Ved at kombinere eksisterende teknologier som membranfiltrering, ozonering, adsorption, mikrobiologisk nedbrydning og sub-/superkritisk vand-oxidation har projektet demonstreret, hvordan tilpassede løsninger kan anvendes til at tackle både kendte og nye forureningsudfordringer.
Projektet demonstrerer, at avancerede teknologier i et Treatment Train-koncept kan levere fleksible og effektive løsninger på komplekse forureningsudfordringer. Det understreger potentialet i modulopbyggede løsninger til at tackle både nuværende og fremtidige miljøproblemer. Teknologierne sikrer en bæredygtig og omkostningseffektiv tilgang til vandrensning, samtidig med at de reducerer miljøpåvirkningen lokalt og globalt.
Treatment Train
Denne rapport formidler resultaterne fra projektet 'Treatment Train'. Projektet havde til formål at udvikle et generisk teknologikoncept til håndtering af komplekse forureninger i forskellige vandtyper med fokus på omkostningseffektiv og målrettet fjernelse af miljøproblematiske stoffer (MPS’er).