Vandløbsrestaurering EHFAF

Her kan du finde oplysninger om tilskudsordningen Vandløbsrestaurering EHFAF samt vejledning og materiale til at søge om tilskud.

Danmark skal leve op til målsætningerne i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i de danske vandløb. Derfor er formålet med tilskudsordningen at bidrage til genopretningen af vandområder og forbedre forholdene for flora og fauna. Det skal også medføre, at der kommer flere fisk i vandløbene.

Løbende ansøgningsrunde  

Ansøgninger behandles løbende i takt med, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager dem. Man kan følge status på ansøgningsrunden, og hvor mange ansøgninger for hvor mange midler, der er modtaget. Status opdateres i boksen til højre på denne side. Midlerne er dog først endeligt brugt, når Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kvalificeret en ansøgning og truffet afgørelse om tilsagn om tilskud. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan lukke for ansøgningsrunden før den annoncerede ansøgningsfrist, hvis alle midler i puljen bliver brugt op.