Refusion af CO2-afgifter til virksomheder, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri

Her kan du finde oplysninger om tilskudsordningen Refusion af CO2-afgifter for 2025 til virksomheder, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri samt vejledning og materiale til at søge om refusion.

Ordningen skal sikre, at erhvervsfiskere får fuld refusion for den CO₂-afgift, der blev betalt på bl.a. brændstof anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri i 2025. Som følge af den politiske aftale ”En ny kurs for dansk fiskeri” af juli 2025, kan der ved denne ordning søges refusion for den del af CO₂-afgiften, som ikke allerede godtgøres af Skattestyrelsen.

Løbende ansøgningsrunde

Ansøgninger behandles i takt med, at Miljøstyrelsen modtager dem. Ordningen vil være åben i perioden 28. september kl. 12.00 til 11. november kl. 23.59.

Du kan følge status på ansøgningsrunden og se det samlede beløb, der er ansøgt om i refusion. Status opdateres i boksen til højre på denne side. Midlerne er dog først endeligt brugt, når Miljøstyrelsen har behandlet en ansøgning og truffet afgørelse om refusion.

En ansøgning skal være fuldt ud oplyst, det vil sige med alle nødvendige oplysninger, før sagsbehandlingen kan gennemføres.

Hvis der er ansøgt for mere end den økonomiske ramme, der er til rådighed, prioriterer styrelsen ansøgningerne, der indeholder de påkrævede oplysninger, jf. § 3—6 i Bekendtgørelse nr. 796 af 22/09/2026 om refusion af CO2-afgifter til virksomheder, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri, i den række følge, som de er modtaget i. Er din ansøgning ikke indsendt med tilstrækkelig dokumentation, vil den først blive behandlet, når de tilstrækkelige dokumenter foreligger.

Miljøstyrelsen kan lukke for ansøgningsrunden før den annoncerede ansøgningsfrist, hvis alle midler i puljen bliver brugt op inden åbningsperiodens udløb.

Status og frister

Ordningen er åben fra: 28. September 2026 til 11. November 2026

Løbende ansøgningsrunde

Anslået sagsbehandlingstid: 3 måneder

Om tilskuddet

Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling

Tilskudsportalen

Du søger om tilskud på tilskudsportalen TAS.

Tilskudsportal TAS

Du skal logge ind med dit MitID Erhverv for at søge.

Medfinansieret af den Europæiske union