Minileksikon - kend kemien

Hormonerne styrer meget af det, der foregår i din krop – også hvordan barnet udvikles i din mave. Hormonsystemet kan blive påvirket af ydre faktorer som stress og kemikalier. Nogle kemiske stoffer kan skade fosterets udvikling, fordi de virker på samme måde som kroppens naturlige hormoner. Andre stoffer blokerer virkningen af kroppens naturlige hormoner eller forandrer deres funktion. Under ét kaldes disse stoffer hormonforstyrrende stoffer.

De hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at skade evnen til at få børn og for at misdanne kønsorganerne hos især drengebørn. Stofferne mistænkes også for at fremskynde pigers pubertet og for at være kræftfremkaldende.

Hvor findes stofferne?

Hormonforstyrrende stoffer kan findes i mange forskellige produkter. Det kan være ftalater som gør PVC-plast blødt. Der er også fluorerede stoffer, som bruges til at gøre tekstiler vand- og smudsafvisende. Nogle bromerede flammehæmmere, som bruges til at hæmme antændelse af brand i møbeltekstiler og elektronik, kan også være hormonforstyrrende. Desuden kan nogle konserveringsmidler i kosmetiske produkter virke hormonforstyrrende.

Nogle bisphenoler er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Bisphenol A (BPA) er f.eks. et stof, der skader fertiliteten og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er derfor på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Forskerne er ikke enige om, hvor store doser, der skal til for, at stoffet er skadeligt for mennesker. Det er desværre ikke så nemt at erstatte BPA alle steder, fordi der i dag ikke umiddelbart findes et bedre alternativ.

Siden 2010 har BPA været forbudt i sutteflasker og andre materialer, som har kontakt med fødevarer til børn under 3 år.

Hvor findes stofferne?

BPA bruges blandt andet til at lave termopapir og plasttypen polycarbonat. Polycarbonat er en klar plasttype, som er svær at slå i stykker. Det bruges til mange typer af produkter. Der kan også være BPA i lakken på indersiden af mange konservesdåser for at undgå, at dåsen ruster indefra.

Disse råd om biocider er Miljøstyrelsens generelle råd om biocider, og dem bør du også følge som gravid:

Hverdagsgifte, der i fagsprog kaldes for biocider, er designet til at afskrække eller slå præcis den organisme ihjel, som man gerne vil slippe af med. Stofferne kan give både allergi og udslæt hos mennesker, og de kan være giftige for plante- og dyrelivet.
Hverdagsgifte er på mange måder nyttige og fuldt lovlige at bruge. De er eksempelvis en uundgåelig del af den træbeskyttelse, der giver træværket på huset en længere levetid. Men mange af produkterne er designet til at dræbe, og det er vigtigt at huske på, når man omgås dem i hverdagen.

Du finder biocider i mange forskellige produkter, fx i gifte til at bekæmpe de mest
almindelige skadedyr som mus, rotter, kakerlakker, myg, møl og myrer. Biociderne kan også optræde i hygiejneprodukter som fx håndsprit og desinfektionsklude. Nogle produkter er behandlet med biocider, inden du køber dem. Møbler kan fx være behandlet med biocider, så de ikke bliver angrebet af insekter, mug og svamp under transporten. Det samme gælder for rengøringsklude, løbesko, træningstøj og andre typer af produkter, som vi gerne vil holde bakterie- og/eller lugtfri eller undgå misfarvninger af ved at forebygge vækst af mikroorganismer.

Selvom et biocidmiddel er godkendt af Miljøstyrelsen, så skal du alligevel bruge det med omtanke.

Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der hæmmer antændelse af brand især i plast og møbeltekstiler. Flere bromerede flammehæmmere er i dag forbudt, mens andre er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Det gælder f.eks.:

• TBBPA (Tetrabromobisphenol A)
• HBCDD (hexabrom cyklododecan)
• PBDE-gruppen (polybromerede diphenylethere)
• PBB (polybromerede biphenyler)

Hvor findes stofferne?

