Klimatilpasning

I Danmark ser vi en ændring i vores klima med øgede vandmængder såsom hyppigere skybrud og øget vandstand. Du kender måske allerede til initiativer i din kommune, hvor der f.eks. afledes større mængder regnvand eller forebygges mod oversvømmelser. Klimatilpasning er netop de løsninger vi etablerer, når vi beskytter os mod skader, som forårsages af klimaforandringerne. Når du klimatilpasser din bolig, er du både med til at sikre dig selv og dine omgivelser imod skader.

Miljøstyrelsen samarbejder på tværs af ministerier og sektorer for at sikre vejledning, vidensdeling og interaktive værktøjer om klimatilpasning. Vi har samlet al viden ét sted; www.klimatilpasning.dk. På portalen kan du blive klogere på, hvordan de forventede klimaforandringer kan påvirke dig, og finde inspiration til, hvordan du kan klimatilpasse din ejendom.