På denne side beskrives begreber og forkortelser, som anvendes i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri's opgørelser.
De fleste opgørelser på disse sider tager udgangspunkt i afregninger af fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled eventuelt suppleret med oplysninger fra andre kilder så som logbøger.
Ved landing af konsumfisk bliver samtlige arter angivet på afregningen. For industrifiskeriet er oplysningerne om fiskeart kun retningsgivende før 2020, da afregninger for industrifisk før 2020 kun blev anført, med den mest betydende art i lasten - uden angivelse af eventuelle bifangster af andre arter.
Liste over arter registreret i styrelsen kan hentes her:
Liste med artskoder og tilhørende artsnavne
Oprindeligt blev arterne oprettet med danske artskoder i styrelsens register, men de sidste mange år er alene anvendt internationale koder ved oprettelse af nye arter i styrelsens register.
Fuld liste med internationale koder kan ses her: - FAO's artslist
Landingstilstanden angiver den form, fisken landes i, fx levende eller renset med hoved.
Sild og makrel landes normalt hele. Ofte opbevares fangsterne af sild og makrel i køletanke om bord på fartøjerne, og landes direkte herfra. For hovedparten af de øvrige konsumarter landes fisken renset og iset, men landinger af urenset eller levende fisk forekommer også. Ligeledes findes der specielle koder ved landing af rogn, filet, haler, klør mv.
Klik her for at hente liste med landingstilstande og tilhørende koder
Forarbejdning eller behandling angiver eventuel konservering, fx fersk, frosset, levende, kogt eller saltet.
Anvendelsen er som oftest konsum eller industri, men kan også være andet, fx kasseret, tilbagetag eller opbevaring i hyttefad.
Den ilandbragte fisk bliver inddelt i forskellige kvalitetskategorier. Der findes følgende kategorier:
Kvalitet E: Den bedste kategori (ekstra).
Kvalitet A: Næstbedste kategori.
Kvalitet B: Tredjebedste kategori.
Kasseret
Ikke sorteret efter kvalitet / ukendt.
Af Rådets Forordning nr. 2406/96 af 26. november 1996 afsnit B og bilag I, fremgår kravene for de enkelte kategorier.
Du finder Rådets Forordning nr. 2406/96 af 26. november 1996 her
Når fisken landes, inddeles den i 7 forskellige størrelseskategorier, hvor kategori 0 er den største størrelse og kategori 7 den mindste. Industrifisk landes usorteret.
Af Rådets Forordning nr. 2406/96 af 26. november 1996 afsnit C og bilag II, fremgår kravene for de enkelte kategorier.
Du finder Rådets Forordning nr. 2406/96 af 26. november 1996 her.
Fangster og kvoter regnes altid i hel vægt (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid i landet vægt. Forskellen mellem landet og hel vægt er det svind, der opstår, hvis fangsten renses ombord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor ofte mindre end fangstvægten.
Hel vægt beregnes ved at gange landet vægt med omregningsfaktorer tilknyttet art og landingstilstand.
Af Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 404/2011 af 8. april 2011 afdeling 1 og bilag XIII, fremgår de fastsatte omregningsfaktorer. Denne lister er ikke fuldstændig hvorfor omregning til hel vægt kan mangle på trodt af at fisken ikke er landet hel. Se note om fejlkilde nedenfor.
Kommissionens udvidede liste: MDR Conversion Factor
Her finder du Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 404/2011 af 8. april 2011
Fejlkilde: Findes der ikke en omregningsfaktor vil hel vægt være lig landet vægt. Dette forekommer hovedsageligt for arter der ikke er omfattet er en EU-kvote, fx stenbider og taskekrabbe. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder løbende på at lokalisere og fastsætte omregningsfaktorer for disse.
De priser, der indberettes til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er uden moms. Landingsomkostningerne og eventuelle importafgifter ved landinger fra udenlandske fartøjer indgår normalt heller ikke i prisen. En undtagelse herfor er bl.a. landinger på Bornholm, hvor det er almindeligt, at opkøberen af fisken afholder landingsomkostningerne, hvorfor afregningspriserne bliver lidt lavere.
Ved danske fiskeres landinger i udenlandske havne er prisen omregnet til danske kroner på basis af dagskursen for pågældende valuta på salgstidspunktet.
Symbolforklaring til opgørelser:
0 | Mindre end ½ af den anvendte enhed |
. | Ingen værdi |
… | Oplysning udeladt af diskretionshensyn (mindre end tre bidragydere) |
Dette følger den standard Danmarks Statistik normalt anvender.
En kvote er en nations maksimalt tilladte fangstmængde af en fiskeart inden for et afgrænset farvandsområde. I enkelte tilfælde kan en kvote omfatte flere arter, f.eks. pighvar og slethvar i Nordsøen, ligesom farvandsområdet kan specificeres på forskellig vis. En kvotebestand vil dog altid referere til en eller flere bestemte fiskearter inden for et fastlagt farvandsområde.
De danske kvoter er en delmængde af en TAC (Total Allowable Catches), med mindre der er tale om en nationalt bestemt kvote. En TAC er den højest tilladte fangstmængde for en fiskeart i et eller flere givne farvandsområder. Når en TAC er fastlagt kan den fordeles, som kvoter til de respektive fiskerinationer.
