IFF Nourish ApS: Afgørelse om at flytning af Pilot pulverblandingsanlæg ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at IFF Nourish ApS, Tårnvej 25, 7200 Grindsted, ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for flytning af et pulverblandingsanlæg til en anden bygning på virksomheden. Der er givet dispensation til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med projektet. Klage skal være modtaget senest den 21. marts 2023.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, som er en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet, er truffet fordi projektet ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøstyrelsen vurderer at det ansøgte kan opnå miljøgodkendelse, og har meddelt virksomheden dispensation til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med projektet før der foreligger en miljøgodkendelse.

- Læs afgørelse om ikke VMM-pligt for IFF Nourish ApS

- Læs dispensation til bygge- og anlægsarbejder for IFF Nourish ApS

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.