Fremtidens cementprodukter baseret på genanvendte byggematerialer

Dette projekt havde til formål at undersøge mulighederne for at genanvende den findelte fraktion (≤4 mm, efterfølgende refereret til som sandfraktion) af nedknust betonaffald som erstatning for naturligt sand i produktionen af højkvalitetscementprodukter hos Saint-Gobain Weber.

Motivationen bag projektet var at reducere forbruget af naturligt sand, da overudnyttelse af denne ressource kan medføre alvorlige konsekvenser for økosystemer, biodiversitet og klima. Ved at genanvende byggeaffald, som fx beton fra nedrevne bygninger, kan man potentielt mindske behovet for sandsugning og fremme en mere cirkulær økonomi inden for byggebranchen.

Overordnet set viser projektet, at genanvendelse af betonaffald som erstatning for sand i cementprodukter er en lovende mulighed for at reducere forbruget af naturligt sand og fremme cirkulariteten inden for byggebranchen. Dog er der stadig tekniske og økonomiske udfordringer, der skal overvindes, før konceptet kan implementeres i større skala. Yderligere forskning og udvikling er nødvendig for at optimere processerne, ensrette materialeegenskaberne og forbedre den økonomiske bæredygtighed.

Læs MUDP-rapporten.