PVC er et plastmateriale, som findes i rigtig mange produkter, blandt andet også i nogle kontorartikler. PVC står for polyvinylklorid og findes i både hård og blød form. Selvom PVC er en meget brugbar og holdbar plastik, så er det også gode grunde til at overveje, om der findes alternativer, når du køber kontorartikler. Både af hensyn til din sundhed og miljøet.
Når PVC skal gøres blødt anvender man blødgørere, hvilket ofte er ftalater. Nogle af ftalaterne har vist sig at være skadelige for mennesker og miljø.
Selvom de mest problematiske af ftalaterne, i stor udstrækning, er ved at være udfaset eller reguleret i produkter fremstillet i EU, kan produkter af PVC stadig indeholde problematiske ftalater.
PVC indeholder store mængder klor, og i modsætning til eksempelvis materialet polypropylen så afgiver det saltsyre, når det bliver brændt. Når PVC affald brændes iaffaldsforbrænding resulterer dette i større mængder af restprodukter, der skal bortskaffes som farligt affald.
Tips, når du køber kontorartikler
Gå efter skriveredskaber med miljømærket Svanen
Svanemærket begrænser brugen af farlige kemikalier, heriblandt de problematiske ftalater, i skriveredskaber.
Styr udenom clipboards, konferencemapper og kalendere med en tyk, blød, plastoverflade med mindre det tydeligt fremgår, at det ikke er PVC. Andre muligheder er enten ægte læder eller pap.
Gå uden om skriveunderlag af plast, hvis det ikke tydeligt fremgår, at det ikke er PVC. Du kan for eksempel bruge et stort stykke karton eller en papirblok, hvor de slidte sider kan rives af.
Spørg i butikken og eventuelt hos leverandøren efter PVC-fri kontorartikler.
Du scanner et produkt. Derefter sender du dit spørgsmål om kemikalieindholdet til virksomheden. Loven siger, at virksomheden skal give dig svar, hvis produktet indeholder skadelige kemikalier fra EU’s såkaldte kandidatliste. Du har ret til et svar inden for 45 dage.
Benyt genbrugsstationen
Smid aldrig PVC-holdige produkter i skraldespanden. De skal afleveres på genbrugsstationen eller til din kommunes indsamlingsordning for PVC-affald