Emballage

Forkert. Generelt koster det langt mindre energi og CO2 at genanvende materialer i stedet for at starte på en frisk med nye materialer. Miljømæssigt betaler det sig at bruge ressourcer på sortering og separat indsamling af emballageaffald, så det er klar til at blive genanvendt. Nogle gange kan det være billigere i kroner og øre at fremstille emballage af nye råmaterialer, men det vil altid være forbundet med en større miljøbelastning.

Når vi genanvender vores emballageaffald til nye emballager, undgår vi at bruge af klodens ressourcer.

Forkert. Affaldet bliver ikke blandet, når det hentes ved borgerne. Fx når affaldet fra containere med to rum tippes op i skraldebilen, glider de forskellige fraktioner ned i separate rum.

Forkert. Borgernes nuværende sortering giver rigtig god mening. Robotter kan ikke overtage borgernes sortering, men det betyder ikke at robotter er dømt ude, tværtimod. Efter at borgerne har (grov) sorteret affaldet, hjælper robotter på mange affaldsanlæg med en yderligere finsortering.

Der er flere årsager til, at robotter ikke kan erstatte borgernes sortering af affaldet. Forudsætningen for, at vi kan genanvende store mængder affald i høj kvalitet, er nemlig, at affaldet indsamles særskilt. For eksempel vil plastik, der smides i restaffaldet, blive forurenet med uønskede stoffer, hvilket betyder, at emballagen ikke kan genanvendes til fødevareemballage igen. På samme måde vil pap blive ødelagt af væde, olier m.m., som findes i restaffaldet.

Hvis vi kun havde en spand, hvor alt borgernes affald var blandet sammen og lod robotter sortere, ville det betyde, at meget store mængder emballageaffald ikke ville kunne genanvendes i høj kvalitet. Genanvendelse i høj kvalitet er essentielt for at spare på naturens ressourcer. Hvis plast, mad- og drikkekartoner blandes med restaffaldet, vil det fx betyde, at de brugte fødevareemballager ’downcycles’ og bliver genanvendt til lavkvalitetsprodukter som urtepotter og isoleringsmateriale i stedet for at blive genanvendt til nye fødevareemballager. Dette vil betyde, at vi skal bruge nye ressourcer fra naturen til fødevareemballager.

Det vil være umuligt at nå EU's mål om 60 procent genanvendelse i 2030, hvis vi overlader borgernes sortering til robotter. For at få en effektiv genanvendelse er det nemlig bedst hvis papir, metal, plast, glas og tekstil indsamles særskilt hjemme hos borgerne. 

Forkert. Hver gang vi brænder emballage af, går værdifulde ressourcer tabt, som vi i stedet må udvinde fra naturen. Genanvendelse af emballage giver altid en CO₂-besparelse sammenlignet med at producere emballage af nye ressourcer.

Afbrænding af emballageaffald giver kun mening, når emballagen ikke længere kan genanvendes.

I Danmark arbejder vi desuden på at bevæge os mod at nedbringe vores kapacitet til at afbrænde affald.

Rigtigt. Når affald sorteres korrekt, kan vi genanvende en større mængde i højere kvalitet. Genanvendelse giver altid en miljøbesparelse sammenlignet med at bruge nye ressourcer. Når du sorterer 10 kg tørt affald, fx plast, glas, pap og metal, kan næsten 9 kg bruges til at fremstille nye produkter.

Hvis alle danskere sorterede alt deres husholdningsaffald, i stedet for at sende det til forbrænding, ville vi spare en mængde CO₂ svarende til den samlede årlige udledning fra 70.000 danskere. Samtidig ville vi mindske luftforureningen med farlige partikler, reducere belastningen af vandmiljøet med næringssaltbelastning og bidrage til mindre forsuringen af miljøet.

Når en husstand sorterer alt sit husholdningsaffald til genanvendelse frem for at sende det til forbrænding, giver det en energibesparelse svarende til hele husstandens årlige energiforbrug til vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.

Rigtigt. Sandsynligvis vil virksomheder vælge at lægge den ekstra omkostning på deres produkter. Der kan dog være flere scenarier for, hvor store virksomheders meromkostninger bliver. Det står virksomheder frit for at vælge, om de vil lægge affaldsemballageomkostninger oveni deres produkters pris, absorbere meromkostningerne, eller om virksomheder vil skifte til billigere og mere miljøvenlige emballager. Alternativt kan virksomheder måske skifte til egentlige genbrugsemballager, hvor omkostningerne til affaldsbehandling er meget små.

Forkert. Forbrugerne får et valg, de ikke havde før. Forbrugere med indkøbsvaner, der inkluderer store mængder engangsemballage, fx takeaway og on-the-go produkter vil sandsynligvis opleve større prisstigninger end forbrugere, der altid laver mad fra bunden. Producentansvaret kan betyde, at forbrugernes udgifter til ’emballagedelen’ af de varer, som de køber, kan blive mere tydelig. Hidtil har borgerne betalt en fast standardpris til deres kommune uafhængig af, om de har puttet lidt eller meget emballageaffald i deres skraldespande. Den prisnedsættelse, som borgerne får på deres betaling til kommunerne, kan borgerne nu selv disponere over. Borgere, der prøver at vælge produkter med mindre emballage og mere bæredygtige emballager, kan opleve mindre prisstigninger i forbindelse med indkøb.

Forkert. Producentansvaret for emballage implementerer et vigtigt miljøtiltag, nemlig at forureneren betaler. ’Forureneren’ defineres som den virksomhed, der første gang sætter emballager eller emballerede produkter på markedet i Danmark. Implementeringen af emballage producentansvaret inkluderer både en stor organisatorisk og økonomisk omlægning af det danske affaldssystem. 

Inden producentansvaret blev indført har virksomheder ikke haft omkostninger i forhold til det emballageaffald, som deres emballerede produkter har skabt. Derfor har virksomhederne ikke haft et tydeligt incitament til at reducere emballagemængderne eller til at anvende emballager, der er lettere at genanvende og bedre for miljøet. 

Inden producentansvaret blev indført, betalte danske borgere til deres kommune for håndtering af al deres affald - inklusiv den store andel af affaldet, som udgøres af emballager. Lige meget hvor lidt eller hvor meget emballageaffald individuelle borgere havde i deres skraldespand, skulle de betale en fast standardpris til deres kommuner. Med omlægningen skal borgerne ikke længere betale til kommunerne for håndtering af den del af deres affald, som er emballage. 

Så regningen for affaldshåndteringen af emballage skifter hænder fra borgene til de ansvarlige virksomheder. Derfor vil borgernes årlige betaling til kommunerne falde.

Forkert. Producentansvaret er designet, så virksomheder, der sætter mindre emballage på markedet, og virksomheder, der skifter til mere miljøvenlige emballager, vil opnå besparelser.

Reglerne definerer emballagers miljøvenlighed inden for specifikke kategorier af emballagematerialer. Reglerne definer ikke en overordnet rangordning på tværs af forskellige typer af emballagematerialer. Det skyldes, at virksomheder har behov for at emballere med forskellige emballagematerialer. Intentionen er at reducere emballageforbruget på tværs af alle materialekategorier og også øge genanvendeligheden inden for alle materialekategorier.

I praksis kategoriseres emballagers miljøvenlighed ud fra specifikke designkrav. Designkravene tilskynder bl.a. virksomheder til at reducere antallet af forskellige emballagedele og minimere brugen af sammensatte materialer. Kriterierne giver virksomheder ny viden om, hvordan emballagers sammensætning har betydning for deres miljøvenlighed, således at virksomhederne kan genoverveje deres emballagevalg til gavn for miljøet.