Her kan du finde oplysninger om tilskudsordningen Udsætning af åleyngel samt vejledning og materiale til at søge om tilskud.
Under tilskudsordningen gives der tilskud til udsætning af åleyngel i de danske vandløb og søer, og til evaluering af udsætningerne effekt. Udsætningerne skal bidrage til at øge produktionen af ål i vandløb og søer og dermed opfylde målet i den danske åleforvaltningsplan om at øge migrationen af blankål.
Se åleforvaltningsplanen her(PDF)
Løbende ansøgningsrunde
Ansøgninger behandles løbende i takt med, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtager dem. Man kan følge status på ansøgningsrunden, og hvor mange ansøgninger for hvor mange midler, der er modtaget. Status opdateres i boksen til højre på denne side. Midlerne er dog først endeligt brugt, når Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kvalificeret en ansøgning og truffet afgørelse om tilsagn om tilskud. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan lukke for ansøgningsrunden før den annoncerede ansøgningsfrist, hvis alle midler i puljen bliver brugt op.
Om tilskuddet
Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling
Tilskudsportalen
Du søger om tilskud på tilskudsportalen TAS.
Du skal logge ind med dit MitID Erhverv for at søge.