H. Lundbeck A/S, Lumsås: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet H. Lundbeck A/S, Lumsås, Oddenvej 182, 4500 Nykøbing Sj. miljøgodkendelse af 3 nye tanke i tankgård S14 og ændret anvendelse af tankene i tankgård S9, S14 og S33. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 16. januar 2023

Miljøgodkendelse 

Godkendelsen omfatter etablering af 3 nye tanke på tilsammen 53 m3 i virksomhedens eksisterende tankgård S14. Godkendelsen omfatter endvidere mulighed for en fleksibel anvendelse af tankgårdene S9, S14 og S33, således at tankene i de 3 tankgårde frit kan benyttes til de råvarer, hjælpestoffer og produkter, som virksomheden er miljøgodkendt til at benytte og producere. Der er dog enkelte begrænsninger for, hvad der må oplagres i de enkelte tankgårde.

- Læs miljøgodkendelsen for H. Lundbeck A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.

§ 21, stk. 2.

- Læs afgørelse om at projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering for H. Lundbeck A/S

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.