Sporbarhed

Den 10. januar 2026 trådte en række nye krav i kraft med den ændrede fiskerikontrolforordning, der skal sikre sporbarheden af fiskevarer i hele forsyningskæden fra fangst til detailsalg.

De grundlæggende principper for sporbarhed er fortsat de samme med de ændrede regler. Formålet med sporbarhedsreglerne er derfor stadig at understøtte fødevaresikkerheden og sikre forbrugerbeskyttelsen, bidrage til at sikre fair konkurrence, bekæmpe ulovligt fiskeri (IUU-fiskeri) og at gøre det muligt for myndighederne at føre kontrol.

Ændringer, der trådte i kraft 10. januar 2026

Ændringerne betyder blandt andet, at sporbarhedsoplysningerne, der knytter sig til et parti fiskevarer, udvides med flere oplysninger, og at operatørerne skal gøre oplysningerne tilgængelige digitalt i hele forsyningskæden og for myndighederne. Det er også uddybet, hvordan fiskevarer samles i ét parti, og hvad der skal forstås ved et parti.

Som noget nyt gælder reglerne om sporbarhed også for fiskevarer, der importeres fra tredjelande.

I det følgende gennemgås de ændrede regler vedrørende fiskevarer. Efter ressortomlægningerne er det på nuværende tidspunkt under afklaring med relevante myndigheder, hvordan akvakulturprodukter skal håndteres. De ændrede regler vedrørende akvakulturprodukter gennemgås derfor ikke på denne side.

Vejledning om sporbarhed

Spørgsmål og svar

Senest opdateret 22. september 2026