Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloaksystemer

Miljøprojekt 2282, Januar 2025, Revideret version

Revideret version

Projektets formål er at undersøge den dynamiske natur for transporten af flygtige forureningsstoffer i kloaksystemer og de faktorer der styrer transporten. 

Igennem projektet opstilles konceptuelle tolkningsmodeller for forureningsindtrængning og -spredning i kloaksystemer og der gives forslag til metodevalg og feltprocedurer, der kan sikre solide datasæt til tolkning af forureningssituationen i forbindelse med fremtidige undersøgelser. Dertil benyttes de indsamlede data til at belyse størrelsesordner og variationer i de undersøgte parametre, inkl. forureningskoncentrationer og drivende kræfter.

Resultaterne fra projektet peger på konvektiv transport drevet af differenstryk som hovedkraft for forureningstransport i kloaksystemer. Samtidig ses, at forureningssituationen i et kloaksystem kan være meget dynamisk og årsagssammenhænge er komplekse og vanskelige at tolke entydigt.

På baggrund af projektets resultater, og med konceptuelle modeller som udgangspunkt, gives der i rapporten bud på undersøgelseskoncepter i forskellige situationer, hvor flygtige forureningsstoffer er konstateret i eller omkring offentlige kloaksystemer

Læs publikationen her