Afgørelse om Om miljøskade på Amager Fælled

25. maj 2021

Afgørelse

Miljøstyrelsen vurderer ikke, at Fælledby P/S i forbindelse med byggeriet på Amager fælled har forårsaget individdrab på stor vandsalamander, som kan medføre en betydelig negativ påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for arten og dermed udgøre en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade, jf. naturbeskyttelsesloven[1] (herefter NBL) § 77 og miljøskadeloven [2] (herefter MSKL) §§ 7 og 11.

Sagsfremstilling

Den 11/2-2021 udstedte Københavns Kommune VVM-tilladelse til Udviklingsselskabet By & Havn (bilag 1).

Den 24/2-2021 igangsatte bygherre aktiviteter i området. Aktiviteterne involverede udlægning af køreplader samt kørsel med maskiner i projektområde. Der blev indgivet politianmeldelse af advokat Johan Løje på vegne af Amager Fælleds Venner den 25/2-2021 (bilag 3), med påstand om forsætlig overtrædelse af artsfredningsbekendtgørelsens § 10, og at der er tale om en miljøskade i relation til arten stor vandsalamander (Triturus cristatus ).

Den 3/3-2021 besigtigede Miljøstyrelsen projektområde og lavede på den baggrund og besigtigelsesnotat (bilag 2). Det kunne under besigtigelsen fastslås, at der var enkelte spor efter kørsel med maskiner samt udlægning af køreplader svarende til ca. 30 m. Der var sket rydning af krat i den sydøstlige del af anlægsområdet samt i dele af det åbne område. Der kunne ikke lokaliseres ødelagte reder eller æg i den forbindelse. Der var intet, der tydede på individdrab af padder ifm. opsætning af hegn eller rydning af krat.

Den 1/3-2021 politianmeldte advokat Johan Løje på vegne af Amager Fælleds Venner bygherre for overtrædelse af jagtloven. Denne anmeldelse blev henlagt af politiet, der videresendte den til Naturstyrelsen den 3/3-2021 som igen overdrog den til Miljøstyrelsen.

Begrundelse

Retsgrundlag

Klageberettigelse

Foreningen Amager Fælleds venner vurderes umiddelbart at have en væsentlig interesse i naturbeskyttelsen på Amager Fælled, samt bibeholdelse af det rekreative område. Foreningen er derfor klageberettiget, jf. NBL § 86, stk. 1, nr. 5, og dermed også berettiget til at anmode om en afgørelse af miljøskadespørgsmålet, jf. NBL § 77 h.

Tilsyn

I henhold til NBL § 77 er det tilsynsmyndigheden, der træffer afgørelse om miljøskadespørgsmålet, hvorfor det skal afdækkes, hvem der er rette tilsynsmyndighed. Tilsynet for stor vandsalamander er delt for så vidt angår individbeskyttelsen og levestedsbeskyttelsen.

Tilsyn for individbeskyttelsen

Miljøstyrelsen har tilsynsforpligtigelsen i forhold til individbeskyttelsen af bilag IV-arter, herunder stor vandsalamander, jf. NBL § 73, stk. 2, jf. artsfredningsbekendelsen [3] §§ 10 og 12 og NBL § 30, stk. 1.

Tilsyn for levestedsbeskyttelse

Da Kommunen er myndighed i forhold til vedtagelse af lokalplaner, er det Kommunen, der er myndighed i forbindelse med varetagelse af levestedsbeskyttelsen. Kommunen vil derfor være en kompetent myndighed til at kontrollere miljøskadespørgsmål i forbindelse med levestedsbeskyttelsen.

Miljøskadereglernes anvendelse

Der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, jf. MSKL § 5, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at offentlig virksomhed godt kan udgøre erhvervsmæssige aktiviteter i henseende til miljøskadebegrebet.

