Monitering og overvågning

Styrelsen overvåger og monitorerer danske og udenlandske fiskefartøjers aktiviteter i de danske farvande samt danske fiskefartøjers aktiviteter i andre farvande.

Det primære formål med overvågningen og moniteringen af fiskeriet er at sikre, at der ikke drives ulovligt fiskeri i områder med fiskerirestriktioner samt sikre, at reglerne for fangstsammensætning og landingspligt overholdes.

Overvågningen sker primært gennem tilstedeværelsen af kontrolskibe suppleret med overvågning fra luften med fly og droner. Monitoreringen foregår dels som realtids overvågning baseret på positioner og informationer indsamlet via satellitsystemer, dels som kontrol efter ankomst til havn af billeder og censor registreringer indsamlet via kamerateknologi mv. ombord på fartøjerne under fiskeriet.