ecolabel: (tidligere EU-Blomsten)
EU Ecolabel er EU's officielle miljømærke og stiller skrappe krav til PFAS i blandt andet kosmetik, rengøringsmidler og tekstiler, inklusive betræk til møbler og fodtøj.  

For tekstiler betyder det bl.a., at man ikke må behandle produkter med PFAS-baserede vand- plet- og olieafvisende midler, mens man for kosmetik ikke må anvende PFAS i produktet.

OEKO-TEX:
OEKO-TEX har fire mærker som stiller krav til indhold af PFAS:
OEKO-TEX Standard 100, Leather Standard, ECO Passport og Made in Green.

Mærket stiller krav om ingen bevidst brug af PFAS, mens utilsigtet sporforurening af PFAS er accepteret, såfremt de er under de definerede grænseværdier.  

OEKO-TEX mærkerne kan blandt andet findes på træningstøj, arbejdstøj, udstyr til barnevogn, hængekøjer, regntøj, huer, handsker, dyner og puder. 

GOTS (Global Organic Textile Standard)
GOTS - Global Organic Tekstile Standard - er et økologisk mærke, som er baseret på naturlige fibre såsom bomuld og uld. Mærket stiller krav om ingen bevidst brug af PFAS, mens utilsigtet sporforurening af PFAS er accepteret, såfremt de er under de definerede grænseværdier.  

GOTS-certificerede produkter kan inkludere fiberprodukter, garn, stof, tøj, boligtekstil, madrasser, personlig hygiejne, fødevarekontaktmaterialer, andre tekstiler og mere.

”PFAS-fri”, ”PFC-fri”, ”Fluorfri”, ”Fri for fluorstoffer” eller ”Fluorcarbon fri”

Anprisninger såsom ”PFC-fri” og ”PFAS-fri” informerer om, at producenten har erklæret, at der ikke er brugt PFAS i fremstillingen af produktet. Anprisningerne gennemgås ikke at et uafhængigt certificeringsorgan og derfor er der ikke de samme krav til test og kontrol, som for Svanemærket og EU Ecolabel.

Ved myndighedskontrol skal virksomheden kunne dokumentere, at deres anprisning er retvisende, eksempelvis at et produkt er PFAS-fri.

Anprisningerne findes ofte på outdoortøj- og udstyr såsom jakker, soveposer, liggeunderlag, sportstøj, handsker og skitøj.

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) er en gruppe af kemiske stoffer, og de bruges i mange forskellige dagligdagsprodukter, særligt de vand-, fedt- og smudsafvisende. 

PFAS kan blandt andet findes i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks, tæpper, smøremidler og slip-let gryder og pander. Der er i dag identificeret over 10.000 PFAS. 

Mange PFAS bevæge sig over store afstande. Det betyder derfor, at man kan finde PFAS i mange afsides egne, såsom Arktis.

PFAS nedbrydes kun meget langsomt, når de først er endt i miljøet, og kaldes derfor også for evighedskemikalier. Og når stofferne ikke forsvinder, hober de sig i stedet op i så store mængder, at nogle af dem til sidst kan være skadelige for miljø og mennesker.

PFAS nedbrydes kun meget langsomt, når de først er endt i miljøet, og kaldes derfor også for evighedskemikalier. Det betyder ikke, at de for altid vil forblive i miljøet, men den meget lange nedbrydningstid gør, at en nutidig forurening med PFAS fortsat vil være i miljøet om flere årtier. Og når stofferne ikke forsvinder, hober de sig i stedet op i så store mængder, at nogle af dem til sidst kan være skadelige for miljø og mennesker.

PFAS kan på sigt påvirke effekten af vacciner, særligt hos børn der har et højt PFAS-niveau. PFAS kan desuden øge risikoen for let forhøjet kolesterol og let øget risiko for at udvikle nyrekræft. Desuden kan børn født af kvinder med højt niveau have risiko for let nedsat fødselsvægt. Desuden er PFAS mistænkt for at øge risikoen for visse andre kræftsygdomme, og for kronisk betændelse i tyktarmen.

PFAS findes i dag overalt både i mennesker og miljø, og vi udsættes for stofferne – både direkte fra de produkter vi bruger og fra den forurening, vi har skabt i miljøet.