Den første kolonne i tabellerne for kvoter og kvoteudnyttelse viser kvotens bestandskode. Den relaterer, sammen med arten, til kvoten i TAC/kvoteforordningen. Fra 1996-2002 blev ICES liste med farvandskoder benyttet. Disse er beskrevet under ’Farvandskort og -koder’ på denne side. Siden 2003 er forsøgt anvendt de koder, som medlemsstaterne skal anvende i deres månedlige fangstrapporteringer til EU Kommissionen.
Den næste kolonne viser kvotefarvandet opdelt på underområder og økonomisk zone. Fra 1996-2002 var økonomisk zone blank, hvis zonen var EEC.
Under kolonnen Kvote vises Danmarks kvote. De enkelte medlemsstater i EU kan bytte kvoter indbyrdes, hvorfor den anførte mængde ikke altid stemmer med mængden i TAC/kvoteforordningen.
EU-mængde er en kvote, der er ufordelt til rådighed for udvalgte medlemsstater. Det er muligt at have både en national kvote og en ufordelt kvote. Igennem de senere år er de fleste kvoter blevet fordelt, så det i dag kun er ganske få kvoter, der er ufordelt og til rådighed for medlemsstaterne.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri følger de internationale koder som ICES bruger for farvandsområder
Nedenfor følger en kodeforklaring:
1+2 | Norskehavet (atlanto-skandisk sild) |
1+2B | Svalbard |
12 | Nord for Azorerne |
14+5 | Grønlandsk farvand, øst |
14 | Østgrønlandske farvande |
2A | Norskehavet |
2B | Svalbard og Bjørneøen |
3+4 | Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Nordsøen |
3A+4 | Nordsøen/Skagerrak/Kattegat |
3A | Skagerrak/Kattegat |
3A-D | Skagerrak/Kattegat/Østersøen |
3AN | Skagerrak |
3AS | Kattegat |
3B | Øresund |
3C | Bælthavet og Vestlige Østersø |
3D | Østlige Østersø |
22/24 | Vestlige Østersø |
25/32 | Østlige Østersø |
4A | Nordlige Nordsø |
4AB | Nordsøen |
4AC | Nordsøen |
4B | Centrale Nordsø |
4C | Sydlige Nordsø |
4C7D | Sydlige Nordsø (inkl. Den Engelske Kanal) |
5B-8 | Vest for de britiske øer |
5B | Færøsk farvand |
5B. | Færøsk farvand |
5B67 | Vest for de britiske øer |
6A | Farvandet vest for Skotland |
6B | Rockall |
7 | Vest for de britiske Øer |
7BC | Farvandet vest for Irland |
7D | Østlige Engelske Kanal |
7DE | Den Engelske Kanal |
7E | Vestlige Engelske Kanal |
7GK | Farvandet syd for Irland |
8A | Nordlige Biscayen |
8D | Midt i Biscayen |
8ABD | Biscayen |
NAFO | NAFO område, fjerne farvande |
SØ | Søer mv. |
Zone er en nations økonomiske zone, dvs. et farvandsområde der strækker sig op til 200 sømil fra nationens kyster, eller følger internationale grænseaftaler. Flere af farvandskoderne er fulgt af en kode for angivelse af zone. Hvor der ikke er angivet en kode for zone, ligger farvandet i EU-zone (EU-farvand). Koden for økonomisk zone er på tre bogstaver. Her følger en kodeforklaring:
Kode | Økonomisk zone |
EEC | EU zone/farvand |
CAN | Canadisk zone/farvand |
EST | Estisk zone/farvand |
FRO | Færøsk zone/farvand |
GBR | Det Forenede Kongerige af Storbritanien og Nordirland |
GRL | Grønlandsk zone/farvand |
INT | International zone/farvand |
LTU | Litauisk zone/farvand |
LVA | Lettisk zone/farvand |
NOR | Norsk zone/farvand |
POL | Polsk zone/farvand |
RUS | Russisk zone/farvand |
Rammerne for "bagatelfiskeri" er fastsat i Reguleringsbekendtgørelsen:
Makrelfiskeri
§ 11. Fartøjer, der ikke har en tilladelse til makrelfiskeri efter § 4, stk. 1, må fiske, medbringe og lande makrel inden for dansk økonomisk zone, hvis
der landes op til højst 800 kg fra én fangstrejse pr. døgn, eller
fartøjet hele året alene anvendes til fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber.
Sildefiskeri
§ 15. Fartøjer, der ikke har tilladelse til sildefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. § 4, må fiske, medbringe og lande sild, hvis
der landes op til højst 800 kg fra én fangstrejse pr. døgn, eller
fartøjet hele året alene anvendes til fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber.
Ved oparbejdelse og registrering af varestatistik og udenrigshandelsstatistik benyttes EU's fælles varenomenklatur, den Kombinerede Nomenklatur (KN) på 8 cifre. Denne vareopdeling kaldes Brugstariffen. Grupperingen efter Brugstariffen er overvejende baseret på en inddeling af varerne efter det materiale, hvoraf de er fremstillet. Ved offentliggørelse af oplysninger for varegrupper anvendes primært FN’s Standard International Trade Classification - SITC revision 4 fra 1. januar 2007). Brugstariffen anvendes ved opgørelsen af udenrigshandelen.