Efter miljøansvarsreglerne er det kun den - der er ansvarlig for driften af den erhvervsmæssige aktivitet, som forårsager og miljøskade - der kan betragtes som ansvarlig for miljøskaden. Efter miljøansvarsreglerne er den ansvarlige for driften af erhvervsmæssige aktiviteter, den chauffør eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet, dvs. den har den økonomiske interesse i og kontrol over driften af aktiviteten, herunder den har retten eller forpligtelsen til at drive aktivitet.

Det fremgår bl.a. af bilag 6, at det er Fælledby P/S, som står bag ved udviklingen af Vejlands kvarter, herunder det omhandlede byggeprojekt. Miljøstyrelsen vurderer således, at det er Fælledby P/S, som er ansvarssubjekt ift. en vurdering af miljøskadespørgsmålet.

Miljøstyrelsen har således kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt Fælledby P/S er ansvarlig for en miljøskade som følge af individdrab på stor vandsalamander eller overhængende fare for en miljøskade i den henseende.

Retlig vurdering

En række kriterier skal være opfyldt, for at der kan være tale om en miljøskade. Det er en betingelse for, at der kan være tale om en miljøskade, som følger af individdrab på stor vandsalamander, at der skærer en betydelig negativ påvirkning af artens gunstige bevaringsstatus, jf. NBL § 77, jf. MSKL § 7, stk. 1.

På baggrund af Miljøstyrelsens besigtigelse samt tilgængeligt materiale om forekomst af stor vandsalamander i og omkring projektområde (bilag 4-6), er det Miljøstyrelsens vurdering, at forekomsten af stor vandsalamander i det lysåbne område (kaldet delområde A i VVM tilladelsen) er meget lille og risikoen for individdrab ifm. omfang af de anmeldte aktiviteter, er tilsvarende lille.

Allerede fordi Miljøstyrelsen på baggrund af de indkomne oplysninger samt besigtigelse af projektområdet ikke kan konstatere individdrab, og fordi risikoen for individdrab vurderer meget lille, vurderer Miljøstyrelsen tilsvarende, at der ikke kan være tale om en betydelig negativ påvirkning af store vandsalamanders gunstige bevaringsstatus som følge af individdrab, og at der heller ikke kan være tale om overhængende fare for en miljøskade i den henseende.

Konklusion

Miljøstyrelsen vurderer ikke, at Fælledby P/S i forbindelse med byggeriet på Amager Fælled har forårsaget individdrab på stor vandsalamander, som kan medføre en betydelig negativ påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for arten og dermed udgøre en miljøskade eller overhængende billetpris for en miljøskade, jf. NBL § 77 og MSKL §§ 7 og 11.

Høring og høringssvar

Miljøstyrelsen har sendt afgørelsen i 14 dages høring hos Amager Fælleds Venner, Fælledby P/S og Københavns Kommune. Fra Københavns Kommune og Fælledby P/S er der ikke indkommet bemærkninger til udkastet til afgørelsen.

Amager Fælleds Venner er fremkommet med høringssvar, som er vedlagt i sin helhed som bilag 7 og 8, og som bl.a. indeholder følgende punkter:

En anmodning om, at Miljøstyrelsen henviser miljøskadespørgsmål ifm. levestedsbeskyttelse til Københavns Kommune samt en række argumenter ift. at levestedsbeskyttelsen ikke skulle være tilstrækkeligt varetaget.

Miljøstyrelsens kommentar hertil:

Miljøstyrelsen vil sammen med afgørelsen videresende Amager Fælleds Venners anmodning om en stillingtagen til miljøskadespørgsmålet ift. levestedsbeskyttelsen til Københavns Kommune.

En påstand om, at Miljøstyrelsens vurdering af risikoen for individdrab ikke er i overensstemmelse med de bilagte biologiske faglige vurderinger.

Miljøstyrelsens kommentar hertil:

Miljøstyrelsen har i lyset af det indkomne høringssvar gennemgået vurderingerne (Rambølls Bilag IV-Arter af marts 2020, Rambølls feltrapport af juni 2020 og Swecos Miljøkonsekvensrapport i juni 2020) igen, og det er for at Miljøstyrelsens opfattelse, ved afgørelse vurderinger af risiko for individdrab vist med de bilagte biologiske faglige vurderinger. Miljøstyrelsen kan desuden oplyse, at - ifm. de materialeoplag nær vandrehjemmet, som omtales i Rambølls ”Bilag IV-Arter”-har Sweco gennemgået område omkring vandrehjemmet og fandt ingen rastende padder.

En påstand om, at besigtigelse ”med det blotte øje” er ikke egnet til at kontrollere miljøskadespørgsmålet.

Miljøstyrelsens kommentar hertil:

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er sket individdrab i forbindelse med udlægning af køreplader: Det er i den forbindelse også Miljøstyrelsens vurdering, at stor vandsalamander ikke har overvågning på det sted, hvor kørepladerne blev udlagt. Dette skyldes bl.a. tidspunktet for udlægning af plader (februar, hvorfor ingen individer af stor vandsalamander vil benytte pladerne til vinterrast, da de allerede er i vinterrast). Derudover er delområdet A generelt ikke egnet som rasteområde til stor vandsalamander. Området er generelt tørt og savner egnede strukturer, hvor salamanderen kan raste under. Endvidere er jorden hård og består af ler/stabilgrus, hvilket gør det meget svært at grave i salamandre og gnavere, hvis gange salamandrene også kan bruges. Miljøstyrelsen bemærker desuden, at besigtigelsen ikke står alene,

En påstand om, at en forceret tidsplan betyder, at individer køres ihjel og i den forbindelse, at det har betydning, at det har været en kold april, som forsinker salamandrenes aktive periode.

Miljøstyrelsens kommentar hertil:

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke går individer tabt trods et koldt forår i 2021. I Rambølls Bilag IV-Arter (marts 2020) noteres det, at årsrytmen for stor vandsalamander er vejrafhængig, og at perioderne således kan variere, hvis forår/efterår er meget varmt eller koldt. I Miljøstyrelsens dispensation om indsamling af individer, som var forudsat i VVM-tilladelsen, er opstillet og vilkårligt, der tager højde for temperatur og dermed periode, hvor padderne er aktiv og potentielt kan fanges, hvorfor problematikken om en forceret tidsplan imødegås.

Høringssvaret fra Amager Fælleds Venner har således ikke givet anledning til en ændret vurdering af miljøskadespørgsmålets udfald, men Miljøstyrelsen videresender anmodningen om stillingtagen til den øvrige del af miljøskadespørgsmål (relateret til levestedsbeskyttelsen) til Københavns Kommune, som har flere muligheder for Amager Fælleds Venner.

Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. NBL § 78, stk. 5.

Klageberettiget er i henhold til NBL § 86, stk. 1:

adressaten for afgørelsen,
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag[4].

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevare-klagenævnet. Der kan klages via Klageportalen, som findes på forsiden af www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man kan logge på www.borger.dk eller www.virk.dk med NEM-ID.

Klagen sender gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Miljøstyrelsen i Klageportalen. Når man klager, skal man betale og gebyr på kr. 900 for private og kr. 1800 for virksomheder og organisationer. Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Man kan læse mere om gebyrordningen og klage på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/).

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt [5]. Klagen skal være modtaget senest den 22. juni 2021.

Søgsmål

Hvis man ønsker at anlægge og søge om afgørelse ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har meddelt afgørelsen.

Med venlig hilsen

Morten Jacobsen
Jurist | Jura
+45 21 39 06 22 | mojac@mst.dk.

[1] Lovbekendtgørelse 2019-03-13 nr. 240 om naturbeskrivelse med efterfølgende ændringer.

[2] Lovbekendtgørelse 2017-03-27 nr. 277 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader med efterfølgende ændringer.

[3] Bekendtgørelse nr. 257. af 14. februar 2021

[4] Jf. naturbeskyttelsesloven § 87.

[5] Jf. naturbeskyttelseslovens § 87.