Når PFAS ender i miljøet kan det optages i dyr og planter, som derefter ender på spisebordet. For eksempel er det set at PFAS siver ned i jorden, hvor det forurener græsset, som så spises af køer, hvor stofferne ophober sig. PFAS transporteres ofte via vandveje og kan derfor også ende i vores drikkevand.

Tilførsel af for eksempel imprægneringsmiddel til en jakke, kan føre til udledning fra fabrikken, hvor den produceres. Desuden vil imprægneringen over tid ved for eksempel vask af jakken, føre til yderligere udledning. Endelig kan en stor udledning af PFAS forekomme ved affaldsbehandling, hvor deponi, genanvendelse og afbrænding af affald også kan føre til udledning af PFAS - enten gennem nedsivning fra deponi eller via frigivelse af PFAS til luften

Menneskets største og primære udsættelse for PFAS stammer fra indtag via fødevarer, men drikkevand og brugen af PFAS-holdige produkter kan også have betydning. 

Selvom den største udsættelse for PFAS kommer fra fra miljøforurening, kan stofferne  ligesom andre kemikalier i hverdagen, også- indtages ved at indånde støvpartiklerne i indeklimaet. PFAS kan nemlig frigives fra forskellige produkter i hjemmet og binde sig til støvet i hjemmet. 

Den direkte udsættelse for PFAS fra forbrugerprodukter er dog begrænset og det vurderes i de fleste tilfælde, at brugen ikke er problematisk for den enkelte.

Udledningen af PFAS til miljøet fra produktion, brug og affaldsbehandling, er den største bekymring, fordi den over tid kan føre til fremtidig forurening af både mennesker og miljø. Det er derfor vigtigt at bruge dine produkter indtil de er slidte fremfor at købe nyt. . Når du skiller sig af med produkterne bør du affaldssortere korrekt, så forkert affaldsbehandling og yderligere udledning af PFAS til miljøet, undgås.

PFAS bruges i produktionen af mange produkter, herunder også mange forbrugerprodukter. Da PFAS er vand-, fedt- og smudsafvisende, har brandhæmmende egenskaber og god slidstyrke, er stofferne brugt i mange forbrugerprodukter som f.eks. maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks og tæpper.

UDVALGTE PRODUKTER

Brandskum

PFAS bruges i brandskum på grund af stoffernes overfladeaktive egenskaber. Skummet danner en hinde som fungerer som en barriere for brandbare gasser, hvilket derved sørger for, at branden bliver slukket.

PFAS kan findes i brandskum til slukning af alle brande. Der kan derfor være PFAS i transportable brandslukkere, men også i brandstationers øveskum. Der er i nyere tid set en udfasning af brugen af PFAS i øveskum, og der arbejdes mod PFAS-frie alternativer indenfor skum til højrisiko brande. Den hyppigste anvendelse af PFAS i brandskum ses ved bekæmpelse af klasse B brande (brandfarlige væsker), da disse brande er besværlige at slukke.
Læs mere om regulering af PFAS på denne side.

Byggeprodukter

Indenfor byggeprodukter finder PFAS anvendelse på grund af egenskaber såsom stoffernes holdbarhed overfor UV, vejr og vind, for stoffernes flammehæmmende egenskaber og vand- og olieafvisende egenskaber.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Tagbelægninger
• Bindingsmidler
• Isolering ved brug af skum
• Maling og andre overfladebehandlinger. 

Elektronik

PFAS bruges i elektronik på grund af egenskaber såsom: brandhæmmende, korrosions resistens, varme resistens, vand og olie resistens, luft permeabilitet, holdbarhed, kemisk resistens, ledeevne og trækstyrke. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Mobiltelefoner/Tablets.
• Fjernsyn
• Computer
• Halvledere
• Ledninger og kabler (internetkabler mm.)
• Printplader
• Udluftningsfiltre

Energi

PFAS bruges i energi sektoren grundet egenskaber såsom kemikalie- og varmeresistens, vejrresistens, refraktionsindeks (lysbrydning), korrosions resistens, ledningsevne og højt energi oplagringspotentiale.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Batterier
• Solceller
• Kul og atomkraftværker
• Vindmøller
• Brændselsceller

Fødevarekontaktmaterialer

PFAS har i Danmark siden 2020 været forbudt at anvende i pap og papir, som er i direkte kontakt med fødevarer, men der bruges stadig PFAS, herunder PTFE (teflon) i produkter som pander, gryder og bageplader på grund af stoffets vand- og fedtafvisende egenskaber.