Bromerede flammehæmmere findes f.eks. i fjernsyn, computere, spillekonsoller, ledninger, køkkenmaskiner og anden elektronik. De kan også forekomme i biler, møbler og en række byggematerialer. 

Bromerede flammehæmmere findes fx i:

• Tv, pc'er anden elektronik
• Køkkenmaskiner
• Ledninger
• Biler
• Møbler
• Byggematerialer

Eksempler på bromerede flammehæmmere:

• TBBPA (Tetrabromobisphenol A)
• HBCDD (hexabrom cyklododecan)
• PBDE-gruppen (polybromerede diphenylethere)
• PBB (polybromerede biphenyler)

Minimér din udsættelse for bromerede flammehæmmere:

Minimér din udsættelse for bromerede flammehæmmere:

• Luft grundigt ud med gennemtræk mindst to gange i mindst fem minutter hver dag.
• Gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer af.
• Brug app’en "Tjek Kemien"

Ftalaterne er en gruppe forskellige stoffer. Nogle af dem anses for at være hormonforstyrrende, mens andre er under mistanke for at være det. For andre ftalater ser der ikke ud til at være skadelige effekter. Ftalater har en blødgørende effekt, og de bruges for det meste til at gøre PVC-plast blødt.

Hvor findes stofferne?

En lang række produkter kan indeholde ftalater:

• Vinylgulve
• Plastduge/dækkeservietter
• Luftmadrasser
• Slanger/haveslanger
• Sko
• Ledninger/kabler
• Presenninger
• Fugemasser
• Sexlegetøj
• Legetøj til dyr
• Mademballage f.eks. på indersiden af skruelåg
• Engangshandsker
• PVC-tryk på tøj

Nikkel er den mest almindelige årsag til kontaktallergi i Danmark. Op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af alle mænd er allergiske over for nikkel.

Hvor findes stofferne?

Nikkel bruges f.eks. i rustfrit stål, magneter, mønter og andre produkter i metal. Det bruges også som grønt farvestof i glas. Nikkel findes også naturligt i vores mad.

Der sat grænser for, hvor meget nikkel der må frigives fra produkter, som er i kontakt med huden i længere tid, f.eks.: Smykker, ure, spænder, mobiltelefoner, lynlåse og nitter i tøj og fodtøj.

Organiske opløsningsmidler er kemiske forbindelser, der kan f.eks. kan opløse fedtstoffer, olie og plast. Organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen og kan skade udviklingen af nervesystemet og hjernen. Kortvarig udsættelse kan give træthed, hovedpine og hudskader. Længerevarende udsættelse for nogle organiske opløsningsmidler kan give kræft, skade på leveren, reducere evnen til at få børn og forstyrre din graviditet.

Organiske opløsningsmidler er stoffer som:

• Benzin, mineralsk terpentin, petroleum
• Ethanol (alm. sprit), butanol, propanol
• Acetone
• Aromatiske opløsningsmidler, fx xylen og toluen

Hvor findes stofferne?

Organiske opløsningsmidler findes i produkter som lak, malervarer, voks og imprægneringsmidler.

Parabener er en gruppe af stoffer, der bruges som konserveringsmidler i bl.a. kosmetiske produkter. De bliver tilsat for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Nogle parabener er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det gælder f.eks. propylparaben og butylparaben. I sjældne tilfælde kan parabener være årsag til allergi.

Hvor findes stofferne?

Parabener kan findes i kosmetik, lægemidler, creme, solcreme, sæbe, shampoo og andre produkter til personlige pleje.

Læs mere om parabener (https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/listen-over-uoenskede-stoffer/status-for-lous/8-parabener/)

Fluorerede stoffer eller PFAS dækker over en stor gruppe stoffer, der har specielle kemiske egenskaber, f.eks. evnen til at afvise både vand og olier. Flere af stofferne er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. 

Det er svært at undgå PFAS, men inden for nogle produktgrupper er det muligt at navigere uden om PFAS, eksempelvis udendørstøj og kosmetik. Du kan blandt andet kigget efter det officielle miljømærke Svanemærket, da der ikke må bruges PFAS i en række svanemærkede produkter.  Der er lovgivning på vej fra EU, der skal sikre at så mange produkter som muligt er uden PFAS. Reglerne forventes at gælde fra 2025 og kommer til at omfatte mange tusinde PFAS. 

Du skal ikke begynde at smide dine produkter ud, på grund af mistanke om PFAS i produktet. Det er produktionen af produktet og affaldsbehandlingen, som fører til den største frigivelse til miljøet. Du skal i stedet være opmærksom på, hvilke nye produkter du køber, når de gamle er slidte.

Hvor findes stofferne?

PFAS  stoffer findes oftest i vand- og smudsafvisende tekstiler, fx overtøj, regntøj og voksduge. De bruges også i imprægneringsmidler, gulvtæpper, smøremidler og maling. 

Parfumestoffer består af en meget stor gruppe af kemiske stoffer. Nogle parfumestoffer kan være allergifremkaldende. Er man først blevet allergisk over for et parfumestof, varer allergien resten af livet.

De allergifremkaldende parfumestoffer kan både være naturlige stoffer som f.eks. plantestoffer og syntetisk fremstillede stoffer. EU har udvalgt 26 parfumestoffer, som skal nævnes i indholdsdeklarationen, men der er mange andre duftstoffer, som kan give hudallergi 

Hvor findes stofferne?

Parfumestoffer anvendes i produkter til personlige pleje som f.eks. shampoo, creme, deodorant og kosmetik samt i husholdningsprodukter som vaskemidler, opvaske- og rengøringsmidler, pudsemidler og voks. Desuden findes stofferne i en lang række øvrige produkter som fødevarer, legetøj, bleer og babyklude, toiletpapir, duftlys, luftfriskere, viskelædere, myggemidler og maling.

PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som dækker over 209 forskellige stoffer. Langvarig udsættelse for PCB kan skade hud og evnen til at få børn. PCB mistænkes også for at kunne skade lever og skjoldbruskkirtel, forstyrre nervesystemet og immun- og hormonsystemerne samt for at være kræftfremkaldende. I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men PCB er meget holdbart og findes stadig i vores omgivelser, fx i indeklimaet fra byggematerialer eller i fødevarer på grund af miljøforurening.

Gravide og ammende kvinder er særligt sårbare over for PCB, og spædbørn kan få PCB gennem modermælken.

Hvor findes stofferne?

Tidligere blev PCB brugt i byggematerialer. Stofferne gav byggematerialerne bestemte egenskaber som elasticitet, slidstærke overflader eller brandhæmmende egenskaber. I dag er PCB forbudt, men det er meget holdbart og findes derfor stadig i mange bygninger fra 1950 til 1977 i f.eks.:

• Fugemasser, især i bløde fuger
• Spartelprodukter
• Gulvspartler og gulvbelægning
• Slidstærk maling og beton
• Termoruder af ældre dato
• Kabler
• Kondensatorer til lysstofrør o.l. 

Der kan også være PCB i nogle fødevarer på grund af miljøforurening. 

Flere solfiltre (UV-filtre) er på EU´s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det gælder f.eks.:

• 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC)
• Octyl methoxycinnamate (OMC)
• 3-benzylidene camphor (3-BC)
• Benzophenone-3 (BP-3)

Hvor findes stofferne?

De fleste solcremer indeholder UV-filtre. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis solcremen indeholder et af de fire solfiltre. De er ikke tilladte i solcreme med Svanemærket.

Triclosan er et antibakterielt stof, som er tilladt at anvende som konserveringsmiddel i udvalgte kosmetiske produkter i en koncentration på op til 0,3 %. Hvis et kosmetisk produkt indeholder triclosan, skal det stå i indholdsdeklarationen. Triclosan er mistænkt for at kunne udvikle resistente bakterier og for at være hormonforstyrrende.

