Her kan du finde oplysninger om tilskudsordningen Dataindsamling samt vejledning og materiale til at søge om tilskud.
Indsamlingen af data om fiskeri og havet skal bidrage til monitering af udviklingen af de marine ressourcer og økosystemer. Det foregår gennem indsamling, forvaltning, anvendelse og behandling af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data i fiskerisektoren således, at disse data kan anvendes i den videnskabelige rådgivning og understøttende forskning med henblik på forvaltning af akvatiske ressourcer og økosystemer. Dataindsamlingen sker på grundlag af de nationale arbejdsplaner.