Nye EU-krav  fastsætter at fra den 12. august 2026 må fødevarekontaktmateriale ikke længere indeholde PFAS.

Dette medfører at Danmarks nationale lovgivning om PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir ophæves, da den nye EU-lovgivning også forbyder brugen i pap og papir såvel som plastik

Fødevarestyrelsen har ansvaret for fødevaresikkerhed og sundhed i relation til disse materialer, mens Miljøstyrelsen har ansvaret for miljøpåvirkningen- Herunder det nye forbud på området.
Hop videre til Fødevarestyrelsen hjemmeside.

Imprægneringsmidler

PFAS i imprægneringsmidler tilføres produkter på grund af stoffernes slidstyrke samt vand- og smudsafvisende egenskaber. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Tekstilimprægnering
• Møbelimprægnering
• Skoimprægnering

Danmark har vedtaget et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. Fra 1. juli 2026 må nye produkter med PFAS derfor ikke længere sælges. Butikkerne må dog sælge ud af deres eksisterende lager frem til 1. januar 2027.
Det betyder, at du stadig kan møde imprægneringsmidler med PFAS når du handler ind. 

Kosmetik

Kosmetik kan indeholde PFAS og er særligt udbredte i dekorativ kosmetik. Undersøgelser har vist, at visse typer af kosmetik oftere indeholder PFAS.

Vær derfor særlig opmærksom på powder, foundation, øjenskygge, concealer, bronzer og pen til øjenbryn, eyeliner og lipliner, da omkring 4% af disse produkter kan indeholde PFAS.

Medicinsk udstyr

PFAS finder stor anvendelse i medicinsk udstyr. Det bruges blandt andet på grund af stoffernes varme- og kemikalieresistens, samt stoffernes vand- og smudsafvisende egenskaber. Derudover benyttes de i instrumenter som skal steriliseres via en autoklave (kræver høj varme- og trykresistens).
PFAS i medicinsk udstyr hører under Lægemiddelstyrelsen. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Implantater
• Produkter til sårbehandling
• Instrumenter
• Røntgenmaskiner
• MRI-maskiner

Skivoks

PFAS bliver brugt i skivoks grundet stofferne vandafvisende egenskaber. PFAS påføres ski for at rengøre og imprægnere og er med til at reducere friktionen mellem ski og sne. 

Industrien er ved at udfase PFAS og der bliver på nuværende tidspunkt kun brugt små mængder.

Smøremidler

PFAS bliver brugt i mange smøremidler. Stofferne bliver anvendt på grund af egenskaber såsom varmeresistens, uopløseligt i vand, lavt damptryk (stoffet har lettere ved at forblive i væskeform end gasform), lav friktion, kemisk stabilitet osv.

PFAS bliver f.eks. anvendt i smøremidler til brug i:

• Hængsler og cykelkæder
• Elektronik (fx harddisks)
• Vedvarende energi
• Industriel produktion
• Transportmidler

Tekstiler

PFAS findes i flere forskellige tekstiltyper. Det anvendes ofte på grund af stoffernes vand- og smudsafvisende egenskaber, men bruges også i personligt beskyttelsesudstyr til f.eks. brandmænd, på grund af stoffernes flammehæmmende egenskaber.

PFAS bruges ofte i membraner til udendørstøj og som imprægnering. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Personligt beskyttelsesudstyr (PPE)
• Udendørstøj
• Tæpper
• Sportstøj
• Sko
• Sejl, reb, telte, presenning

Danmark har vedtaget et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere. Fra 1. juli 2026 må nye produkter med PFAS derfor ikke længere sælges. Butikkerne må dog sælge ud af deres eksisterende lager frem til 1. januar 2027.
Det betyder, at du stadig kan møde tekstiler med PFAS når du handler ind. 

Transportmidler

PFAS bliver brugt i transportmidler på grund af egenskaber såsom reduktion af friktion (smøremidler), brandhæmmede, holdbarhed, varmeresistens, kemikalieresistens og trykresistens. Disse egenskaber er med til at sikre, at transportmidlerne har en længere levetid, mindske mængden af reparationer og sørge for at der opstår færre lækager. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Pakninger
• Belægning
• Smøremidler
• Elektronik (fx sensorer og kabler)
• Tekstiler
• Batterier

Varme, Aircondition, Køling

PFAS bliver brugt i diverse varme og køleprodukter. Her bliver de brugt på gasform, de såkaldte F-gasser. F-gasser anvendes, da de er svært antændelige og energibesparende. Det er ikke alle F-gasser som er PFAS.  I køle- og varmeanlæg, kan der bruges flere forskellige typer af PFAS. Mange kølemidler er fluorbaserede, hvoraf nogle har et højt klimaaftryk.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Køleskabe
• Fryser
• Aircondition
• Varmepumper
• Tørretumbler

Den største miljøbelastning med PFAS sker i forbindelse med produktionen af produkterne. Brug derfor produkterne indtil de er slidt op inden du vælger at skille dig af med dem. Når du vælger at skille dig af med et produkt, sørg da for at undersøge om det kan genbruges. Hvis det ikke kan genbruges, så sikrer dig, at du sorterer dit affald efter din kommunes anvisninger.

Det er kommunen som er ansvarlig for håndtering af affald, de kan derfor også hjælpe dig med at vurdere om dine produkter skal til elektronikaffald, restaffald, genbrug eller farligt affald. Hvis du er i tvivl, spørg da medarbejdere på diverse genbrugsstationer, da de kan hjælpe med den korrekte sortering.

KOSMETIK
Hårspray, neglelakfjerner, hårfarve, barberskum, blegemidler og andre kosmetiske produkter skal i de fleste tilfælde sorteres som farligt affald. Spørg din kommune om råd til den korrekte sortering af dine produkter.

TEKSTILER
Selvom tekstiler som f.eks. skaljakker, regntøj, handsker og flyverdragter  kan indeholde PFAS er der ingen grundt til at udskifte hele din garderobe af overtøj. Brug din jakke til den er slidt op for ikke at tære unødigt på vores ressourceforbrug ved at købe nyt. 

Imprægnerede produkter må også stadig gerne afleveres til genbrug, så andre kan få glæde af det. Er de imprægnerede produkter slidt helt op og derfor ikke længere genbrugelige, skal du dog sortere det som restaffald og IKKE tekstilaffald. På den måde undgår vi at overføre PFAS til nye produkter, når tekstilaffaldet genanvendes.
Læs mere om, hvordan du skal sortere dit tøj.

IMPRÆGNERINGSMIDLER
Blandinger såsom imprægneringsmidler til tekstil, møbler og sko skal ofte sorteres som farligt affald. Spørg din kommune om råd til den korrekte sortering af dine produkter.

FØDEVAREKONTAKTMATERIALER 
Selvom fødevarekontaktmaterialer som f.eks. stegepander, vaffeljern og airfryers kan indeholde PFAS er der ingen grundt til at udskifte dit køkkengrej. Brug din stegepande så længe den kan holde for ikke at føre til unødigt spild. Stegepander, vaffeljern og andet metal skal ofte sorteres som metalaffald, hvorimod airfryers eller dele heraf indeholder elektronik, som skal sorteres som elektronikaffald. Spørg din kommune om råd til den korrekte sortering af dine produkter

I Danmark er der allerede indført flere forbud mod PFAS. Det omfatter blandt andet PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, PFAS i brandøvelsesskum samt, fra 1. juli 2025, PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere. 

På EU-niveau er en række specifikke PFAS-stoffer og anvendelser allerede forbudt. Eksempelvis er EU-forbuddet mod PFAS i brandskum netop trådt i kraft. Der er også nye krav til legetøj på vej, som omfatter PFAS. Derudover indføres et EU-forbud mod PFAS i fødevarekontaktmaterialer fra den 12. august 2026.

Samtidig er en omfattende EU-begrænsning af PFAS i en lang række anvendelserunder udarbejdelse. Danmark har sammen med Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge fremsat et forslag om at begrænse samtlige PFAS – anslået omkring 10.000 stoffer – i blandet andet byggematerialer, elektronik, kosmetik, medicinsk udstyr, skivoks, smøremidler, transportudstyr samt varme- og køleprodukter. Forslaget behandles politisk, når Det Europæiske Kemikalieagentur har afleveret deres endelige vurdering af forslaget.

Danmark har desuden forbudt 33 pesticider som falder under kategorien PFAS, da stoffernes nedbrydningsprodukt er svært nedbrydeligt og kan udvaskes til grundvandet.  

Foruden ovenstående produktreguleringer, har Danmark indført nogle af de mest restriktive grænseværdier for PFAS i miljøet (vand, jord, sediment mm.).  

Du kan læse mere om PFAS lovgivning her: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/pfas