Hvor findes stofferne?

Triclosan kan f.eks. findes i deodoranter, tandpasta, mundskyllemidler og hånddesinfektion. Triclosan kan også bruges til undgå lugt i f.eks. sportstøj og sko. Svanemærket tøj, tekstil og kosmetik må ikke indeholde triclosan.

Tungmetaller er en række grundstoffer, f.eks. kviksølv, cadmium, krom, tin og bly. Bly er stærkt giftigt for mennesker, dyr og planter. Det ophobes i kroppen og giver skader på blandt andet nervesystemet.

Kviksølv er også meget giftigt. Selv ved lave doser kan det skade centralnervesystemet og på nyrerne. Organiske kviksølvforbindelser kan passere gennem moderkagen til fosterets blodbane og derefter til hjernen.

Cadmium er giftigt, og mange cadmiumforbindelser er kræftfremkaldende.

Hvor findes stofferne?

Tungmetaller har tidligere været anvendt til mange forskellige formål. I dag er det forbudt at bruge tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv i en lang række produkter. 

Vælg svanemærkede bleer. I svanemærkede bleer er der krav om hvilke stoffer, der må være i bleen, og der må ikke være parfume og lotion i. Alternativt vælg bleer uden parfume eller lotion.

Plejeprodukter til babyer

Brug ikke creme, sæbe og lignende til din baby dagligt. Din baby har ikke behov for det hver dag, med mindre særlige behov gør sig gældende.

Vælg svanemærkede babyprodukter. På den måde undgår du parfume samt stoffer, som er på EU's liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Vådservietter

Brug helst vand og engangsvaskeklude af skumgummi, for at skåne din baby for unødvendig kemi.

Hvis du vælger at bruge vådservietter, så køb svanemærkede vådservietter uden parfume.

Begræns dit forbrug af cremer og lotions, når du er gravid.

Vælg svanemærkede kosmetiske produkter. Så undgår du for eksempel stoffer, der er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå stofferne butylparaben og propylparabene, hvis du vil være ekstra forsigtig. Disse stoffer mistænkes for at være hormonforstyrrende. Kig også efter konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI) som kan fremkalde allergi. På indholdsdeklarationen kan du se, om de ovennævnte stoffer er i produktet.

Vælg cremer uden parfume, da parfume kan være allergifremkaldende. Bemærk at svanemærkede produkter godt må indeholde parfume, så vælg en parfumefri variant.

Begræns dit forbrug af parfume og deodorant, når du er gravid. Miljøstyrelsen anbefaler generelt gravide at undgå sprayprodukter, så du ikke risikerer at indånde kemikalierne. Derfor bør du som gravid også undgå selvbrunerprodukter i spraykabiner.

Vælg svanemærkede produkter. Så undgår du for eksempel stoffer, der er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå stofferne butylparaben, propylparaben og triclosan, hvis du vil være ekstra forsigtig. Disse stoffer er alle mistænkt for at være hormonforstyrrende. På indholdsdeklarationen kan du se, om disse stoffer er i produktet. Kig også efter konserveringsmidlet Methylisothiazolinone (MI), som kan fremkalde allergi.

Vælg deodoranter uden aluminium, hvis huden er beskadiget f.eks. efter barbering eller anden hårfjerning, eller hvis du har eksem eller lignende.

Elektriske apparater som f.eks. fjernsyn, computere, og spillekonsoller kan afgive kemikalier til luften, som binder sig til støvet. Kemikalierne afgives særligt, når apparaterne er tændt. Stoffer, der afgives, kan f.eks. være bromerede flammehæmmere, som bruges til at brandsikre apparaterne. Der kan også afgives ftalater fra det plastmateriale, som apparaterne er fremstillet af.

Nogle bromerede flammehæmmere og nogle ftalater er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende. Sluk unødvendig elektronik – særligt når du sover. Så mindsker du frigivelsen af stoffer til indeklimaet.

