Bioflok - Et MUDP projekt

Projektet, der er støttet gennem MUDP, havde til formål at udvikle syntesestrategier til bionedbrydelige flokkulanter som alternativ til polyakrylamidbaserede (PAM) flokkulanter, som konventionelt bruges til afvanding af spildevandsslam.

Kommercielt tilgængelige bioflokkulanter blev evalueret i labskala (MCT Higgins test) og pilotskala (skruepresse). De kommercielt tilgængelige flokkulanter kunne opnå samme afvandingsgrad, men havde manglende flokstyrke sammenlignet med den PAM-baserede flokkulant. Den svage flokstyrke, der blev observeret i pilotforsøgene, tyder på, at bioflokkulanterne agerer via især patchflokkulation, og at der er brug for længere polymerbackbones (rygrad), da disse potentielt vil kunne kæde de enkelte flokke sammen til større og stærkere flokke. På baggrund af denne information blev der syntetiseret brugbare biobasserede flokkulanter. Én syntetiseret flokkulant viste lignende bionedbrydelighed til de biobasserede flokullanter.

De fremstillede flokkulanter (CAGX-CAGY) har dog på dette indledende stadie ikke opnået tilstrækkelige afvandings egenskaber m.m. til at være kommercielt interessante.

Læs publikationen