Anvendelse af bioaske til jordbrugsformål

Nuværende regler for anvendelse af bioaske

Den seneste version af bioaskebekendtgørelsen er fra 2019.

Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte, hvornår bioaske kan anvendes til jordbrugsformål, så hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes samtidig med at næringsstoffer kan anvendes til jordbrugsformål.

Askeproducenter skal efter i henhold til bekendtgørelsen hvert år inden 1. april indberette elektronisk til Miljøstyrelsen, hvor store mængder bioaske angivet i vægtenheder, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår, fordelt på anvendelse på arealer på henholdsvis landbrug, skovbrug, gartneri og parkdrift.

Indberetningen skal ske ved at udfylde et indberetningsskema og sende det som en vedhæftet fil på email til: joaff@mst.dk

OBS: Der gøres opmærksom på, at der i standarddeklarationen er en trykfejl under "Udspredning af bundaske fra halmfyring". Der står pt. at den tilladte mængde cadmium til udspredning er 0,8 mg Cd/ha/år. Der skal i stedet stå 0,8 g Cd/ha/år, hvilket også fremgår i bekendtgørelsens § 14.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der i deklarationen under udspredning i skovarealer mangler et "år" i den næstsidste sætning om reglen i bekendtgørelsens § 14, der fastsætter at der maksimalt må udspredes 3 tons tørstof pr. ha pr. ti år, dog maksimalt 3 udspredninger af 3 tons pr 75 år.