Aalborg Portland : Indkaldelse af idéer og forslag angående CO2-fangstanlæg ved Aalborg Portland

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapport for CO2-fangstanlæg på Aalborg Portland, Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst. Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest den 29. maj 2024.

Projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13 a, der omfatter ændringer på eksisterende anlæg. Aalborg Portland har ansøgt om frivillig miljøvurdering af projektet, jf. Miljøvurderingslovens § 19, stk. 4, da projektet på grund af dets art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Aalborg Portland skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med input.

- læs Idéoplæg for Aalborg Portland

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse

Ideer og forslag skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2024-21949 på henvendelsen

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger