Strømlinet affaldssortering

Vejledningen tager udgangspunkt i kravene i affaldsbekendtgørelsen og dennes beskrivelser af de forskellige fraktioner i bilag 6, men den fastsætter også mere detaljerede retningslinjer for, hvordan sorteringskriterier for husholdningsaffald fra borgere og husholdningslignende affald fra erhverv kan udformes.

Vejledningen er udarbejdet til brug for:

• Kommuner og affaldsselskaber
  Til brug i udarbejdelsen af lokale sorteringsvejledninger for husholdningsaffald.
• Erhverv (industri og servicesektor)
  Til virksomheder, der skal sortere husholdningslignende affald.

Vejledningen indeholder bl.a.:

• Generelle sorteringskriterier
  Herunder tommelfingerregler, som går på tværs af affaldsfraktionerne. F.eks. skal fødevareemballager tømmes og så vidt muligt skrabes rene, inden de smides ud, og låg skal som udgangspunkt fjernes fra emballager.
• Beskrivelser af de forskellige fraktioner
  Herunder et afsnit, der teknisk beskriver hvordan fraktionen håndteres, og hvilke udfordringer der kan være med enkelte typer af affald.
• Fraktionsspecifikke sorteringskriterier
  Kriterier for, hvad der skal sorteres ud i henholdsvis madaffald, papir, pap, plast, glas, metal, mad- og drikkekartoner, farligt affald (herunder også småt elektronik og batterier) og restaffald. Herunder positiv- og negativlister i overensstemmelse med bilag 6 til affaldsbekendtgørelsen.

I den nye affaldsbekendtgørelse fastlægges det, at de 10 ovennævnte fraktioner skal indsamles via henteordninger. Vejledningen indeholder en tolkning af disse krav samt yderligere retningslinjer for indsamling af husholdningsaffald, der kan bidrage til en strømlining af indsamlingen på tværs af landet.

Vejledningen er udarbejdet til brug for blandt andet kommuner og affaldsselskaber i deres tilrettelæggelse af deres ordninger.

Vejledningen indeholder bl.a.:

• Beskrivelse af kravene til ordninger for indsamling af husholdningsaffald i affaldsbekendtgørelsen
• Fortolkning af begreber relateret til kravene, herunder Miljøstyrelsens fortolkning af en henteordning
• Yderligere retningslinjer for strømliningen, herunder indsamling i faste beholdere
• Konkrete eksempler på indsamlingsordninger, der er i tråd med affaldsbekendtgørelsens krav og Miljøstyrelsens yderligere retningslinjer

Baggrund for vejledningerne

• EU’s affaldsdirektiv fra 2018
  Direktivet stiller ambitiøse genanvendelsesmål for husholdningsaffaldet og husholdningslignende affald fra erhverv frem til 2035. Ligesom der skal måles på den reelle genanvendelse (i stedet for indsamlede mængder).
• "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi"
  Aftalen er indgået mellem Regeringen og et bredt flertal i Folketinget den 16. juni 2020 og rummer mål om langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding:
  ”Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært, men tage hensyn til forskellige boligtyper, herunder gennem mulighed for kombineret indsamling, så nogle typer affald kan indsamles sammen. Kravet skal gælde fra 1. juli 2021, tekstilaffald dog fra 2022.” I aftalen ligger ligeledes en strømlining af sorteringskriterierne for de 10 fraktioner og et krav om brug af de tilhørende piktogrammer fra det fælles piktogramsystem udarbejdet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen.

Aftalen om klimaplanen omfatter også, at indsamlingen af offentlige og private virksomheders affald strømlines, bl.a. med krav om at virksomheder sorterer husholdningslignende affald efter samme sorteringskriterier som husholdningerne.

Miljøstyrelsen har udarbejdet de to vejledninger om henholdsvis sorteringskriterier og indsamlingsordninger for husholdningsaffald som en fortolkning af klimaplanen og de tilhørende krav i affaldsbekendtgørelsen.