Luft grundigt ud med gennemtræk – mindst to gange fem minutter hver dag. På den måde vil nogle af de stoffer, der er bundet til støvet, forsvinde fra dit indeklima.

Hold elektronisk udstyr fri for støv. Det mindsker afgivelsen af stoffer til indeklimaet.

Undgå hårfarvning . Miljøstyrelsen fraråder gravide at farve hår. Det skyldes blandt andet, at hårfarver kan indeholde stoffer, som kan give voldsomme allergiske reaktioner, også selvom du ikke tidligere har haft en reaktion.

Gravide har ikke større risiko for at få allergi end andre. Alligevel fraråder Miljøstyrelsen gravide at anvende hårfarve, da man ikke ved, om en kraftig allergisk reaktion kan påvirke barnet i maven.

I mange imprægneringsmidler er der fluorerede forbindelser, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Hvis du er gravid og vil imprægnere sko eller tøj, bør du derfor få andre til at hjælpe og huske at gøre det udendørs.

Som gravid bør du generelt undgå at bruge sprayprodukter, da du kan komme til at indånde kemikalier gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis der alligevel er nogen, som har brugt sprayprodukter indendørs.

Vælg legetøj med Svanen og CE-mærket og uden parfume. I svanemærket legetøj er der sat krav til indholdet af kemiske stoffer. Det gælder også parfumestoffer, som kan være allergifremkaldende.

Vask legetøj af stof og plast i varmt vand, inden du tager det i brug (følg vaskeanvisningen). På den måde kan du vaske nogle af de kemiske stoffer ud, inden dit barn bruger legetøjet.

Smid gammelt, blødt plastlegetøj af PVC ud, da det kan indeholde ftalater, som nu er forbudt. Nogle ftalater mistænkes at være hormonforstyrrende.

Giv ikke dyrelegetøj til små børn (der er forbud mod ftalater i legetøj til børn, men ikke i legetøj til dyr).

Lim

Vælg vandbaseret lim, hvis det er muligt. På den måde undgår du organiske opløsningsmidler.
Undgå lim og andre gør-det-selv produkter med faresymbol.

Undgå andre hobbyprodukter (f.eks. gelpenne, tuscher, akrylmaling)
med faresymbol. Vælg FFFH’s A-mærkede hobbyprodukter, når det er muligt.

Køb miljømærket lim, hvis det er muligt. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Lak

Undgå at bruge lak, når du er gravid.

Lak kan have et højt indhold af organiske opløsningsmidler.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt lak.

Undgå gør det selv-produkter med faresymbol, hvis det er muligt. Faresymbolet fortæller, hvordan produktet kan være til skade for mennesker og miljø.

Køb miljømærket lak. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Maling og træbeskyttelse

Undgå at bruge maling og træbeskyttelse, når du er gravid.

Begge dele kan have et højt indhold af organiske opløsningsmidler og træbeskyttelsen kan indeholde svampemidler.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt maling. Gå efter miljømærket maling. Her er der sat krav til, hvilke stoffer der må anvendes.

Undgå at være i nærheden af spraymaling og andre forstøvede produkter, når du er gravid. Du kan komme til at indånde kemikalierne gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis andre har brugt sprayprodukter.

Fugemasse

Undgå at bruge fugemasse, når du er gravid.  Fugemasse kan indeholde ftalater, hvoraf nogle er mistænkte for at være hormonforstyrrende. Spørg i butikken om indholdet af ftalater.

Fugemasse kan også indeholde organiske opløsningsmidler, allergifremkaldende stoffer og andre stoffer med sundhedsskadelige effekter.

Sørg for at lufte grundigt ud, hvis andre har brugt fugemasse.

Undgå luftfriskere. Duftstofferne i luftfriskere kan fremkalde allergi ved hudkontakt, og er mistænkt for at kunne fremkalde overfølsomhed og allergi ved indånding. Vær især opmærksom på duftfriskere på spraydåse. Miljøstyrelsen anbefaler generelt gravide at undgå sprayprodukter, som forstøver kemikalierne, så du risikerer at indånde kemikalierne.

Hold en god hygiejne i køkkenet, så du ikke bliver syg af generelle bakterier i maden.
Vær især opmærksom på to infektioner, som udgør en særlig risiko for gravide, nemlig bakterien Listeria og parasitten Toxoplasma.

Bakterien Listeria Monocytogenes

Gravide, der får en infektion med madbakterien listeria, risikerer at abortere spontant eller at føde for tidligt. Følg de fire køkkenråd og undgå listeria:

• Skyl, kog og steg madvarerne.
• Smid mad ud, der har overskredet sidste anvendelsesdato.
• Hold temperaturen i køleskabet på højst 5 grader.
• Husk, at når emballagen er åbnet, har maden kortere holdbarhed.

Listeria kan blive et problem, når du opbevarer mad med lang holdbarhed ved køletemperatur. Vær især opmærksom på kødpålæg, koldrøget fisk, gravad fisk og bløde oste og rå upasteuriseret mælk.

Parasitten Toxoplasma (toxoplasmose/haresyge)

En infektion med toxoplasmose under graviditeten kan betyde, at barnet får en øjen- eller hjerneskade. Mindsk din risiko for smitte:

• Vask hænder efter berøring af råt kød og grønsager
• Vask hænder efter havearbejde og kontakt med jord
• Spis kød, som er gennemstegt eller kogt.
• Smag ikke på rå fars.
• Undgå rå, upasteuriseret, mælk.
• Få en anden til at tømme kattebakken, hvis du har kat. Gravide med kat, som følger dette råd, har ikke større risiko for at blive smittet med toxoplasmose end gravide, der ikke har kat.

Begræns brugen af sexcremer, glidecreme og massageolie, da de kan indeholde allergifremkaldende stoffer.

Brug ikke oliebaserede cremer sammen med kondomer – det kan opløse gummiet, så du udsættes for de stoffer, der findes i gummiet.

Vælg sexlegetøj uden ftalater. Spørg i butikken om indholdet af ftalater, og undgå gerne blød PVC, da det ofte indeholder ftalater. Du kan også bruge app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Brug ikke oliebaserede cremer sammen med sexlegetøj, da det kan medvirke til at f.eks. ftalater i højere grad frigives fra legetøjet.

Mobiltelefoner kan afgive nikkel i lave koncentrationer.

Test eventuelt din mobiltelefon med et testsæt fra apoteket for at se, om den afgiver nikkel.

Vælg mobilcovers uden ftalater. Der kan være ftalater i mobilcovers af blød PVC.

Spørg i butikken om coveret indeholder ftalater, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Møbler kan indeholde mange forskellige kemiske stoffer, som afgives til luften og støvet. Det gælder især nye møbler.

Stil evt. nye møbler til "afgasning" et sted, hvor I ikke færdes til daglig. Vent eventuelt med at købe nye møbler, til dit barn er kommet godt til verden.

Sørg som minimum for god udluftning, når du har nye møbler i dit hjem: Det vil sige gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag.

For at gøre møbler nemmere at rengøre, kan de være imprægnerede. Nogle imprægneringsmidler kan indeholde fluorforbindelser, der er mistænkt for bl.a. at være hormonforstyrrende. Spørg efter møbler uden imprægnering eller vælg møbler med svanemærket.

Nogle kontorartikler af PVC (fx viskelæder og plastmapper) kan indeholde ftalater, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Undgå så vidt muligt møbler og kontorartikler af kunstigt læder. De kan indeholde ftalater, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Kunstigt læder kaldes ofte "nappa", "skai" eller "læderlook" og bruges fx som stolebetræk.

Spørg i butikken efter ftalatfrie kontorartikler og møbler, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Når du gør rent, så brug rengøringsmidler, der er miljømærkede (f.eks. Svanen eller Blomsten). Miljømærkerne stiller krav til indholdet af stoffer.

