Whistleblowerordningens formål
Miljøstyrelsens interne whistleblowerordning har til formål, at
- øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i Miljøstyrelsen uden at frygte for negative konsekvenser,
- beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, og
- sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i Miljøstyrelsen.
Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation om fejl og utilfredsstillende forhold, og erstatter ikke dialogen mellem medarbejder og nærmeste leder, HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten. Whistleblowerordningen begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed.
Hvem kan indberette?
Whistleblowerordningen kan anvendes af personer, der arbejder i Miljøstyrelsen. Det omfatter arbejdstagere i bred forstand, herunder overenskomstansatte, deltids- og fuldtidsansatte og tjenestemænd, frivillige samt lønnede og ulønnede praktikanter.
Ordningen kan også anvendes af personer, der tidligere har arbejdet for Miljøstyrelsen, og som indberetter om oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for Miljøstyrelsen. Endvidere kan ordningen anvendes af personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde hos Miljøstyrelsen, men som indberetter om oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger.
Desuden kan ordningen anvendes af samarbejdspartnere, som Miljøstyrelsen har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, herunder private virksomheder (f.eks. leverandører og underleverandører).
Andre, f.eks. borgere og virksomheder, der har en sag hos Miljøstyrelsen eller som indberetter om forhold i en virksomhed/kommune, er ikke omfattet og opnår derfor ikke beskyttelse som whistleblower ved at indberette til Miljøstyrelsens interne whistleblowerordning.
I visse tilfælde vil der dog kunne opnås beskyttelse ved fx at indberette til den nationale whistleblowerordning eller til Miljøstyrelsens eksterne whistleblowerordning for offshore olie- og gasanlæg
Hvilke oplysninger er omfattet af Miljøstyrelsens interne whistleblowerordning?
Whistleblowerordningen omfatter oplysninger om enhver overtrædelse af en række EU-retlige forpligtelser, fx inden for offentligt udbud, samt oplysninger om andre alvorlige forhold begået i Miljøstyrelsen.
Der foretages i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold. Det vil dog i almindelighed omfatte oplysninger om:
- strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
- overtrædelser af lovgivningen, f.eks. forvaltningsloven (eks. sager om inhabilitet), databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven el. lign.
- grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el. lign.
- grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
- grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter.
- bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.
Nogle oplysninger er ikke omfattet af ordningen, og skal derfor i stedet løses af andre kanaler, f.eks. nærmeste leder, HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten. Det kan eksempelvis være:
- oplysninger om overtrædelser af mindre væsentlige interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler mv., og
- oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen.
Hvordan behandles en indberetning?
I Miljøstyrelsen er whistleblowerenheden placeret i Jura-afdelingen, som modtager og behandler alle indberetninger via Statens Whistleblowersystem.
Ved modtagelse af en indberetning foretages en indledningsvis vurdering af, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af forholdet, eller om henvendelsen skal henlægges som åbenbart grundløs, f.eks. fordi den angår forhold eller er indgivet af en person, der ikke er omfattet af ordningen.
Modtages der indberetninger, der falder uden for ordningernes anvendelsesområde, må whistleblowerenheden som udgangspunkt ikke videresende henvendelsen til rette myndighed og vil – afhængigt af henvendelsens karakter – vejlede indberetteren om den videre håndtering af henvendelsen. Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, vil bero på en konkret vurdering af bl.a. henvendelsens indhold og karakter.
Vejledningen kan eksempelvis bestå i, at indberetteren opfordres til at rette henvendelse til tillidsrepræsentanten eller HR, hvis det forhold, der indberettes om, ikke er omfattet af ordningen, og en konkret vurdering tilsiger, at tillidsrepræsentanten eller HR er nærmest til at håndtere henvendelsen.
Vejledningen kan også bestå i, at indberetteren henvises til rette myndighed, fx den nationale whistleblowerenhed, kommune eller tilsynsmyndighed.
Hvis der er grundlag for en realitetsbehandling af indberetningen, beder whistleblowerenheden de relevante enheder - ofte HR - om at iværksætte en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af øvrige oplysninger internt i Miljøstyrelsen samt i relevant omfang under inddragelse af eksterne myndigheder samt offentlige tilsynsorganer.
Hvis undersøgelsen viser kritisable forhold, har Miljøstyrelsen forskellige reaktionsmuligheder, eksempelvis:
- Hvis der er tale om overtrædelse af straffelovgivningen, kan det blive anmeldt til politiet
- Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en ansat i Miljøstyrelsen, kan det medføre ansættelsesretlige reaktioner, herunder disciplinære sanktioner, f.eks. advarsel, afskedigelse eller bortvisning. Reaktionen/sanktionen afhænger af de regler, der gælder for den enkelte ansatte, herunder om der er tale om en overenskomstansat eller tjenestemand
- Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en samarbejdspartner, kan det medføre kontraktretlige konsekvenser for samarbejdspartneren, f.eks. kontraktophævelse.
Whistleblowerenheden vil løbende holde dig orienteret om sagens udvikling, dog under hensyntagen til evt. tavshedspligt.
Hvordan laver man en indberetning?
Hvis du ønsker at lave en indberetning, skal det ske i Statens Whistleblowersystem, som tilgås via Miljøstyrelsens hjemmeside. Det er vigtigt, at du tager stilling til, om den skal sendes anonymt eller om du ønsker at oplyse din identitet.
Du vil som udgangspunkt senest tre måneder efter indberetningen blive orienteret om sagens behandling og eventuelle resultater. I særlige tilfælde, f.eks. ved komplekse indberetninger, vil fristen for orientering kunne forlænges til seks måneder. Orienteringen kan dog i visse tilfælde være begrænset af regler om tavshedspligt mv.
Anonyme indberetninger
Statens Whistleblowersystem sporer eller registrerer ikke IP-adresser eller andet, der kan afsløre en anonym indberetning. Hvis du bruger din arbejdscomputer til at indberette, skal du dog være opmærksom på, at al aktivitet på computeren logges af Statens IT, hvorfor du ikke kan indberette anonymt fra den.
I Statens Whistleblowersystem skal du selv være opmærksom på at undlade at oplyse dit navn eller andre personhenførbare oplysninger og at filer, så som dokumenter og billeder, kan indeholde metadata, der kan betyde, at din anonymitet kompromitteres.
Der vil kunne forekomme helt ekstraordinære tilfælde, hvor f.eks. politiet vil forsøge at indhente oplysninger om en person, der har indgivet en indberetning anonymt, for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.
Navngivne indberetninger
Hvis du ikke ønsker at være anonym, skal du selv sørge for at tilføje dine kontaktoplysninger til indberetningen.
En indberetning til whistleblowerordningen vil ikke i sig selv medføre, at du bliver part i en sag, herunder opnår de almindelige partsrettigheder (f.eks. partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og mulig klageadgang).
Hvilke rettigheder har man som indberetter?
Du er som whistleblower beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. Ved vurderingen af, om en indberetning er afgivet i god tro, lægges der vægt på, om du havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at de indberettede oplysninger var omfattet af whistleblowerordningen.
Hvis du som ansat oplever at blive mødt med negative ledelsesreaktioner, fordi du har benyttet whistleblowerordningen, kan du rette henvendelse til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation, som vil tage hånd om sagen.
Har du oplevet uberettigede ansættelsesretlige reaktioner som følge af at have indgivet en indberetning, kan du tilkendes erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.
Hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige, at være whistleblower og den beskyttelse man får, kan du læse Justitsministeriets vejledning for whistleblowere.