Når du søger om tilskud, skal du sammen med ansøgningen sende forslag til hvilke informationsaktiviteter, der er planlagt om projektet, og om tilskuddet og bidraget fra den Europæiske Union og nationale midler.
Din informationsaktivitet skal være proportional med projektets størrelse, EU-logo og 'Hav & Fisk'-logo skal have en fremtrædende placering, og der skal være en henvisning til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Du kan vælge én af nedenstående muligheder eller du kan angive en anden, hvis du mener, den passer bedre til projektet.
Du kan informere om støtten på en af følgende måder:
Oplyse om støtten på informations- og kommunikationsmateriale. Det vil sige på publikationer, pjecer, brochurer, nyhedsbreve, annoncer, plakater, websteder, præsentationer, attester, deltagerbeviser og lignende.
Oplyse om støtten på et fysisk skilt. Det kan fx være ved at sætte et skilt i styrehuset på et fiskerfartøj, et fysisk skilt ved et dambrug, et fysisk skilt i en reception på en forarbejdningsvirksomhed, eller lignende.
Oplyse om støtten på en lignende måde, som du skal angive i ansøgningsskemaet.
Retningslinjerne for skiltning står i Forordning 508/2014 bilag V, punkt 3.1, litra e.
Hvis du vælger at informere om støtten på et skilt, er der ikke krav til størrelsen af skiltet eller til den fysiske placering af skiltet. Til gengæld er der klare regler for, hvordan og hvor, du placerer flag og logo sammen med teksten - også på websteder.
På siderne (harmonikaen) herunder kan du finde skabeloner til skilte og logoer mv. til informationsaktiviteter, der er planlagt om projektet og om EU-medfinansieringen. Læs alle siderne grundigt igennem.
Det er ikke obligatorisk at skilte. Men hvis du sætter et skilt op eller på anden måde informerer om støtten og anvender EU-flaget, skal det ske i overensstemmelse med kravene i EU-reglerne.
Link til Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 763/2014 af 11. juli 2014
Sammen med EU-flaget skal der være en henvisning til Den Europæiske Union og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Hvis projektet får støtte fra flere fonde skal der i stedet henvises til Den Europæiske Union og De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde.
Når du indsender din ansøgning om slutudbetaling, skal du også indsende en slutrapport. I slutrapporten skal du oplyse om, hvordan du har informeret offentligheden om projektets formål og den økonomiske støtte til projektet.
Det er også vigtigt, at du indsender fotos til dokumentation af informationsaktiviteten, når du søger om slutudbetaling.
Anvend altid EU-flag og "Hav & Fisk"-logoerne i din informationsaktivitet.
Her kan du finde logoer, som du skal anvende til dine informationsaktiviteter:
Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 logo Hav og Fisk (pdf)
Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 2014-2020 logo Hav og Fisk (ai)
EU flag med EHFF (jpg)
EU flag med EHFF (png)
EU flag med Den europæiske union (jpg)
EU flag med Den europæiske union (png)
Link til EU-flag i flere formater og sort/hvid
Vejledning til formater
Eps-filer er skalerbare vektorfiler til professionelt brug, hvis de åbnes i programmet Illustrator. De kan vises i billedbehandlingsprogrammer, placeres i Word og er en billedfil i god opløsning.
Ai-filer er skalerbare vektorfiler til professionelt brug. De kan kun åbnes i programmet Illustrator.
Pgn-filer er billed- eller pixel-filer, som ikke kan skaleres op i større størrelse, uden at de mister kvaliteten og bliver uskarpe. De kan bruges til opsætning fx i Word eller web. De kan åbnes fra alle computere.
Pdf-filerne kan af professionelle åbnes i Illustrator, hvor de fungerer som skalerbare vektorfiler, der kan redigeres i. Andre kan åbne filen med Adobe Acrobat Reader, se indholdet og printe, men der kan ikke redigeres eller ændres.