AffaldPlus: Miljøgodkendelse og afgørelse om at projekt til rensning af spildevand fra et depot, ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet AffaldPlus miljøgodkendelse til at opstille og drive et forrenseanlæg og en buffertank til rensning af perkolat. Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Hvis du ønsker at klage er fristen den 21. december 2023.

Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen giver miljøgodkendelse til at AffaldPlus på Faxe Miljøanlæg, Præstøvej 105 b, kan opstille og drive et anlæg til forrensning af perkolat, inden spildevandet ledes til offentlig rensning.

- Læs miljøgodkendelsen for AffaldPlus 

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bemærk at link til ansøgning og screeningsskema slettes såfremt disse indgår i afgørelsen som bilag A og B.

- Læs screeningsafgørelsen

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.