Undgå desinfektionsmidler og produkter med desinficerende stoffer som f.eks. klor, da disse kan skade miljøet. Hvis du vil desinficere køkkenredskaber og skærebrætter, så skold dem med kogende vand. Hvis der på et produkt f.eks. står ”antibakterielt”, bakteriehæmmende” eller ”meldugresistent” er det tegn på, at det indeholder et desinficerende stof.

Undgå at bruge sprayprodukter. Du kan komme til at indånde kemikalierne gennem de små dråber i luften. Luft grundigt ud, hvis andre har brugt sprayprodukter.

Vær særlig opmærksom på ikke at blande rengøringsmidler med klorin eller andre produkter, der indeholder klor. Det kan give giftige dampe.­­­

Rengøringshandsker / gummihandsker

Gummihandsker og engangshandsker kan beskytte din hud mod fx rengøringsmidler, men det er ikke ligegyldigt hvilken handsketype du bruger.

Vælg rengøringshandsker uden ftalater.

Spørg i butikken om handskerne indeholder ftalater, eller brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Da solens stråler kan skade huden og på længere sigt give hudkræft, er det vigtigt at nyde solen med måde og huske at beskytte sig. Gravide kan have øget tendens til at blive brun i pletter – så det gælder om at beskytte huden i solen – ikke kun med solcreme, men også ved at søge skygge og bære let sommertøj.

Flere solfiltre er på EU´s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Som gravid er det derfor en god idé at købe Svanemærket solcreme. Disse produkter må ikke indeholde UV-filtre, som er på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Hvis du vil mindske brugen af solcreme er det bedst at undgå solbadning og beskytte huden med tøj, solhat og skygge. Ophold dig ikke i solen uden beskyttelse.

Undgå udvalgte solfiltre, hvis du vil være ekstra forsigtig

Kan du ikke finde en svanemærket variant, anbefaler Miljøstyrelsen at undgå sol-filtrene octyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidene camphor, 3-benzylidene camphor og benzophenone-3, hvis du vil være ekstra forsigtig. Det skal fremgå af indholdsdeklarationen, hvis solcremen indeholder et af de fire solfiltre.

Stearinlys er hyggelige, men afgiver ved afbrænding små partikler, som blandt andet kan indeholde nikkel, bly og tjærestoffer.

Det vides ikke, hvordan stearinlys påvirker gravide, men partiklerne og dårligt indeklima kan medføre luftvejsirritationer og hovedpine. Sluk altid stearinlys som soder, dvs. har synlig røg.

Fyrfadslys udskiller færre partikler end traditionelle stearinlys og bloklys.

Gå efter svanemærkede lys. De må ikke indeholde duftstoffer, og derudover stilles der blandt andet også krav til, hvor meget sod lysene må afgive.

Undgå eventuelt også duftlys, som indeholder parfumestoffer.

Luft godt ud, når du haft levende lys tændt, for at fjerne de partikler som afgives til luften.

Siden 2010 har der været forbud mod bisphenol A i produkter til fødevarekontakt for børn under 3 år (EU indførte forbud mod bisphenol A i sutteflasker i 2011). Derfor kan du roligt købe nye sutteflasker i danske butikker. Har du sutteflasker eller tudekopper af plast fra før juli 2010, bør du smide dem ud.

Af hygiejnegrunde skal du skolde sutter inden brug.

Skjoldet på narresutter kan være lavet af polycarbonat, som kan afgive små mængder bisphenol A, mængden udgør dog ikke nogen risiko. Hvis du alligevel vil undgå, at dit barn udsættes for bisphenol A fra narresutter, så køb en sut, uden polycarbonat. Kan du ikke se hvilken plasttype sutten er lavet af, så vælg eventuelt en anden sut.

Vælg voksduge og dækkeservietter uden blød PVC, da de kan indeholde ftalater . Spørg i butikken, eller  brug app'en ”Tjek Kemien", som du kan hente her.

Vælg evt. produkter af tekstil, men hvis tekstilet er vandafvisende, bør du spørge i butikken om den indeholder fluorerede stoffer.