Udvidelse af I/S Reno-Nord Deponi, Rærup, Etape II: Høring over miljøkonsekvensrapport og udkast til miljøgodkendelse/VVM-tilladelse

Miljøstyrelsen igangsætter hermed høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til afgørelse for udvidelse af I/S Reno-Nord Deponi, Rærup, Etape II. Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 7. januar 2022. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades.

Baggrunden er, at I/S Reno-Nord Deponi ønsker, at udvide virksomhedens eksisterende deponi, Halsvej 70-74, 9310 Vodskov.

Sammen med miljøkonsekvensrapporten offentliggøres et udkast til en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven samt et udkast til afgørelse efter artsfredningsbekendtgørelsen.

- Ansøgning
- Miljøkonsekvensrapport
- Udkast til miljøgodkendelse/VVM-tilladelse
- Udkast til afgørelse efter artsfredningsbekendtgørelsen

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. 

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2020-7559 på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger